15.07.2013 Views

Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong><strong>PET</strong>'s</strong> tekniske og andre <strong>virkemidler</strong><br />

Telefonaflytning<br />

Politiet havde længe før den kolde krig anvendt telefonaflytning såvel til at indsamle<br />

beviser i forbindelse med overtrædelser af straffeloven som til at overvåge<br />

aktiviteter, der blev anset for at udgøre en fare for rigets selvstændighed eller<br />

statens sikkerhed. Under besættelsen foretog danske myndigheder, den tyske<br />

besættelsesmagt og modstandsbevægelsen omfattende aflytninger af telefoner.<br />

Således aflyttede telegrafcensuren visse politiske partier og grupperinger, deriblandt<br />

nazisterne, og rigstelefonen aflyttede regelmæssigt linjerne, når der var<br />

kapacitet til overs. Alle udenlandssamtaler blev også aflyttet. I hvert fald nogle af<br />

politiets aflytninger blev foretaget uden retskendelse. 644<br />

Efterretningstjenestens telefonaflytninger blev efter alt at dømme iværksat<br />

relativt sent og synes længe at have haft et begrænset omfang. Der er ikke fundet<br />

spor af aflytninger foretaget af Rigspolitichefens Efterretningsafdeling (REA) fra<br />

dens oprettelse i 1945 til reorganiseringen af efterretningstjenesterne ved årsskiftet<br />

1950/51. Indtil 1954 var adgangen til telefonaflytning og udlevering af teleoplysninger<br />

reguleret af en instruks af 1938 fra Ministeriet for Offentlige Arbejder.<br />

Instruksen forudsatte, at aflytning krævede en retskendelse, men samtidig bemyndigedes<br />

de øverste politiofficerer – rigspolitichefen eller dennes stedfortræder,<br />

politidirektøren i København og chefen for Københavns Ordenspoliti – til<br />

at iværksætte aflytninger og udlevering af teleoplysninger uden retskendelse. 645<br />

Ifølge <strong>PET</strong>’s chef, vicepolitichef Ernst Brix, havde hverken <strong>PET</strong> eller Københavns<br />

Politis Efterretningsafdeling (KE) indtil december 1952 benyttet denne administrative<br />

beføjelse. 646 Ifølge en ind<strong>beretning</strong> fra Brix til justitsministeren havde<br />

han indhentet en retskendelse i hvert tilfælde, hvor der var blevet iværksat telefonaflytning.<br />

Det fremgår af en påtegning på ind<strong>beretning</strong>en, at det drejede sig<br />

om tre eller fire telefonaflytninger. 647 Dette tal bekræftes af Kommissionens gennemgang<br />

af retskendelser, der viser, at der i perioden fra juli 1950 til december<br />

1952 blev indhentet kendelser til aflytning af tre personer. 648<br />

644 Palle Roslyng-Jensen, ”‘Når fjenden lytter med’. Telefonaflytning under besættelsen”, Siden Saxo,<br />

nr. 1, 22. årg. 2005, s. 30-43.<br />

645 Se Kommissionens <strong>beretning</strong>, bind 15, om indgreb i meddelelseshemmeligheden.<br />

646 JM, P.O.-sag: E. Brix til Justitsministeriet, 3. december 1952.<br />

647 Ibid.: Brix, notat, 1. december 1952.<br />

648 Kommissionens database over retskendelser.<br />

168 <strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!