Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>PET</strong>'s</strong> tekniske og andre <strong>virkemidler</strong><br />
Kommissionen har ikke på baggrund af oplysningerne i de konkrete sager med<br />
sikkerhed kunnet konstatere, om politiet (og dermed <strong>PET</strong>) ved gerningsstedsundersøgelser<br />
har sikret sig oplysninger om offeret for forbrydelsen (eller personer knyttet<br />
til offeret) på en måde, der er i strid med retsplejelovens regler om straffeprocessuelle<br />
tvangsindgreb. På baggrund af den ovenfor citerede forklaring for Kommissionen<br />
er det imidlertid Kommissionens vurdering, at politiet i nogle tilfælde kan<br />
have bevæget sig til grænsen, efter hvilken reglerne om tvangsindgreb skal iagttages.<br />
I de beskrevne eksempler, hvor politiet har sikret sig skriftligt materiale – i et<br />
af tilfældene en notesbog – under den politimæssige håndtering af færdselsuheld,<br />
burde reglerne om straffeprocessuelle tvangsindgreb antageligvis have været iagttaget.<br />
Når henses til den uklarhed, der består ved fastlæggelsen af grænserne for<br />
politiets virksomhed i forbindelse med gerningsstedsundersøgelser og særligt, at<br />
personer, der har været udsat for en forbrydelse, ikke bør afskrækkes fra at melde<br />
dette til politiet pga. frygt for registreringer i <strong>PET</strong> af deres politiske virke, finder<br />
Kommissionen, at politiet bør udvise betydelig tilbageholdenhed med hensyn til at<br />
viderebringe oplysninger til <strong>PET</strong> om lovlig politisk virksomhed, og Kommissionen<br />
konstaterer, at <strong>PET</strong> tilsyneladende ukritisk løbende har modtaget materiale, uden<br />
hensyntagen til hvorledes materialet tilvejebringes.<br />
Ovenfor er beskrevet, hvorledes <strong>PET</strong> har anvendt teknisk udstyr til at optage<br />
samtaler, f.eks. mellem overvågede personer til frokostmøder eller lignende. Det<br />
fremgår, at <strong>PET</strong>’s medarbejdere – naturligt nok – ikke deltog i samtalerne, men blot<br />
aflyttede og optog disse.<br />
Denne praksis giver anledning til overvejelser om forholdet til retsplejelovens<br />
regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, da straffeloven i nogen grad beskytter<br />
aflytning af samtaler, også selv om samtalen føres på et offentligt tilgængeligt<br />
sted. Efter straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, straffes den, der bl.a. uberettiget ved<br />
hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager samtale mellem andre, som<br />
den pågældende ikke er deltager i. Bestemmelsen blev indsat i straffeloven i 1972.<br />
Bestemmelsen kriminaliserer, at nogen hemmeligt - dvs. uden de berørte parters<br />
vidende – ved hjælp af et apparat, der overfører, forstærker eller optager lyd, aflytter<br />
eller optager en samtale, som den lyttende ikke er deltager i. 1085 En sådan teknisk<br />
aflytning af en samtale er derfor en handling, som politiet, og herunder <strong>PET</strong>,<br />
kun kan foretage under iagttagelse af bestemmelserne i retsplejeloven om indgreb i<br />
1085 Jf. Vagn Greve, m.fl., Kommenteret Straffelov, Speciel del, s. 417 og Waaben, Straffelovens Specielle del,<br />
s. 197.<br />
<strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong> 265
Change language