Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's uformelle kontakter i skattevæsen, postgirokontor mv.
Det var således udvalgets opfattelse, at videregivelse af oplysninger om indestående
på postgirokonti til politiet krævede en retskendelse, 1164 om end det ville
foretrække, at man anvendte editionsreglerne i retsplejelovens § 785 frem for, som
man hidtil havde gjort i retspraksis, at henvise til reglerne om indgreb i brevhemmeligheden
i retsplejelovens § 786. Udvalget synes derved at foretrække at
lade forholdet falde ind under bankhemmeligheden.
Tidligere souschef i PET, Jørn Bro, har over for Kommissionen forklaret, at
man – når man indhentede oplysninger om postgiro hos PET’s uformelle kontakter
i postvæsenet – opfattede sig som værende på lovens grund og inden for et
acceptabelt indhentningsområde, om end man var meget diskret. PET oplevede
endvidere i henhold til Bros forklaring sig som ”havende lidt videre beføjelser
end det almindelige politi”, hvilket kan læses som en forklaring på, hvorfor man
ikke indhentede retskendelse. 1165 De ”videre beføjelser” gjaldt dog ifølge Bro kun
for så vidt angik oplysninger om, hvem der stod bag oprettelsen af en bestemt
postgirokonto, mens indhentning af oplysninger om indbetalere efter Bro’s opfattelse
krævede en editionskendelse. Dette skel er dog i så fald ikke altid overholdt
i praksis, hvilket fremgår af de to eksempler gengivet ovenfor i afsnit 1, hvor
PET af sin kontakt havde lånt samtlige indbetalingskort til Russell-tribunalets
girokonto, henholdsvis bemærker, at man efter tre måneder ikke kan få adgang
til girotallonerne, hvorfor man ikke har kunnet konstatere, om en navngiven
person har foretaget giroindbetalinger af mindre beløb til DDV.
I 1976 afviste Bernhard Gomard imidlertid i ”Studier i den danske straffeproces”
på baggrund af en konkret afgørelse, U 1956.450 H, at tavshedspligten
og udleveringsforbudet efter postloven kunne gennembrydes af hensyn til efterforskningen
eller oplysningen af en straffesag på grundlag af editionsreglerne i
retsplejelovens dagældende § 748. 1166
I sagen U 1956.450 H havde politimesteren i Esbjerg begæret rettens kendelse for,
at politiet fik tilladelse til bl.a. at gennemgå nogle postgiroforsendelser til en mistænkt
i forbindelse med en kædebrevsag efter retsplejelovens regler om edition.
Politimesteren fik medhold i byretten, men afgørelsen blev omgjort i landsretten,
hvilket blev stadfæstet af Højesteret. Begge instanser mente, at et sådant indgreb
skulle bedømmes efter reglerne i retsplejelovens § 750, altså som et indgreb i med-
1164 Udvalget tager derimod ikke stilling til status for andre oplysninger vedrørende postgirokonti.
1165 RB: 2. november 2005, Jørn Bro, s. 24. Berettigelsen af PET’s opfattelse af at have haft længere line
end det almindelige politi på dette område drøftes nærmere nedenfor under konklusionen.
1166 Bernhard Gomard, Studier i Den danske Straffeproces, (Juristforbundets forlag, 1976), s. 257 f.
PET’s virkemidler 293