Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong><strong>PET</strong>'s</strong> tekniske og andre <strong>virkemidler</strong><br />
telefonaflytning, indhentning af teleoplysninger, rumaflytning (fra 1972), brevåbning,<br />
brevstandsning og ransagning. Denne viser, at telefonaflytning udgjorde<br />
omkring to tredjedele af de indhentede kendelser, mens rumaflytning og posttilbageholdelse<br />
hver tegnede sig for omkring en tiendedel. Ransagning udgjorde<br />
kun en lille del af de indhentede kendelser. For så vidt angår de straffeprocesuelle<br />
tvangsindgreb, bekræfter disse tal, at telefonaflytning var det mest anvendte<br />
virkemiddel, mens rumaflytning, posttilbageholdelse og ransagning spillede en<br />
mindre rolle. Samlet viser de to opgørelser, at telefonaflytning, kilder og observation<br />
var de mest anvendte metoder.<br />
Kommissionen har foretaget en nærmere analyse af de afsagte kendelser om<br />
indgreb i meddelelseshemmeligheden for perioden fra 1985 til og med 1989. 642<br />
I denne periode blev der i alt afsagt 508 kendelser. Heraf omfattede 341 alene<br />
telefonaflytning, 74 rumaflytning, 35 posttilbageholdelse og 46 omfattede alene<br />
ransagning. Der til kom 12 kendelser, der omfattede to eller flere kategorier af<br />
indgreb i meddelelseshemmeligheden (f.eks. omfattede seks kendelser både telefonaflytning<br />
og posttilbageholdelse). 58 af indgrebene blev iværksat af <strong>PET</strong> og<br />
blev efterfølgende godkendt af retten (det drejede sig om 41 tilfælde af telefonaflytning,<br />
ti vedrørende rumaflytning, fire vedrørende posttilbageholdelse og tre<br />
vedrørende ransagning).<br />
Det var en almindelig praksis, at <strong>PET</strong> ved afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden<br />
anmodede retten om, at der ikke blev givet underretning<br />
om indgrebet. 643 Ifølge retsplejelovens § 788 skal der gives underretning om indgrebet,<br />
men samme paragrafs stk. 4 giver politiet mulighed for at anmode retten<br />
om, at der ikke gives underretning, hvis det vil skade efterforskningen, eller hvis<br />
omstændighederne i øvrigt taler herfor. Kommissionens analyse af kendelserne<br />
fra 1985 til 1989 viser, at der i 46 tilfælde blev givet underretning om indgrebet.<br />
Det drejede sig om 41 tilfælde af telefonaflytning og fem tilfælde af rumaflytning.<br />
642 Hermed besvares folketingsspørgsmål nr. 135 (”Ministeren bedes sende udvalget en statistik over<br />
afsagte kendelser om indgreb i meddelelseshemmeligheder, som <strong>PET</strong> har ansøgt om siden 1985”).<br />
Statistikken bygger på kopier af retsbøger fra TDC (tidligere KTAS), bevarede retsbøger i <strong>PET</strong>’s<br />
arkiv og person- og emnesager fra samme sted med oplysninger vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden.<br />
Der kan derfor være sager, som ikke er kommet til Kommissionens kendskab,<br />
men materialet vurderes at være stort nok til at være repræsentativt.<br />
643 Hermed besvares folketingsspørgsmål nr. 136 (”Ministeren bedes sende udvalget en statistik over,<br />
hvor mange underretninger om indgreb i meddelelseshemmeligheder retten har udsat eller givet<br />
tilladelse til at undlade”).<br />
<strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong> 167