Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET i det internationale efterretningssamarbejde
sulen i Hamborg havde modtaget henvendelser fra den stedlige repræsentant
for den interne vesttyske sikkerhedstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz
(BfV), om et samarbejde. Brix argumenterede for, at det ville være vigtigt for
tjenesten at indgå i et sådant samarbejde, da vesttyskerne hævdede at have oplysninger
om forbindelser over grænsen, og vicepolitichefen understregede, at der
kun ville blive videregivet oplysninger om konkrete sager og ikke ”almindelige
personoplysninger”. 83 Efter at sagen var blevet forelagt Udenrigsministeriets direktør
Nils Svenningsen, som fandt, at det var ”rigtigt og stemmende med den
almindelige tendens på andre områder” at indgå i samarbejdet, blev kontakten
til den nordtyske repræsentant etableret i april 1953. 84
Samarbejdet var begrænset til udveksling af oplysninger om illegale kommunistiske
forbindelser fra Nordtyskland til Østzonen og til Danmark, og der
var således ikke tale om en generel videregivelse af oplysninger om danske statsborgere
til de tyske myndigheder. Mogens Jensen betonede således overfor justitsministeren,
at ”der bliver kun tale om at meddele oplysninger om konkret
mistanke om illegal virksomhed af kriminel karakter.” 85 Den vesttyske kontakt,
Kriminaldirektor Carl Breuer fra Hamborg, repræsenterede en afdeling, der var
uafhængig af BfV, og som beskæftigede sig med kommunisme, nazisme og andre
yderliggående partier. De to parter enedes om en gensidig udveksling af oplysninger
om illegale forbindelser til Østzonen, skibstrafikken på Kielerkanalen og
havnene i Hamburg, Kiel, Lübeck og Bremen og om sager af fælles interesse
såsom Wollweber-sagen. 86
Det var først efter Vesttysklands optagelse i NATO i 1955, at PET etablerede en
direkte kontakt til BfV. I marts 1956 besøgte Brix BfV’s hovedkvarter i Köln, hvor
de tyske værter bl.a. redegjorde for indsatsen mod østblokkens spionageaktivitet.
Desuden indgik de to parter en aftale om udveksling af fortegnelser over østdiplomater,
om de to landes statsborgere, der rejste til østblokken via det andet
land, og om ”internationalt arbejdende, ledende kommunister respektive tyske
83 JM, P.O.-sag: Møde hos justitsministeren den 16. februar 1953.
84 Ibid.: Mødereferat 4. maj 1953.
85 Ibid.: Mødereferat 4. maj 1953.
86 PET, ujournaliseret: Notits, 10. april 1953. Ernst Wollweber organiserede i slutningen af 1930’erne
et sabotage-, spionage- og kurernetværk bestående af kommunistiske sømænd. Netværket, der
havde kontakter til Komintern, udførte bl.a. sabotageaktioner mod trawlere i Frederikshavn, der
var bestemt for Francos Spanien. Der var en udbredt mistanke blandt vestlige efterretningstjenester
i begyndelsen af den kolde krig om, at netværket var blevet reaktiveret og anvendt af Sovjetunionen
mod Vestmagterne. Se Kommissionens beretning, bind 6, om PET’s overvågning af DKP 1945-1989.
36 PET’s virkemidler