Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>PET</strong>'s</strong> uformelle kontakter i skattevæsen, postgirokontor mv.<br />
fra en sigtet, 1160 kunne tilbageholdes og udleveres til andre end den oprindelige<br />
adressat, hvilket ellers ville være i modstrid både med straffelovens regler om<br />
krænkelse af privatlivets fred og den almindelige hemmeligholdelsespligt i postloven<br />
gengivet ovenfor. 1161 Indtil postgiro blev privatiseret i 1991 og senere lagt<br />
sammen med Bikuben til BG Bank, omfattede retsplejelovens § 786 (tidligere §<br />
750, jf. ovenfor) efter praksis også postgirokonti (og postbokse), der blev betragtet<br />
som postbefordring. 1162<br />
I Justitsministeriets strafferetsplejeudvalgs betænkning om politiets indgreb<br />
i meddelelseshemmeligheden mv. anføres der under redegørelsen for, hvad udvalget<br />
forstår ved begrebet ”brevåbning” følgende om indeståender mv. på postgirokonti:<br />
292 <strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong><br />
”Oplysninger om indestående på postgirokonti bør – på samme måde som oplysninger<br />
om indestående på bank- og sparekassekonti – tilvejebringes ved hjælp af<br />
editionsreglerne, jfr. den gældende retsplejelovs § 785. I retspraksis har man dog<br />
anvendt § 786. (…)” 1163<br />
1160 Ordet ”sigtet” skulle ikke tages helt bogstaveligt – man krævede blot, at vedkommende skulle være<br />
mistænkt i en sådan grad, at den pågældende måtte anses som sigtet, hvorimod det ikke var en<br />
betingelse, at den pågældende formelt også var sigtet. Bet. 1023/84, s. 28. Det var endvidere tilstrækkeligt,<br />
at politiet med en vis rimelighed havde mistanke mod en bestemt person, uanset at politiet<br />
efter de foreliggende oplysninger ikke var i stand til at navngive den pågældende, se U 1966.776 Ø.<br />
1161 Lov nr. 318 af 10. juni 1976, § 12.<br />
1162 Bet. 1023/84, s. 29 med henvisning til afgørelserne i U 1970.873 Ø og U 1976.242 Ø, som omhandlede<br />
postbokse, men hvor det i den førstnævnte afgørelse, hvor anklagemyndigheden bl.a. fremsatte<br />
begæring om, at postmesteren skulle oplyse politiet om indehaveren af en bestemt postboks, bl.a.<br />
fremhæves, at posthemmeligheden ikke blot omfatter brevenes og forsendelsernes indhold, men<br />
tillige navnene på afsender og adressat, hvilket altså ifølge afgørelsen også gælder for postbokse. Se<br />
endvidere Østre Landsrets kendelse af 14. september 1961 (U 1961.1087) (i Karnov angives henvisningen<br />
fejlagtigt som U 1961.1088) samt U 1956.450 H, som omtales nærmere nedenfor. Afgørelsen<br />
i U 1961.1087 er i bet. 1023/84, side 65 blevet opfattet således, at den fastslår, at retsplejelovens § 750<br />
(om indgreb i brevhemmeligheden) også finder anvendelse ved pålæg om udskrifter fra postgirokonti<br />
– med andre ord betragtes postgirokonti som ”andre forsendelser”. Dette er måske ikke ganske<br />
utvivlsomt. Det er uklart, om der fsv. angår udlevering af oplysninger vedr. de omhandlede postgirokonti<br />
henvises til § 750, der var relevant (allerede) på grund af forlængelse af tilladelse til udlevering<br />
af breve, eller til editionsbestemmelsen i § 748, efter hvilken det (også) pålagdes banker og<br />
sparekasser at give oplysninger. Imidlertid havde afgørelsen i U 1956.450 H (som der ikke henvises<br />
til i noten til afgørelsen) fastslået, at adgang for politiet til at gennemgå nogle postgiroforsendelser<br />
skulle bedømmes efter reglerne i retsplejelovens § 750, jf. nedenfor.<br />
1163 Fremhævet her. Bet. 1023/84, s. 65.