24.07.2013 Views

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

område på grund af risikoen for, at det irakiske militær eftersøgte ham med henblik på militærtjeneste.<br />

Flertallet fandt herefter, at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR 8/1<br />

Ud over flygtningekonventionen er Danmark på flygtningeområdet bundet af en række internationale regler,<br />

der omfatter egentlige folkeretlige forpligtelser. Som eksempler på sådanne internationale forpligtelser, som i<br />

visse tilfælde opfanges af § 7, stk. 2, kan nævnes art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention<br />

og art. 3 i FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.<br />

I en situation, hvor udlændingen er omfattet af sådanne bestemmelser, men hvor overgrebene ikke er<br />

omfattet af flygtningekonventionen, vil der kunne meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 2 (de-facto<br />

status), under henvisning til, at der er tale om lignende grunde som anført i konventionen eller andre<br />

tungtvejende grunde.<br />

Ved vurderingen af, hvilken vægt det forhold, at asylansøgeren har været udsat for tortur, skal tillægges ved<br />

sagens afgørelse, kan indgå momenter såsom fx overgrebenes omfang, hyppighed og grovhed, og<br />

tidspunktet for overgrebene set i forhold til asylansøgerens udrejse.<br />

Det forhold, at en asylansøger har været underkastet tortur i hjemlandet og hvor den pågældendes stærke<br />

subjektive frygt for at vende tilbage derfor kan anses for velbegrundet, uanset at den pågældende<br />

efterfølgende er blevet løsladt af myndighederne, og formodningen for yderligere forfølgelse således efter en<br />

objektiv vurdering må anses for at være formindsket, vil efter nævnets praksis kunne medføre meddelelse af<br />

asyl i medfør af § 7, stk. 2.<br />

I sager, hvor tortur påberåbes som en del af asylgrundlaget, kan det forekomme, at nævnet skal tage stilling<br />

til, hvorvidt det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger om torturen, fx foranstalte en<br />

torturundersøgelse af asylansøgeren. Nævnet vil i disse situationer foretage en afvejning af betydningen af<br />

tilvejebringelsen af disse oplysninger i relation til den samlede bedømmelse af oplysningerne i den konkrete<br />

sag, herunder en bedømmelse af troværdigheden af asylansøgerens forklaring. Beslutningen herom vil<br />

derfor typisk først kunne foretages af nævnet under nævnsmødet og efter at ansøgeren har afgivet<br />

forklaring.<br />

Træffer nævnet beslutning om, at sagen bør udsættes med henblik på indhentelse af en torturundersøgelse,<br />

kan nævnet vælge enten at hjemvise sagen med henblik på, at Udlændingestyrelsen foranstalter en<br />

torturundersøgelse, eller nævnet kan selv foranstalte undersøgelsen. Når nævnet foranstalter en<br />

torturundersøgelse, rettes henvendelse til Udlændingestyrelsen med en anmodning om, at styrelsen via<br />

Retsmedicinsk Institut foranlediger en nærmere undersøgelse af asylansøgeren med henblik på en<br />

vurdering af, hvorvidt eventuelle objektive fund kan karakteriseres som udslag af fysisk tortur.<br />

Udlændingestyrelsen retter henvendelse til Retsmedicinsk Institut ved Københavns, Århus eller Syddansk<br />

Universitet afhængig af ansøgerens opholdssted. Undersøgelsen foregår med tolkebistand, således at<br />

ansøgeren forklarer en læge om sin situation. Ved en torturundersøgelse vil en læge foretage en fysisk<br />

undersøgelse efter en samtale, hvor ansøgeren forklarer, hvad han har været udsat for. Endvidere foretages<br />

en undersøgelse på Retspsykiatrisk Klinik, hvor der udarbejdes en psykiatrisk erklæring. Der kan derudover<br />

foretages andre speciallægeundersøgelser.<br />

Disse undersøgelser sammenfattes efterfølgende til en konklusion.<br />

I visse situationer har asylansøgeren henvendt sig til Amnesty Internationals lægegruppe. I disse sager<br />

indgår lægegruppens rapport i grundlaget for sagens afgørelse.<br />

Som eksempler på sager, hvor tortur har været påberåbt som en del af asylmotivet, kan nævnes følgende<br />

afgørelser:<br />

Nævnet meddelte den 22. januar <strong>1999</strong> opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Syrien, født<br />

i 1954. Indrejst i november 1997. Ansøgeren var etnisk kurder og blev i 1984 medlem af PKK. Ansøgeren<br />

indsamlede penge, deltog i møder, ophængte løbesedler, og lejlighedsvis skjulte han våben. I perioden fra<br />

27

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!