Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

Kommissionens overvejelser om PET's brug af penetranter, meddelere mv.
kan have en forventning om, at der vil blive set gennem fingre med kriminalitet
eller reageres mindre strengt end sædvanligt, samt at politiet ikke kan medvirke
hertil.
Selv om retningslinjerne vedrører tiden efter den for Kommissionen relevante
periode, udtrykker de ganske præcist en problemstilling, der også var gældende
for politiet og PET indtil 1990, nemlig at meddeleren kan være eller føle
sig nødsaget til at være deltager i kriminelle aktiviteter for at passe ind i miljøet,
og at disse aktiviteter således i en vis forstand bliver forudsætningen for at kunne
give politiet information. Deltagelse i den kriminalitet, som den eller de personer,
der er under efterforskning eller overvågning, udøver, kan bringe aktiviteten
under retsplejelovens regler for agents provocateurs. Sådan aktivitet kan kun ske
i de nærmere regulerede situationer, jf. retsplejelovens § 754 a, og normalt kun
efter forudgående retskendelse.
Særligt om PET’s forhold
I det omfang det ”åbne” politi har adgang til at benytte sig af meddelere efter det
ovenfor beskrevne, står denne mulighed også åben for PET. For den særlige situation,
hvor meddeleren deltager i den eller de overvågedes kriminalitet, og det
dermed kan antage karakter af agent provocateurvirksomhed, gælder - og gjaldt
– dog for PET’s vedkommende, at reglerne om agent provocateur, herunder forbuddet
mod brug af civile agenter, ved efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og §§ 111-115 ikke finder anvendelse, jf. retsplejelovens § 754 e.
Det er Kommissionens opfattelse, at de for PET gældende regler ikke generelt
var til hinder for anvendelse af meddelere, herunder penetranter, og at PET
herved - ved hjælp af private mellemled – under dække har kunnet indsamle information
som led i sin efterforskning. Det er videre Kommissionens opfattelse,
at der ved denne brug kan tænkes situationer, hvor anvendelsen klart vil være
lovstridig (f.eks. tyveri), og andre situationer, hvor anvendelsen er klart lovmedholdelig
(f.eks. medtagelse af et stykke blankt papir fra et møde). Mellem disse
yderpunkter vil der kunne opstå en række situationer, hvor det kan være mere
tvivlsomt, i hvilket omfang meddelerens aktiviteter på PET’s vegne vil kunne
anses for en retsstridig omgåelse af de for PET gældende regler.
Kommissionen har ikke fundet det muligt på et abstrakt grundlag nærmere
at fastlægge den lovlige handlemåde over for den retsstridige. For de meddelere,
som PET anvender, kompliceres vurderingen af meddelerens adfærd i øvrigt af,
at det ofte ikke fremgår af sagsakterne, hvorledes meddeleren har opnået sine
PET’s virkemidler 305