Kunnskap – Samlinger – Mennesker - Universitets​biblioteket

for en enkelt Videnskabsgren hos en eller anden
Bibliotheksbestyerer i ældre Tider kan have
foranlediget farlige indskrænkende Bestemmelser
er mer end sandsynligt. Men Frygten for en saadan
Eensidighed er allerede for en stor Deel forsvundet
og vil end mer forsvinde, jo mer den Bevidsthed
hos Videnskabernes Dyrkere bliver almindelig,
at alle Videnskaber staar i nøie Forbindelse med
hverandre, og at de alle kun ere at betragte som
Momenter af den almindelige Videnskab. 33
Bibliotekets bestyrer måtte altså tenke helhetlig, se
alle vitenskaper i sammenheng og kjøpe inn bøker
deretter. At biblioteksbestyrere i tidligere tider ikke
hadde klart dette var ikke et argument for å ha et
overformynderi overfor bibliotekaren. Her gikk
Sverdrup over til å bli nokså skarp, både overfor
regjering, kollegiet og misunnelige og egoistiske
lærere: «Denne Mistillid yttrer sig i en uafladelig
Raaben paa uendelige Kontroller og Garantier
i enhver endog den allermindste Green af Statsstyrelsen,
og det er vanskelig at bestemme, hvor
Echoet af denne Raaben ophører.» 34 Det avgjørende
var å ha en sjef for biblioteket som hadde de rette
personlige egenskaper og akademisk forståelse på
det høyeste nivå. Å sette bort dette arbeidet til de
som først og fremst tenkte på seg selv, ville bli en
katastrofe, mente Sverdrup. Bibliotekets vitenskapelige
karakter avhang av dets personales kritiske
sans, akademiske forståelse, kunnskap til litteratur
og ikke minst uavlatelige anstrengelse for å finne
de mest relevante bøker og tidsskrifter:
I Heenseende til Anskaffelsen af videnskabelige
Værker og Bøger, som er en af de vigtigste Grene
af Bibliotheksbestyrelsen, maa der gaaes frem
efter faste Regler og Grundsætninger, fra hvilke
ingen Afvigelse bør finde Sted uden under særegne
Omstændigheder. Bestyrerne maa kiende det Bibliothek,
de forestaae saa nøie som muligt, indtil den
allermindste Detail, de maae have en saa udstrakt
Kundskab som muligt ikke allene i literatur historien
overhovedet, men ogsaa i den enkelte Gren for at
kunne viide, hvilke Huller og Mangler der findes
i de enkelte Klasser og Afdelinger af Bibliotheket
og hvilke de Værker ere, som skal udfylde Hullerne
og afhielpe Mangelen; de maae uafbrudt forfølge
enhver Green af Literaturen indtil dens sidste og
nyeste Frembringelse, og for at sættes istand til at
bedømme, hvorvidt disse nyeste Frembringelser
tiene til videre at fremme Udviklingen af den Videnskab,
til hvilken de høre, eller kun ere populaire
Fremstillelser foruden en grundigere Behandling
af samme Gienstand, maa de med kritisk Blik gjennemgaa
saa mange af de vigtigste literaire Journaler
og andre kritiske Tidsskrifter i enhver Literatur som
muligt. At blive staaende med Giennemlæsningen
blot af et Par af saadanne Journaler leder ofte til
hinanden modsigende Resultater, da den ene ofte
roser, hvad den anden dadler og Bedømmelserne
ikke sielden, som jeg har havt Anledning at erfare,
ere skrevne af Forfatterne selv. Føier man hertil
Bibliografie og Sprogkundskab med mer, som man
er berettiget til at fordre af dem, som skulle bestyre
et Bibliothek og især bestemme Valget af de Værke,
der bør anskaffes, da vil dette korte Omrids af de
Kundskaber, som udkræves, være tilstrækkeligt
til at vise, at Erhvervelsen og Udøvelsen af disse
Kundskaber kræver en Mands hele Tid og hans
uafbrudte Anstrængelse. 35
Arven fra Heyne er tydelig, likesom den har sammenheng
med nyhumanismen. Selv om Sverdrup ville
innføre et sterkere fokus på latin og gresk som
dannelsesfag i skolene, var språket ikke i seg selv
et mål – det var for å gjøre kommende studenter i
stand til å lese all den litteraturen de ville ha i alle fag.
Helst skulle de innse gjennom de antikke filosofer
Fra tollboden i København til kartotektempelet i Drammensveien
• 35