Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

Godkendelse
PET's kildeføring
Der synes generelt at være sket en stramning af ledelsens kontrol med kilderne i
løbet af den kolde krig. PET’s ledelse var fra starten klar over, at det var vigtigt, at
den var underrettet om og godkendte hvervning af nye kildeemner. Tre medarbejdere
rapporterede således efter en tjenesterejse til London i 1951: ”Principielt
må ingen agent hverves, før efterretningstjenestens ledelse har haft lejlighed til
at tage stilling til spørgsmålet.” 444 PET-ledelsens muligheder for at få indsigt i
kildearbejdet blev imidlertid vanskeliggjort af opgavefordelingen mellem PET
og KE, hvor KE i praksis fungerede som PET’s operative afdeling og dermed
stod for kildeføringen i hovedstaden. PET’s ønske om at få oplyst identiteten på
kilderne for at kunne vurdere oplysningernes pålidelighed blev således afvist af
Københavns Politi med den begrundelse, at ”en generel pligt til at opgive sine
kilder … vil møde stor modstand hos personalet og vanskeliggøre det fortsatte
arbejde med meddelere.” 445 Efter forhandlinger mellem PET og KE enedes parterne
om, at politimestrene eller PET’s ledelse kunne forlange identiteten på kilderne
oplyst i særlige tilfælde. 446 Der var således ikke tale om, at PET’s ledelse
skulle godkende hvervningen af kilder, eller at den blev holdt underrettet om
kildearbejdet. Det fremgår ikke af dette materiale, om KE’s ledelse var orienteret
om og godkendte hvervningen af kilderne. Det er derfor et åbent spørgsmål, om
PET’s chef var i stand til at holde Justitsministeriet underrettet om anvendelsen
af kilder, hvis aktiviteter kunne udløse ”offentlig kritik eller besværinger”, sådan
som det blev ham pålagt i justitsministerens instruks til chefen for PET i 1953. 447
444 PET, administrativ sag: ”En efterretningstjenestes tilrettelæggelse af det interne arbejde, observationstjeneste,
agentarbejde samt oversigt over kommunistiske organisationers, russisk efterretningstjenestes
og russiske repræsentationers opbygning og arbejdsmetoder” (ultimo november 1951).
445 JM, P.O.-sag: Politidirektøren i København, notat, 7. maj 1951.
446 Ibid.: E. Brix, notat, 17. maj 1951. JM, P.O.-sag: Justitsminister Helga Pedersen, ”Fortroligt cirkulære
til rigspolitichefen, chefen for Politiets Efterretningstjeneste, politidirektøren i København og samtlige
politimestre angående organisationen af politiets efterretningsvirksomhed”, 24. januar 1952.
PET, administrativ sag: Rundskrivelse nr. 3/1952, Kodebetegnelser, 7. april 1952; Haslund til chefen
for Politiets Efterretningstjeneste, 19. juli og 25. august 1952. PET, ujournaliseret: ”Bestemmelser
vedrørende politiets efterretningsvirksomhed” (”Den Røde”), s. 6, 11.
447 Justitsminister Hans Hækkerup, Instruks til chefen for Politiets Efterretningstjeneste, 30. november
1953. Wamberg-udvalget anmodede ved flere lejligheder om en orientering om PET’s kilder for at
kunne vurdere de indhentede oplysningers troværdighed. WU: Referater af udvalgets møder den
22. juni 1964 og 16. oktober 1969. Det fremgår ikke, om udvalget modtog en sådan orientering, men
det fremgår, at PET ikke mente, at det var et spørgsmål, der faldt inden for udvalgets kompetence.
PET’s virkemidler 121