Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
område på grund af risikoen for, at det irakiske militær eftersøgte ham med henblik på militærtjeneste.<br />
Flertallet fandt herefter, at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR 8/1<br />
Ud over flygtningekonventionen er Danmark på flygtningeområdet bundet af en række internationale regler,<br />
der omfatter egentlige folkeretlige forpligtelser. Som eksempler på sådanne internationale forpligtelser, som i<br />
visse tilfælde opfanges af § 7, stk. 2, kan nævnes art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention<br />
og art. 3 i FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.<br />
I en situation, hvor udlændingen er omfattet af sådanne bestemmelser, men hvor overgrebene ikke er<br />
omfattet af flygtningekonventionen, vil der kunne meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 2 (de-facto<br />
status), under henvisning til, at der er tale om lignende grunde som anført i konventionen eller andre<br />
tungtvejende grunde.<br />
Ved vurderingen af, hvilken vægt det forhold, at asylansøgeren har været udsat for tortur, skal tillægges ved<br />
sagens afgørelse, kan indgå momenter såsom fx overgrebenes omfang, hyppighed og grovhed, og<br />
tidspunktet for overgrebene set i forhold til asylansøgerens udrejse.<br />
Det forhold, at en asylansøger har været underkastet tortur i hjemlandet og hvor den pågældendes stærke<br />
subjektive frygt for at vende tilbage derfor kan anses for velbegrundet, uanset at den pågældende<br />
efterfølgende er blevet løsladt af myndighederne, og formodningen for yderligere forfølgelse således efter en<br />
objektiv vurdering må anses for at være formindsket, vil efter nævnets praksis kunne medføre meddelelse af<br />
asyl i medfør af § 7, stk. 2.<br />
I sager, hvor tortur påberåbes som en del af asylgrundlaget, kan det forekomme, at nævnet skal tage stilling<br />
til, hvorvidt det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger om torturen, fx foranstalte en<br />
torturundersøgelse af asylansøgeren. Nævnet vil i disse situationer foretage en afvejning af betydningen af<br />
tilvejebringelsen af disse oplysninger i relation til den samlede bedømmelse af oplysningerne i den konkrete<br />
sag, herunder en bedømmelse af troværdigheden af asylansøgerens forklaring. Beslutningen herom vil<br />
derfor typisk først kunne foretages af nævnet under nævnsmødet og efter at ansøgeren har afgivet<br />
forklaring.<br />
Træffer nævnet beslutning om, at sagen bør udsættes med henblik på indhentelse af en torturundersøgelse,<br />
kan nævnet vælge enten at hjemvise sagen med henblik på, at Udlændingestyrelsen foranstalter en<br />
torturundersøgelse, eller nævnet kan selv foranstalte undersøgelsen. Når nævnet foranstalter en<br />
torturundersøgelse, rettes henvendelse til Udlændingestyrelsen med en anmodning om, at styrelsen via<br />
Retsmedicinsk Institut foranlediger en nærmere undersøgelse af asylansøgeren med henblik på en<br />
vurdering af, hvorvidt eventuelle objektive fund kan karakteriseres som udslag af fysisk tortur.<br />
Udlændingestyrelsen retter henvendelse til Retsmedicinsk Institut ved Københavns, Århus eller Syddansk<br />
Universitet afhængig af ansøgerens opholdssted. Undersøgelsen foregår med tolkebistand, således at<br />
ansøgeren forklarer en læge om sin situation. Ved en torturundersøgelse vil en læge foretage en fysisk<br />
undersøgelse efter en samtale, hvor ansøgeren forklarer, hvad han har været udsat for. Endvidere foretages<br />
en undersøgelse på Retspsykiatrisk Klinik, hvor der udarbejdes en psykiatrisk erklæring. Der kan derudover<br />
foretages andre speciallægeundersøgelser.<br />
Disse undersøgelser sammenfattes efterfølgende til en konklusion.<br />
I visse situationer har asylansøgeren henvendt sig til Amnesty Internationals lægegruppe. I disse sager<br />
indgår lægegruppens rapport i grundlaget for sagens afgørelse.<br />
Som eksempler på sager, hvor tortur har været påberåbt som en del af asylmotivet, kan nævnes følgende<br />
afgørelser:<br />
Nævnet meddelte den 22. januar <strong>1999</strong> opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Syrien, født<br />
i 1954. Indrejst i november 1997. Ansøgeren var etnisk kurder og blev i 1984 medlem af PKK. Ansøgeren<br />
indsamlede penge, deltog i møder, ophængte løbesedler, og lejlighedsvis skjulte han våben. I perioden fra<br />
27