Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's tekniske og andre virkemidler
PET – eller muligvis postboksindehaveren på PET’s vegne – forsøgte i forbindelse
med, at PET fik oplysninger om de omhandlede forsendelser at gøre sig bekendt
med indholdet af disse ved gennemlysning. Det er udtrykkeligt anført, at forsendelserne
ikke blev åbnet. Den del af straffelovens § 263, stk. 1, nr. 1, der omhandler
den, der bryder et brev eller anden lukket meddelelse, er derfor ikke realiseret, men
forholdet må anses for omfattet af bestemmelses sidste led om at gøre sig bekendt
med indholdet af en lukket meddelelse. 1075 Den udviste adfærd er derfor efter Kommissionens
opfattelse som udgangspunkt retsstridig efter § 263, stk. 1, nr. 1, evt. som
forsøg herpå. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke for realisation af § 263,
stk. 1, nr. 1 kræves forsæt til at læse indholdet af forsendelsen, og det derfor heller
ikke er afgørende for vurderingen, at PET ved det passerede ikke kunne læse skemaerne,
der angiveligt lå i brevene.
Den udviste adfærd er efter Kommissionens opfattelse en omgåelse af retsplejelovens
bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb. Den ovenfor omtalte
bestemmelse i straffelovens § 263 er udtryk for en beskyttelse af meddelelseshemmeligheden,
jf. herved også Grundlovens § 72. Denne beskyttelse er imidlertid ikke
absolut. Politiet – og herunder PET – kan uanset beskyttelsen få indsigt i bl.a.
lukkede forsendelser, men en forudsætning herfor er, at retsplejelovens bestemmelser
om straffeprocessuelle tvangsindgreb iagttages. Man kunne i den forbindelse
særligt overveje reglerne om brevåbning og brevstandsning, 1076 men også andre
tvangsindgreb kunne komme på tale. Centralt i disse bestemmelser er imidlertid,
at tvangsindgrebet forudsætter en godkendelse af retten, og at denne godkendelse
normalt skal foreligge forud for indgrebet. Der foreligger ingen oplysninger om, at
den omhandlede adfærd er prøvet og godkendt af en domstol. Kommissionen har
ikke taget stilling til, om en kendelse, der tillader adfærden, ville kunne være blevet
opnået.
Det gør i bedømmelsen af lovligheden af foranstaltningen ingen forskel, om det
var en person uden ansættelse i PET, der gennemlyste forsendelserne, idet PET ikke
kan undgå reglerne om domstolsprøvelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb ved at
indskyde en privat person til at udføre indgrebet.
Der er i det foregående anført eksempler på, hvorledes PET har anvendt det
efterforskningsskridt, der i retsplejeloven betegnes som ransagning. Ransagning er
et straffeprocessuelt tvangsindgreb, der kun kan iværksættes med godkendelse af
1075 Jf. Waaben, Strafferettens specielle del (GEC, GAD, 1994), s. 195.
1076 Se hertil Eva Smith, Jørgen Jochimsen, Michael Kistrup og Jakob Lund Poulsen, Straffeprocessen
(Forlaget Thomson, 2008), s. 429.
260 PET’s virkemidler