Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>PET</strong>'s</strong> kildeføring<br />
konstateret, at den første ikke havde været til stede. <strong>PET</strong> sørgede herefter for, at<br />
kilden gradvist blev ”tørret ud”.” 589<br />
Imidlertid kunne det i praksis være svært at efterprøve en kildes troværdighed.<br />
Dette kunne være tilfældet, hvis kilden var placeret i inderkredsen i en organisation,<br />
og der ikke fandtes andre oplysninger herom. En tidligere kildefører<br />
har således oplyst over for Kommissionen, at <strong>PET</strong> i begyndelsen kun havde én<br />
kilde blandt trotskisterne: ”Det var svært at kontrollere de oplysninger, der kom<br />
fra den enlige kilde, men de måtte jo stole på vedkommende. Det blev meget<br />
nemmere, da de fik endnu en kilde.” 590 En anden tidligere kildefører har bekræftet,<br />
at <strong>PET</strong> i et vist omfang var nødt til at stole på, at kilderne var troværdige:<br />
”Kildens arbejde kunne i nogen udstrækning kontrolleres, f.eks. gennem senere<br />
oplysninger, men de stolede på kilderne. Kildens oplysninger er blot en af de<br />
brikker, der forefindes.” 591 Det fremgår da også af en tredje kildeførers vidneudsagn,<br />
at kildeførerne ikke altid kontrollerede kildernes troværdighed: ”Vidnet<br />
går ud fra, at Centralafdelingen havde mulighed for at krydstjekke oplysningerne<br />
fra kilderne. I [regionsafdelingen] foretog man ikke en troværdighedsvurdering<br />
af kildens oplysninger.” 592 Der er da også flere eksempler i det bevarede arkivmateriale<br />
på, at medarbejdere i <strong>PET</strong> synes at have indhentet kildeoplysninger uden<br />
at have foretaget en kritisk efterprøvning af deres troværdighed og holdbarhed. 593<br />
En kildes troværdighed kunne påvirkes negativt af økonomiske motiver.<br />
Ifølge justitsministerens cirkulære fra 1947 var det tilladt for politiets efterretningstjeneste<br />
at yde ”vederlag for meddelte oplysninger … .” 594 Myndighederne<br />
var imidlertid bevidste om, at der var en risiko forbundet med, at kilderne kunne<br />
have en økonomisk interesse i at videregive oplysninger. Det hedder således i en<br />
samling af interne regler for tjenestens virksomhed fra slutningen af 1940’erne, at<br />
faste, betalte kilder ”er dog i Almindelighed af det onde, navnlig naar Betalingen<br />
589 RB: Jørn Bro, 22. februar 2005. Det er muligvis den samme begivenhed, som en anden tidligere<br />
<strong>PET</strong>-medarbejder har beskrevet. RB: 21. maj 2002.<br />
590 RB: 23. april 2001.<br />
591 Ibid.: 8. maj 2002.<br />
592 Ibid.: 22. oktober 2002.<br />
593 Se f.eks. Kommissionens <strong>beretning</strong>, bind 10, vedrørende <strong>PET</strong>’s overvågning af protestbevægelser<br />
1945-89 (afsnittet omVietnambevægelsen).<br />
594 ”Cirkulære til politidirektøren i København og politimestrene vedrørende politiets særlige efterretningsvirksomhed”,<br />
31. maj 1947.<br />
152 <strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong>