13.02.2015 Views

Kunnskap – Samlinger – Mennesker - Universitets​biblioteket

Kunnskap – Samlinger – Mennesker - Universitets​biblioteket

Kunnskap – Samlinger – Mennesker - Universitets​biblioteket

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

som brakte vitenskapen noen steg videre. Det var<br />

imidlertid ikke mulig å være like godt oppdatert<br />

på alle fagområder, og i kongelig resolusjon av 26.<br />

april 1838 ble det bestemt at to ganger årlig skulle<br />

det innhentes forslag fra fakultene om bokinnkjøp.<br />

Disse forslagene skulle danne grunnlag for en uttalelse<br />

fra bibliotekaren – altså Sverdrup, for deretter<br />

å gå til kollegiet for godkjennelse. Om Sverdrup<br />

i mellomtiden ville kjøpe en bok etter eget hode,<br />

måtte også dette gå via kollegiet.<br />

Våren 1842 skrev Sverdrup et skarpt brev til<br />

kollegiet i protest mot denne ordningen, som han<br />

mente satte biblioteket tilbake i tiden før Heynes tid<br />

i Göttingen:<br />

Ved den Kongel. Resolution av 26. april 1838<br />

indtraadte i vort Bibliotheks korte Tilværelsestid<br />

en Epoche, som de fleste offentlige Bibliotheker<br />

i Europa allerede for mer end 70 Aar siden have<br />

tilbage lagt. Da Heyne kort efter Begyndelsen af<br />

den sidste Halvdeel af det forrige Aarhundrede<br />

overtog Bestyrelsen af Bibliotheket i Göttingen<br />

fandt den samme bestemmelsen med Hensyn til<br />

Bøgernes Indkiøb, som nu hos os, Sted. Han gjorde<br />

strax opmærksom paa den Mangel af Eenhed,<br />

hvorunder Bibliotheket ved en fortsat Iagttagelse<br />

af den giældende Bestemmelse vilde komme til at<br />

lide, og en uindskrænket Frihed til at bestemme,<br />

hvilke Bøger der aarlige burde anskaffes for den<br />

betydelige Sum, som bevilgedes Bibliotheket, blev<br />

ham overdraget. Hvilken Anseelse og Betydenhed<br />

dette Bibliothek paa den Tid har faaet er enhver<br />

Literatær noksom bekiendt. 32<br />

Etter denne hyllingen av Heyne og biblioteket i<br />

Göttingen, går Sverdrup inn på situasjonen i de eldre<br />

universitetsbibliotekene – i tiden før Heyne. Den<br />

gang var det naturlig at de bibliotekene som hadde<br />

en biblioteksstyrer som ikke tenkte helhetlig, hadde<br />

lærere eller en kommisjon til å velge bøkene for seg.<br />

Verst ble det i de bibliotekene som kun hadde en<br />

protokoll i biblioteket, der de bøkene som ble skrevet<br />

uten mer vurdering ble innkjøpt:<br />

Det varede dog ikke meget længe, førende det<br />

blev ret iøinefaldende, at man paa denne Maade<br />

vel fik en stor Masse af Bøger, men intet Bibliothek<br />

eller en efter et fast System anskaffet og ordnet<br />

Bogsamling. Bogsamlingerne selv gave Anledning<br />

og ligesom Opfordring til et grundigere Studium af<br />

Literaturens Historie, hvorved man alt mer og mer<br />

kom til at indse, at der gives visse Afdelinger af den<br />

almindelige Litteratur, der have et absolut Gværd<br />

og derfor i intet nogenlunde betydeligt Bibliothek<br />

bør savnes. Undgaa Opmærksomheden kunde det<br />

nu heller ikke, at der i Historien gives Perioder, hvis<br />

literaire Frembringelser troligere end andre afspeile<br />

den Tidsaand, af hvilken de ere udsprungne. Disse<br />

bør heller ikke især i et Universitetsbibliothek<br />

savnes; thi de ere ligesom Ledestierner for den<br />

universelle Betragtningsmaade af menneskeslægtens<br />

Historie, da den tænkende Grandsker ved<br />

dem fornemmligen sættes istand til at bestemme,<br />

hvilke Momenter i vor Slægts Udviklingsprocess<br />

maae ansees for de meest prægnante. Ved disse<br />

og lignende Betragtninger, hvortil et nøiagtigere<br />

Studium af Literaturhistorien efterhaanden maatte<br />

føre, fremkaldes et rigtigere Begrep om, hvad et<br />

Bibliothek bør være og man lærte at indse, at det<br />

ikke kan opfylde sin Bestemmelse uden at bestyres<br />

med stadigt Hensyn til Eenhed eller efter en vis<br />

bestemt Plan. Med en rigtigere Forestilling om<br />

Bibliothekernes Bestemmelse forsvandt Tid efter<br />

anden næsten overalt de bestyrlesen indskrænkende<br />

Bestemmelser. De omtalte klager forstummede<br />

imidlertid ikke overalt og det var da hellre<br />

ikke at vente; thi Taabeligheden er desværre aldrig<br />

verken Barn- eller Arve-løs. At Forkiærligheden<br />

34 • Universitetsbiblioteket 200 år

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!