Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>PET</strong>'s</strong> kildeføring<br />
under aktioner, og han overgav eventuelt skriftligt materiale fra den overvågede<br />
organisation. I ekstreme tilfælde kunne kontakten foregå via ”døde postkasser”,<br />
”brush contacts” (to forbipasserende skifter f.eks. identiske aviser, hvori der er<br />
lagt oplysninger og betaling) og lignende. De fleste af <strong>PET</strong>’s kildemøder synes at<br />
have foregået åbent på restauranter og andre offentlige steder. 497<br />
Et af de vigtigste principper for kildeføringen var, at kilden blev styret stramt,<br />
og at det var kildeføreren, der bestemte hvilke opgaver, der skulle udføres. Det<br />
fremgik således af <strong>PET</strong>’s interne retningslinjer, at en kildeførers professionalisme<br />
ville gøre et positivt indtryk på kilden, og at instruktionen i form af briefing og<br />
debriefing ”bør altid være så grundig som mulig.” 498 Dette var en forudsætning<br />
for, at <strong>PET</strong> kunne udnytte kilden effektivt og indhente relevante oplysninger.<br />
Flere tidligere medarbejdere i <strong>PET</strong> har over for Kommissionen oplyst, at kilderne<br />
altid blev ført ”meget tæt” og fik stillet faste opgaver om at gå til møder, 499<br />
at det var en ”klar aftale”, at de ikke gjorde noget på egen hånd, selv om det kunne<br />
forekomme, at de selv kom med oplysninger, 500 og at alle opgaver blev stillet meget<br />
præcist. 501 En tidligere kildefører har således beskrevet, hvordan han skolede<br />
kilderne: ”Det var væsentligt både for vidnet og for kilden, at kilden blev klædt<br />
så godt på som overhovedet muligt.” 502 En anden kildefører har understreget, at<br />
han havde ”snoren i kilden”, og det var ham, som afgjorde, hvilke møder, kilden<br />
skulle overvåge: ”Kilderne lod sig føre, og der var fuld styring over det.” 503 En<br />
tredje kildefører har bekræftet, at det var ham, der stillede opgaverne: ”Vidnet<br />
har aldrig været ude for, at kilder på egen hånd har ”kørt” en sag.” 504 I nogle<br />
tilfælde blev kilderne udstyret med en båndoptager, således at de kunne optage<br />
særligt vigtige møder. 505<br />
497 <strong>PET</strong>, ujournaliseret: ”Retningslinjer for rutinemæssig sagsbehandling i <strong>PET</strong>” (”Den lille Grønne”),<br />
s. 39-40. <strong>PET</strong>, administrativ sag: Gruppe IV, ”Vedr.: Besvarelse til gruppeopgave ved <strong>PET</strong>s årsmøde<br />
1981”, 19. maj 1981; ”Resultatet af Gruppe III’s overvejelser om emnet: Kildepleje/kildebeskyttelse”,<br />
30. april 1980. RB: 13. november 2000; 21. maj 2002; 21. maj 2002; 22. maj 2002.<br />
498 <strong>PET</strong>, ujournaliseret: ”Retningslinjer for rutinemæssig sagsbehandling i <strong>PET</strong>” (”Den lille Grønne”),<br />
s. 41.<br />
499 RB: 13. november 2000.<br />
500 Ibid.: 22. maj 2002.<br />
501 Ibid.: 13. januar 2004.<br />
502 Ibid.: 27. april 2004.<br />
503 Ibid.: 12. juni 2002.<br />
504 Ibid.: 8. maj 2002.<br />
505 Ibid.: 13. november 2000. For eksempler, <strong>PET</strong>, personsag: Notits, 3. marts 1967. <strong>PET</strong>, emnesag: Notits,<br />
20. februar 1981.<br />
<strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong> 131