Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>PET</strong> i det internationale efterretningssamarbejde<br />
cialdemokrater, der i en kort periode i deres ungdom havde tilhørt DKU, og som<br />
kun kom på studieophold i USA takket være Ninth Proviso. 212<br />
Ligesom det var tilfældet med personoplysninger generelt, var <strong>PET</strong> tilbageholdende<br />
i forbindelse med de amerikanske visumkrav. Dette var i modsætning<br />
til flere andre små lande, bl.a. Norge og Holland, hvor efterretningstjenesterne<br />
udleverede oplysninger om alle visumansøgere. Den norske militære tjeneste<br />
foretog således årligt omkring 12.000 personundersøgelser for amerikanerne i<br />
1950’erne. 213 Det synes i det danske tilfælde at have været gældende praksis senest<br />
fra begyndelsen af 1950’erne, at den amerikanske ambassade kun anmodede<br />
om oplysninger om danske visumansøgere, når ambassaden allerede havde belastende<br />
oplysninger om de pågældende. <strong>PET</strong> lagde vægt på, at denne praksis<br />
gjorde det muligt for danskerne at korrigere eventuelt fejlagtige oplysninger i<br />
sagerne, således at man hindrede visumafslag på et forkert grundlag. 214<br />
<strong>PET</strong> noterede i 1960, at antallet af forespørgsler i visumsager havde været<br />
”stærkt dalende” de seneste år, hvilket ledelsen selv forklarede med dens drøftelser<br />
med den amerikanske ambassade. 215 Udsagnet støttes af en <strong>beretning</strong> fra<br />
Afdeling VI, der bl.a. varetog forespørgsler til og fra udlandet. Det fremgår, at<br />
antallet af forespørgsler fra en udenlandsk forbindelse havde været ”ligefrem<br />
overvældende”, indtil ledelsens forhandlinger med forbindelsen i 1956. 216 Den<br />
faldende tendens bekræftes af de bevarede tal. Ifølge en amerikansk ambassadeind<strong>beretning</strong><br />
fra 1952, der beskrev, hvordan ambassaden havde indstillet sine<br />
forespørgsler til de danske myndigheder på grund af debatten om efterretnings-<br />
212 Et eksempel var Henning Friis, der var statsvidenskabelig konsulent i socialministeriet og fremtrædende<br />
socialdemokrat, og som i 1931 havde været medlem af DKU. NA, RG 263, Records of the CIA,<br />
Raymond Murphy Collection on International Communism, box 125: Marvel, From Copenhagen<br />
to Secretary of State, No. 20, January 8, 1948, No. 49, January 19, 1948, og No. 59, January 20, 1948.<br />
Et andet var Jørgen Paldam, leder af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, medlem af flere udvalg<br />
vedrørende Marshall-hjælpen og medlem af DKU i en kort periode i 1935. NA, RG 59, Lot Files,<br />
Records of the Office of British Commonwealth and Northern European Affairs 1941-53, Subject<br />
Files 1941-53, box 12: Confidential Memorandum, August 25, 1949; John E. Peurifoy til J. Howard<br />
McGrath, August 29, 1949; Confidential Letter til Edward J. Sparks, September 8, 1948.<br />
213 Trond Bergh og Knut Einar Eriksen, Den hemmelige krigen, bd. 1, s. 502. For den hollandske tjeneste,<br />
se Bob de Graff and Cees Wiebes, ”Intelligence and the Cold War behind the Dikes”, s. 46.<br />
214 JM, P.O.-sag: Brix, notat, 1. december 1952. <strong>PET</strong>, ujournaliseret, <strong>PET</strong>’s interne referater fra de første<br />
møder i Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg: Møder i koordinationsudvalget den 30. november<br />
1959 og 11. januar 1960.<br />
215 Ibid.: Møde i koordinationsudvalget den 11. januar 1960.<br />
216 <strong>PET</strong>, ujournaliseret: Beretning, Afdeling VI, 30. juli 1956.<br />
<strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong> 67