Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong><strong>PET</strong>'s</strong> tekniske og andre <strong>virkemidler</strong><br />
som pålagde postvæsenet at tilbageholde post og udlevere den til retten. I praksis<br />
foregik dette ved, at posten blev udleveret til retten via <strong>PET</strong>. 875 I tilfælde af,<br />
at forsendelsen indeholdt oplysninger, der kunne bidrage til at hindre sagens<br />
opklaring eller lignende, for eksempel i form af advarsler til medsammensvorne,<br />
kunne politiet begære beslaglæggelse af materialet. 876 En tredje form for brevkontrol,<br />
der kendes fra udlandet, notering af afsendere og modtagere, er ikke<br />
nævnt i retsplejeloven. Formålet med noteringen, som er en parallel til teleoplysninger,<br />
er at kortlægge kommunikationsmønstre, således at man kan identificere<br />
kontakter, som bør efterforskes yderligere. Kommissionen har ikke fundet<br />
eksempler på denne form for indhentningsmetode.<br />
De tidligste retskendelser, som Kommissionen har fundet, stammer fra 1950.<br />
I 1950-70’erne var der tale om relativt få brevåbningsoperationer, og der findes<br />
i gennemsnit en-fire retskendelser pr. år. Fra midten af 1980’erne steg antallet<br />
til mellem syv og 13 retskendelser om året. 877 Der findes nogle opgørelser over<br />
antallet af åbnede breve i slutningen af 1980’erne, og de bekræfter, at <strong>PET</strong> i stigende<br />
grad benyttede sig af brevåbning. I 1985 åbnede den tekniske afdeling 30<br />
breve for <strong>PET</strong>, 878 i 1986 var tallet 360, 879 og det følgende år var det vokset til 582<br />
breve. 880 <strong>PET</strong>’s anvendelse af brevåbning var således begrænset indtil slutningen<br />
af den kolde krig. 881 Ifølge <strong>PET</strong> blev dette virkemiddel anvendt ”sjældent” og kun<br />
i forbindelse med konkrete efterforskningssager. 882<br />
Tilladelser til brevåbning forekom ofte i sammenhæng med telefonaflytning<br />
og – fra 1972 – undertiden også i kombination med rumaflytning. Der synes<br />
altid at have foreligget en konkret mistanke om ulovlig aktivitet, og i de fleste<br />
tilfælde drejede det sig om mistanke om involvering i ulovlig efterretningsvirksomhed,<br />
støtte til terror eller ulovlige aktioner. Det var både danske og uden-<br />
875 Ved ændringerne af retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden i 1985 blev det<br />
bestemt, at det er politiet, der efter kendelse skal have udleveret den pågældende korrespondance.<br />
876 Se Kommissionens <strong>beretning</strong>, bind 15, om indgreb i meddelelseshemmeligheden.<br />
877 Kommissionens database over retskendelser.<br />
878 <strong>PET</strong>, administrativ sag: ”Beretning om tjenesten i afdeling 4 (OBS og teknik) 1985”, 10. marts 1986.<br />
879 Ibid.: ”Beretning om tjenesten i afdeling 4 (OBS og teknik) 1986”, 6. april 1987.<br />
880 Ibid.: ”Beretning om tjenesten i afdeling 4 1987”.<br />
881 I en række sager i <strong>PET</strong>’s arkiv findes der fotokopier af breve (se Kommissionens <strong>beretning</strong>, bind 8,<br />
om <strong>PET</strong>’s overvågning af arbejdsmarkedet 1945-1989 (afsnittet om Philips-strejken 1954) og bind 7<br />
om de politiske partier (afsnittet om SF)). Det fremgår imidlertid ikke, om disse stammer fra (ulovlige)<br />
brevåbninger eller om de er modtaget fra en kilde med adgang til korrespondancen.<br />
882 <strong>PET</strong>, emnesag: Korrespondance, 16. juni 1977.<br />
<strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong> 215