Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>PET</strong> i det internationale efterretningssamarbejde<br />
tjenesterne og de hemmelige kartoteker, udgjorde forespørgslerne 15 % af det<br />
samlede antal visumansøgninger. 217 Det må have drejet sig om et betydeligt antal,<br />
men dog langt mindre end det norske antal. Ifølge en opgørelse foretaget af <strong>PET</strong>,<br />
havde tjenesten i andet halvår af 1963 modtaget forespørgsler fra amerikanerne<br />
på 91 personer. 79 af disse havde søgt om ansættelse ved de amerikanske myndigheder<br />
eller skulle på studieophold, mens kun 12 af sagerne drejede sig om<br />
visumansøgninger. 218<br />
<strong>PET</strong> fulgte også en restriktiv linje i spørgsmålet om visum til sømænd.<br />
McCarran Act indeholdt også krav om individuelle visa for sømænd på skibe,<br />
der anløb amerikansk havn. I overensstemmelse med loven nægtede immigrationsmyndighederne<br />
visa til kommunistiske sømænd. Danmark havde imidlertid<br />
protesteret over loven, og <strong>PET</strong> afviste henvendelser fra de amerikanske<br />
myndigheder om oplysninger om danske sømænd. I anledning af sagen om den<br />
socialdemokratiske sømand, der var blevet nægtet adgang til USA på grund af<br />
oplysninger, der stammede fra REA’s kartotek i 1948, enedes Embedsmændenes<br />
Sikkerhedsudvalg i 1962 om at tilpasse fremgangsmåden i lignende sager til den<br />
generelle praksis i visumsager, således at amerikanerne skulle spørge <strong>PET</strong>, hvis<br />
de havde belastende oplysninger om ansøgerne. Hvis oplysningerne kunne bekræftes<br />
af <strong>PET</strong>, skulle dette imidlertid sløres ved, at amerikanerne begrundede<br />
afslaget ved at henvise til offentligt kendte oplysninger. 219<br />
Der udviklede sig en noget anden, men stadig restriktiv praksis i forbindelse<br />
med forespørgsler fra Canada og Australien. I disse tilfælde blev <strong>PET</strong> anmodet<br />
om at undersøge alle visumansøgere. Det drejede sig i 1963 om henholdsvis 933<br />
og 422 danske statsborgere. Det var kun i ganske få tilfælde, at <strong>PET</strong> udleverede<br />
oplysninger om disse visumansøgere. 220<br />
217 NA, RG 59, box 3783, CDF 1950-54, 759.521/11-1052: Bell, From Copenhagen to Secretary of State,<br />
No. 505, November 10, 1952.<br />
218 JM, ujournaliseret: E. Mogens Jensen, Politiets efterretningstjenestes samarbejde med udenlandske<br />
sikkerheds- og efterretningstjenester, 5. februar 1964.<br />
219 ESU: Referat af møde den 15. januar 1962. <strong>PET</strong> foretog også et mindre antal sikkerhedsundersøgelser<br />
af danske statsborgere, der søgte om ansættelse ved amerikanske myndigheder. I midten af<br />
1950’erne drejede det sig om tre-fire pr. år. <strong>PET</strong>, ujournaliseret: Notitser, 14. januar 1956 og 27. januar<br />
1956.<br />
220 JM, ujournaliseret: E. Mogens Jensen, Politiets efterretningstjenestes samarbejde med udenlandske<br />
sikkerheds- og efterretningstjenester, 5. februar 1964. Desuden, <strong>PET</strong>, ujournaliseret: Notits, 14. februar<br />
1964; brev til Arne Nielsen, 20. december 1964. RB: Mogens Jensen, 4. oktober 2000.<br />
68 <strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong>