Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

al-Tahrir. Ansøgeren frygtede på den baggrund overgreb fra medlemmer af Hizb-al-Tahrir. Ansøgeren måtte
i den forbindelse henvises til at søge beskyttelse hos de jordanske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren
var af palæstinensisk afstamning kunne ikke i sig selv begrunde asyl. BR 8/152
Nævnet stadfæstede den 17. juni 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Jordan, født i 1965. Indrejst i december 1997. Ansøgeren var tilbageholdt af Den Generelle
Efterretningstjeneste, GID, i ca. fem måneder, hvorunder han blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Han
blev sigtet for bagvaskelse af kongen samt for at have opfordret til at vælte regeringen. Herefter blev han
løsladt mod kaution, idet han blev meddelt, at han senere ville modtage en tilsigelse fra
retten. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været tilbageholdt af GID, sådan som han
havde forklaret. Ansøgeren havde forklaret, at han ikke havde haft nogen politiske eller religiøse aktiviteter.
Grunden til hans tilbageholdelse og sigtelsen for bagvaskelse af kongen havde alene været, at han var i
besiddelse af litteratur af islamisk, politisk karakter, hvoraf noget var ulovligt. Flygtningenævnet lagde efter
ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren var blevet løsladt mod en beskeden kaution på 5.000
jordanske dinarer. Ansøgeren havde forklaret, at hans sag ikke var afgjort, og at han derfor efter løsladelsen
ikke havde kunnet få sit hidtidige arbejde igen eller nyt arbejde, men at han i øvrigt problemfrit havde opholdt
sig på sin sædvanlige bopæl indtil udrejsen fire og en halv måned efter løsladelsen. Et flertal i
Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren var udrejst som følge af en velbegrundet frygt for
forfølgelse. Flertallet havde herved særligt lagt vægt på det tidsrum, der gik fra løsladelsen til udrejsen.
Flertallet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Jordan risikerede en asylrelevant
forfølgelse. BR 8/153
7.4.4 Libanon
2 tilladelser
27 stadfæstelser
Nævnet meddelte den 28. januar 1999 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Libanon,
født i 1974. Indrejst i november 1997. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren
havde stået på en liste med 80 personer, der skulle være agenter for Israel. Ansøgerens antagelse herom
støttedes alene på formodning. Derimod lagde Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren havde været
medlem af Hizbollah fra 1993. Han havde blandt andet været vagt i landsbyen og han havde foretaget
observationer i sikkerhedszonen i Sydlibanon. I 1995 havde ansøgeren deltaget i
våbentræning.Flygtningenævnets flertal fandt at kunne lægge til grund, at ansøgeren i august 1997 havde
fået besked om, at han skulle deltage i væbnede aktioner. Dette fik ansøgeren til at forlade Hizbollah, så at
han efter en periode i skjul udrejste af Libanon. Ansøgeren havde således ikke deltaget i væbnet aktion, men
stod umiddelbart foran at skulle gøre det. Efter oplysningerne i Udlændingestyrelsens rapport fra fact-finding
mission til Libanon i maj 1998, kunne Flygtningenævnets flertal ikke udelukke, at ansøgeren herefter hørte til
den kreds af personer, der risikerede dødsstraf fra Hizbollah. BR 8/154
Nævnet stadfæstede den 20. august 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Libanon, født i 1981. Indrejst i marts 1999. I 1998, en måned efter, at ansøgeren fyldte 17 år,
blev ansøgeren rekrutteret til SLA. Ansøgeren stod vagt og deltog ikke direkte i kamphandlinger.
Ansøgerens fader arbejdede tillige for SLA som vagtpost. Ansøgeren var ikke i direkte kamphandlinger og
havde ikke haft kontakt med Hizbollah. I forbindelse med israelernes tilbagetrækning i et område, blev
navnene på dem, der havde samarbejdet med SLA offentliggjort i en Hizbollah avis. Ansøgeren så i den
forbindelse sin faders navn. Ansøgeren har i Danmark fået tilsendt en erklæring fra sin fader, hvoraf fremgår,
at ansøgeren er eftersøgt af den sydlibanesiske hær. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som sit
asylmotiv havde henvist til, at han efter godt 5-6 måneders tjeneste deserterede fra SLA. Flygtningenævnet
kunne lægge til grund, at ansøgeren efter indkaldelse af SLA havde gjort tjeneste navnlig som vagtpost. Han
havde ikke deltaget i væbnede konflikter. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger fandt et flertal af
nævnets medlemmer, at der ikke var grundlag for at antage, at ansøgeren, der som anført alene havde
udført beskedne opgaver, ved en tilbagevenden til Sydlibanon ville risikere at blive udsat for reaktioner, der
kunne anses som uforholdsmæssige i forhold til dansk rets-tradition. Flertallet bemærkede videre, at det
måtte antages, at ansøgeren i givet fald kunne tage ophold uden for det SLA kontrollerede område i Libanon
uden at risikere en asylbegrundende forfølgelse, idet der efter det foreliggende ikke var konkrete
holdepunkter for at antage, at de libanesiske myndigheder havde kendskab til hans begrænsede aktiviteter
87