Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's tekniske og andre virkemidler
Fordeling af virkemidler
Kommissionen har ikke fundet nogen statistik i det gennemgåede materiale
over den samlede anvendelse af virkemidler over for politiske partier, ideologisk
prægede bevægelser og faglige konflikter. Kommissionens gennemgang af
de relativt få bevarede personsager fra perioden og retskendelser kan dog give
en indikation af, i hvilket omfang de forskellige virkemidler blev anvendt af PET
i overvågningen. Det skal understreges, at det benyttede materiale enten ikke er
fuldstændigt eller kun omfatter nogle af virkemidlerne, hvorfor oplysningerne
er behæftet med en vis usikkerhed. Den følgende analyse kan derfor kun give
et fingerpeg om, hvilke virkemidler, der hyppigst blev anvendt i overvågningen.
Langt hovedparten af personsagerne fra perioden 1945 til 1989 er løbende
blevet makuleret indtil 1998 i overensstemmelse med PET’s regler og retningslinjer.
Personsagerne kan ikke vise, i hvilket omfang de forskellige metoder er
blevet anvendt, men de kan give et indtryk af det relative omfang af sager, hvori
der forekommer oplysninger, der stammer fra de forskellige indhentningsmetoder.
Kommissionens gennemgang af sagerne viser således, at der i omkring to
tredjedele af sagerne fandtes oplysninger, der stammede fra telefonaflytninger,
og omkring en tredjedel indeholdt oplysninger fra kilder og observation. Det
skal bemærkes, at disse tal formentlig er for store, idet det netop var de vigtigste
personsager, hvor disse efterforskningsskridt blev anvendt, der blev bevaret.
Åbne kilder som pressen var anvendt i en tiendedel af sagerne, mens oplysninger
fra rumaflytning, brevåbning og ransagning kun forekom i få sager. Endelig
indeholdt omkring en tiendedel af sagerne oplysninger fra andre virkemidler,
såsom anholdelser og afhøringer.
Disse tal betyder ikke, at en betydelig del af de overvågede var udsat for målrettet
telefonaflytning, holdt under observation eller overvåget af meddelere.
Langt hovedparten af oplysningerne fra telefonaflytninger var overskudsinformation,
der stammede fra andre aflytningsoperationer. Det var således kun
få af de registrerede personer, der selv blev telefonaflyttet. Det samme gør sig
gældende for oplysningerne fra kilder og observationer, der ofte var overskudsinformation
fra overvågningen af politiske miljøer, møder, demonstrationer og
lignende. Imidlertid giver tallene en indikation af, at telefonaflytning, kilder og
observation var de mest anvendte indhentningsmetoder, mens tjenesten i mindre
grad benyttede sig af rumaflytning, brevåbning og ransagning.
Dette generelle indtryk bekræftes i store træk af Kommissionens database
over indhentede retskendelser. Det skal understreges, at denne i sagens natur
kun omfatter de straffeprocesuelle tvangsindgreb, som forudsatte kendelser, dvs.
166 PET’s virkemidler