Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's uformelle kontakter i skattevæsen, postgirokontor mv.
De eksempler på uformelle kontakter, som er omtalt ovenfor, stammer imidlertid
alle fra før forvaltningslovens vedtagelse og ikrafttræden, og for denne tid
er retstilstanden delvist uafklaret. Oprindeligt synes reglerne på en række punkter
at have været mindre præcise, og forvaltningsloven har således skabt større
klarhed i retstilstanden. 1116
Videregivelse af fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed
før forvaltningslovens fremkomst er ikke ofret megen plads i de almindelige
forvaltningsretsfremstillinger. 1117 Spørgsmålet har dog været behandlet i et par
lovforberedende udvalg under Justitsministeriet samt i nogle artikler i bl.a. tidsskriftet
”Juristen og Økonomen” i 1970’erne. Mogens Koktvedgaard har i et par
artikler fra 1968 og 1970 om retlige problemer i forbindelse med elektronisk databehandling
mv. som en af de første gjort rede for sin opfattelse af, i hvilken
omfang det var tilladt for offentlige myndigheder at udveksle oplysninger:
278 PET’s virkemidler
”Henvendelse … til andre offentlige myndigheder kan formentlig ske uden særskilt
lovhjemmel, og henvendelsen skal normalt besvares, i hvert fald inden for
rimelige grænser. Dette sker enten i kraft af det administrative over- og underordnelsesprincip
eller i medfør af det almindelige forvaltningsretlige princip, hvorefter
de forskellige myndigheder skal være hinanden behjælpelige med administrationen.
De skal – som man siger – række hinanden hånden. 1118 …
…Den almindelige regel kan formentlig siges at være, at en offentlig myndighed
normalt har fri acces til de data, der indehaves af en anden offentlig myndighed. …
Der gælder imidlertid talrige undtagelser fra dette princip.” 1119
Som eksempel på sådanne undtagelser nævnes bl.a. strafferegisteret, rigsregistraturen
og PET’s ”hemmelige kartoteker”. Ifølge Koktvedgaard var det altså i
1116 Jon Andersen, ”Ændringer i retsgrundlaget for tavshedspligt i den offentlige forvaltning”, Juristen
nr. 1/1991, s. 2.
1117 Se f.eks. Poul Andersen, Dansk Forvaltningsret, (Gyldendal, 1963), og Carl Aage Nørgaard, Forvaltningsret,
Sagsbehandling, 2. udg. ved Jens Garde, (Juristforbundets forlag, 1981). Poul Andersen
behandler reglerne for tjenestemænds tavshedspligt, men i relation til videregivelse af oplysninger
til en anden forvaltningsmyndighed nævner han kun reglerne for hhv. fakultativ og obligatorisk
høring af andre myndigheder i relation til officialmaksimen, se s. 337 ff. Carl Aage Nørgaard henviser
blot til Justitsministeriets svar til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med opklaring af nogle
spørgsmål om reglerne om tavshedspligt, se nærmere nedenfor.
1118 Mogens Koktvedgaard, ”Retlige problemer i forbindelse med adgang til datalagre”, Juristen, 1970,
s. 222 ff.
1119 Ibid., s. 225.