Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's uformelle kontakter i skattevæsen, postgirokontor mv.
fra en sigtet, 1160 kunne tilbageholdes og udleveres til andre end den oprindelige
adressat, hvilket ellers ville være i modstrid både med straffelovens regler om
krænkelse af privatlivets fred og den almindelige hemmeligholdelsespligt i postloven
gengivet ovenfor. 1161 Indtil postgiro blev privatiseret i 1991 og senere lagt
sammen med Bikuben til BG Bank, omfattede retsplejelovens § 786 (tidligere §
750, jf. ovenfor) efter praksis også postgirokonti (og postbokse), der blev betragtet
som postbefordring. 1162
I Justitsministeriets strafferetsplejeudvalgs betænkning om politiets indgreb
i meddelelseshemmeligheden mv. anføres der under redegørelsen for, hvad udvalget
forstår ved begrebet ”brevåbning” følgende om indeståender mv. på postgirokonti:
292 PET’s virkemidler
”Oplysninger om indestående på postgirokonti bør – på samme måde som oplysninger
om indestående på bank- og sparekassekonti – tilvejebringes ved hjælp af
editionsreglerne, jfr. den gældende retsplejelovs § 785. I retspraksis har man dog
anvendt § 786. (…)” 1163
1160 Ordet ”sigtet” skulle ikke tages helt bogstaveligt – man krævede blot, at vedkommende skulle være
mistænkt i en sådan grad, at den pågældende måtte anses som sigtet, hvorimod det ikke var en
betingelse, at den pågældende formelt også var sigtet. Bet. 1023/84, s. 28. Det var endvidere tilstrækkeligt,
at politiet med en vis rimelighed havde mistanke mod en bestemt person, uanset at politiet
efter de foreliggende oplysninger ikke var i stand til at navngive den pågældende, se U 1966.776 Ø.
1161 Lov nr. 318 af 10. juni 1976, § 12.
1162 Bet. 1023/84, s. 29 med henvisning til afgørelserne i U 1970.873 Ø og U 1976.242 Ø, som omhandlede
postbokse, men hvor det i den førstnævnte afgørelse, hvor anklagemyndigheden bl.a. fremsatte
begæring om, at postmesteren skulle oplyse politiet om indehaveren af en bestemt postboks, bl.a.
fremhæves, at posthemmeligheden ikke blot omfatter brevenes og forsendelsernes indhold, men
tillige navnene på afsender og adressat, hvilket altså ifølge afgørelsen også gælder for postbokse. Se
endvidere Østre Landsrets kendelse af 14. september 1961 (U 1961.1087) (i Karnov angives henvisningen
fejlagtigt som U 1961.1088) samt U 1956.450 H, som omtales nærmere nedenfor. Afgørelsen
i U 1961.1087 er i bet. 1023/84, side 65 blevet opfattet således, at den fastslår, at retsplejelovens § 750
(om indgreb i brevhemmeligheden) også finder anvendelse ved pålæg om udskrifter fra postgirokonti
– med andre ord betragtes postgirokonti som ”andre forsendelser”. Dette er måske ikke ganske
utvivlsomt. Det er uklart, om der fsv. angår udlevering af oplysninger vedr. de omhandlede postgirokonti
henvises til § 750, der var relevant (allerede) på grund af forlængelse af tilladelse til udlevering
af breve, eller til editionsbestemmelsen i § 748, efter hvilken det (også) pålagdes banker og
sparekasser at give oplysninger. Imidlertid havde afgørelsen i U 1956.450 H (som der ikke henvises
til i noten til afgørelsen) fastslået, at adgang for politiet til at gennemgå nogle postgiroforsendelser
skulle bedømmes efter reglerne i retsplejelovens § 750, jf. nedenfor.
1163 Fremhævet her. Bet. 1023/84, s. 65.