Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's kildeføring
lig optagelsesprøve for nye medlemmer, hvilket gjorde det svært at penetrere. 527
Andre partier krævede, at medlemmerne deltog i obligatoriske skolingskurser,
plakatopklæbning og avissalg og i øvrigt fulgte en hård disciplin, hvilket fik en
regionsafdeling til at bemærke i forbindelse med en længerevarende penetreringsoperation
mod det maoistiske Kommunistisk Arbejderparti (KAP): ”Alt i
alt forhold, der gør, at det er meget vanskeligt for en ”ikke socialist” at klare
denne langtidsopgave, der er tale om, hvis man skal gennemføre en penetrering
fra sympatisørstatus til medlemsniveau.” 528
For det tredje var flere af de mere militante organisationer sikkerhedsbevidste
og foretog en vis baggrundsundersøgelse af nye medlemmer. Både DKP og den
danske sektion af IV Internationale havde kontrolkommissioner, hvis formål var
at forhindre infiltration, hvilket fik PET til at bemærke i forbindelse med trotskisterne:
”Vanskelighederne ved at placere og bevare en person i sektionens kerne
er således uhyre store.” 529 Det lykkedes heller aldrig PET at penetrere Appelgruppen
på grund af medlemmernes sikkerhedsbevidsthed. 530
For det fjerde har flere tidligere medarbejdere i PET fremhævet, at tjenesten
var tilbageholdende med at sende penetranter ind i politiske miljøer, da det var
et politisk kontroversielt emne, hvis det blev afsløret. Kriminalinspektør Per Larsen
har således oplyst over for Kommissionen, at han ikke helt havde opgivet
tanken om anvendelsen af penetranter, ”men PET var yderst forsigtig, specielt
på det subversive område, og man skulle hele tiden have for øje ikke at blande
sig i lovlig politisk virksomhed.” 531 Det vakte da også stor opsigt, da Anders Nørgaard
i 1998 fortalte til pressen, at han havde penetreret Socialistisk Arbejderparti
(SAP) på vegne af PET. 532
527 RB: 8. maj 2002.
528 PET, administrativ sag: Ӂrsberetning for regionsafdeling II for tiden 1. januar 1979 til 31. december
1979 vedrørende de i regionsafdelingen behandlede sagsområder”, 29. februar 1980.
529 PET, emnesag: Notat, 18. maj 1971.
530 RB: Per Larsen, 18. september 2002.
531 Ibid. En jurist i PET har på lignende måde omtalt tjenestens tilbageholdenhed vedrørende ”egentlig
indplantet penetrant”: ”Man var meget forsigtig efter Kasper Neergaard-sagen. En del af de miljøer,
der var interessante, var uhyre lukkede.” RB: Niels Gudmund Riskær Schmidt, 20. juni 2001. I
Sverige skal frygten for afsløring og efterfølgende skade af efterretningstjenesten helt have afholdt
Säpo fra at anvende penetranter mod venstrefløjen efter midten af 1960’erne. Rikets säkerhet och den
personliga integriteten, s. 293.
532 Se Kommissionens beretning, bind 12, om Anders Nørgaard. Sagen er også beskrevet i Redegørelse
vedrørende dele af PET’s virksomhed, s. 46-51; Søren Steen Jespersen og Miki Mistrati, Den hemmelige
tjeneste. Da PET blev afsløret (Aschehoug, 1999); Rie Holdum, ”Hver en sten vil blive vendt”. En
PET’s virkemidler 137