Kunnskap – Samlinger – Mennesker - Universitets​biblioteket

atur i en periode, var for å bøte på manglene i
bokgaven fra Det Kongelige bibliotek i København.
Naturvitenskapen ville få like stor del av innkjøpsbudsjettet.
Det var fremmet forslag om kollegiet
skulle godkjenne alle kjøp, eller at en kommisjon
skulle stå for bok innkjøpene, men Sverdrup var
kraftig i mot dette. 6. juni 1837 skrev Sverdrup en
betenkning til kollegiet om anskaffelsen av bøkene:
Bestyrelsen [har] dannet sig de Maximer, en stedse,
saavidt muligt, har fulgt, ligesom den ogsaa saa
samvittighedsfuldt som muligt har sørget for at
ingen Videnskabsgreen er bleven forfordelet eller
begunstiget paa de øvriges bekostning, ikke i Tanke
eller Haab om derved at undgaae den uundgaaelige
Mistanke for Partiskhed, men fordi den fuldelig
erkender enhver Videnskabs lige berettigede krav
i denne Henseende. Manuscripter og blotte Pragtværker
har Bestyrelsen ikke troet at burde anskaffe
– da de første, naar deraf ikke kan anskaffes en
nogenlunde fuldstændig Samling, have liden eller
ingen diplomatisk eller videnskabelig Værd, og
de sidste vel medrette kunne henregnes til literair
Luxus. Derimod har den stedse søgt efter Evne at
tilveiebringe de Værker og Skrifter i enhver Videnskabsgreen,
som ere eller ansees for de vigtigste og
uundværligste, ikke blot Systemer og større Værker,
men ogsaa enkelte Skrifter og Monographier
tilligemed Dissertationer, saasnart de ere udkomne,
da saadanne Skrifter sædvandligen kun i kort Tid
ere Gjenstand for Boghandelen. Encyclopædier,
Videnskabsselskabs-Skrifter, vidtløftige samlede
Værker, som sjelden og allermindste hos os findes
i private Bibliotheker, ligesom ogsaa de vigtigste
Reisebeskrivelser m.m. har den stedse ladet det sig
være magtpaaliggende at anskaffe. 28
Sverdrup skrev videre hvordan han hadde forsøkt
å fylle en god del huller i samlingene på auksjoner,
og også kobberstikk av kunstverk til bruk i undervisningen.
Når det gjelder skjønnlitteratur, er derimot
Sverdrup mer tilbakeholden:
I Henseende til den yngre skjønne Literatur har
Bestyrelsen troet at burde indskrænke sig til saa
fuldstændigt som muligt at anskaffe hvad der i de
tre nordiske Riger udkommer, hvorimod den i de
øvrige Nationers skjønne Literatur har troet kun
at burde anskaffe saadanne Værker, der ansees
for classiske, eller, som maaske uden at være det,
have vundet en saadan Celebritet, at de Studerende
ikke gjerne ville og vel heller ikke bør være uden
Kjendskab til dem. Ved Kjøbet af det Rumohrske
Bibliothek blev en ikke ubetydelig Deel af saadanne
Skrifter indlemmede i vort Bibliothek. Af disse vare
ikke faa ucomplette eller defecte, hvilke siden ere
completterede og fuldstændiggjorte. 29
Når det gjaldt tidsskrifter, mente Sverdrup at
biblioteket har de mest uunværlige når det gjelder
vitenskapen, mens «politiske Journaler» ble holdt
utenfor – de kunne studentene få annensteds fra.
Sverdrup er noe i tvil om de private Journalselskaper
som har dukket opp i den litterære offentligheten
– her valgte Sverdrup å prioritere bøker «af et mer
blivende Værd». 30
Sverdrup kom etter hvert inn på anklagene om å
prioritere de klassiske fag, men han forsvarte seg med
å henvise til at det var han – og ingen andre – som
hadde inngående kjennskap til «de Bogstammer, af
hvilke vort Bibliothek oprindeligen som et Træ er
sammengroet.» I de første boksamlingene var det kun
et titalls utgaver av de greske og latinske klassikere, og
det skulle bare mangle at ikke et universitetsbibliotek
hadde denne litteraturen på plass. 31
Sverdrup brukte mye av sin tid på selv å lese
vitenskapelige tidsskrifter og publikasjoner i svært
mange fagområder for å skille det trivielle fra det
Fra tollboden i København til kartotektempelet i Drammensveien
• 33