Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET i det internationale efterretningssamarbejde
og tjenesten havde stor gavn af samarbejdet. PET modtog således oplysninger
om personer, der var identificeret som eller mistænkt for at være efterretningsofficerer,
danske statsborgeres kontakter i udlandet og om internationale forhold,
foruden teknisk bistand, studieophold og kurser i udlandet. PET fik også del i
de store udenlandske tjenesters erfaringer med bekæmpelse af spionage og terrorisme.
På den anden side havde de store udenlandske tjenester globale interesser,
men begrænsede ressourcer, og de var således til dels afhængige af effektive
nationale tjenester, der selv var i stand til at opretholde den indre sikkerhed og
levere oplysninger. Dette gav PET et vist råderum og mulighed for at forhandle
over for den store tjenestes krav og ønsker.
Dette råderum udnyttede PET til at håndhæve dansk suverænitet. Det var
således et grundlæggende princip, at udenlandske tjenester ikke måtte operere
selvstændigt på dansk territorium, og PET iværksatte fællesoperationer og udførte
overvågning af en række mål for at hindre ulovlig efterretningsvirksomhed.
Således var det nødvendigt med en effektiv dansk tjeneste for at undgå, at
der opstod et ”efterretningsvakuum” i Danmark. PET spillede også en aktiv rolle
i NATO-samarbejdet, hvor danskerne blev udsat for sikkerhedskrav samtidig
med, at de søgte at påvirke de andre medlemslande og få kontrol med de store
landes tjenester. Det sidste lykkedes dog kun delvist.
Det samme gjorde sig gældende med hensyn til udlevering af oplysninger om
politiske forhold i Danmark og om danske statsborgere. PET videregav oplysninger
for at kunne modtage oplysninger (”efterretningsbørsen”) og for at hindre,
at de udenlandske tjenester selv indhentede sådanne oplysninger. Det er det
generelle indtryk, at PET på dette område var mere restriktiv (bortset fra de første
efterkrigsår) end flere andre mindre NATO-lande (f.eks. Norge og Holland),
men mere liberal end visse neutrale lande (f.eks. Sverige). Det var således praksis,
at forespørgsler om danske statsborgere skulle begrundes, at videregivelsen
skulle godkendes af ledelsen, og at skriftlige beretninger generelt var renset for
danske navne. Undtaget fra disse regler var danske kommunister, der arbejdede
internationalt, konkrete forespørgsler på danskere, der var mistænkt for spionage-
eller terrorvirksomhed, og personer der indgik i en løbende efterforskning
og fællesoperationer. PET var mere liberal med hensyn til udlevering af oplysninger
om udenlandske statsborgere, som således kunne indgå i den internationale
byttehandel med oplysninger. Denne danske tilbageholdenhed synes at
have været motiveret af et ønske om at opretholde dansk suverænitet, beskytte
danske statsborgeres rettigheder, af ressourcemæssige årsager og af hensyn til
opinionen og det politiske system.
PET’s virkemidler 101