Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's tekniske og andre virkemidler
Dernæst kan en ransagning som sit umiddelbare formål have haft at afværge
alvorlige forbrydelser. Sådanne ransagninger blev ofte udløst af modtagelsen
af oplysninger om planlagte aktioner eller handlinger, der var af en sådan art,
at PET ikke kunne vente med at gribe ind. Hvis der blev fundet beviser for de
planlagte lovovertrædelser, kunne det efterfølgende føre til strafforfølgning. I
1965 modtog politiet oplysninger om, at en trotskist skulle være i besiddelse af
sprængstof, der skulle anvendes til et attentat mod den amerikanske ambassade.
Under den efterfølgende ransagning fandt politiet sprængstoffet og en opskrift
på fremstilling af sprængstof. 902 I november 1969 fik politiet tilladelse af retten til
at ransage og beslaglægge Politisk Revy og Vietnam-Solidaritet, idet PET havde
forhåndsoplysninger om, at bladene ville offentliggøre oplysninger om ikke-alment
kendte militære installationers beliggenhed og anvendelse. 903 Under Verdensbank-urolighederne
modtog PET oplysninger, der ledte til en ransagning af
maoisten Gotfred Appels forlag Futura, hvor der blev fundet molotovcocktails,
ståltråd med bolte, sten og granstokke. 904 I slutningen af 1980 fik PET rettens til-
retningsvæsen?”), nr. 276 (”Hvad var baggrunden for, at politiet i 1989 ransagede Landskomiteen
Sydafrika-Aktions kontor og beslaglagde medlemskartoteket, og hvad blev de oplysninger, som PET
i den forbindelse fik adgang til, anvendt til? Er nogle af disse oplysninger givet videre til andre efterretningsvæsener,
og kan nogle af disse oplysninger være tilgået Sydafrikas efterretningstjeneste?”)
og nr. 278 (”Ministeren bedes kommentere Gorm Gunnarsens opfattelse af, hvad PET’s interesse for
Landskomiteen Sydafrika-Aktion kan skyldes, herunder ikke mindst en evt. sammenhæng mellem
USA’s politik på området på dette tidspunkt og udveksling af informationer fra PET til Sydafrikas
efterretningsvæsen?”). Ransagningen hang sammen med en mistanke om involvering i en konkret
hærværksaktion, og der er ikke belæg i sagsmaterialet for antagelsen om, at indgrebet skyldtes USA’s
politik over for Sydafrika på daværende tidspunkt. I sagens bilag 3 findes et omslag, der indeholder
de beslaglagte medlemslister. Det fremgår af påtegnelsen på omslaget, at materialet blev brugt til at
identificere personer med tilknytning til Sydafrikakomiteen og Unge mod Apartheid. Der foreligger
ingen oplysninger i sagen om, at oplysninger fra ransagningen skulle være videregivet til den
sydafrikanske efterretningstjeneste. Som det fremgår af afsnittet om det internationale samarbejde,
ophørte kontakten mellem PET og den sydafrikanske tjeneste i 1985, og det er derfor Kommissionens
vurdering, at PET sandsynligvis ikke har videregivet oplysninger fra ransagningen til den
sydafrikanske tjeneste.
902 Se Kommissionens beretning, bind 9, om PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj
(afsnittet om trotskisterne).
903 Se Kommissionens beretning, bind 10, om PET’s overvågning af protestbevægelser (afsnittet om
Vietnambevægelsen).
904 Se Kommissionens beretning, bind 10, om PET’s overvågning af protestbevægelser (afsnittet om
Verdensbank-demonstrationerne); og bind 9 om PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj
(afsnittet om KUF).
220 PET’s virkemidler