Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hvervning<br />
<strong><strong>PET</strong>'s</strong> kildeføring<br />
Hvervningsprocessen omfattede identificeringen af mulige emner og deres<br />
”ansættelse”. 430 Kildeførerne arbejdede forskelligt, og der var flere måder, hvorpå<br />
de kunne identificere mulige kildeemner. Hvervningen indebar et sikkerhedsmæssigt<br />
problem, idet det var afgørende at sikre sig, at det pågældende emne<br />
ikke ville afsløre kildeføreren eller spille et dobbeltspil. Nogle henvendte sig selv<br />
med oplysninger til <strong>PET</strong> og blev efterfølgende hvervet som kilder. En tidligere<br />
medarbejder, der var kildefører i 1970-80’erne, har oplyst, at han ikke havde nogen<br />
særlig metode til at finde kilder, og at hovedparten af kilderne var personer,<br />
der selv havde opsøgt <strong>PET</strong>. 431 Den ovenfor omtalte meget produktive kilde<br />
i 1980’erne var således et eksempel på en person, der selv tog kontakt til <strong>PET</strong>,<br />
da han mente at have relevante oplysninger. 432 <strong>PET</strong> var i starten forsigtig, da<br />
man ikke var sikker på den pågældendes motiver, men efterhånden begyndte<br />
tjenestens medarbejdere at tro på kilden, bl.a. fordi man kunne kontrollere de<br />
modtagne oplysninger med andre kilder. 433 Et problem med personer, der selv<br />
henvendte sig med tilbud om oplysninger, var, at tjenesten måtte bruge tid på at<br />
afvise uinteressante eller useriøse henvendelser. 434<br />
Andre kildeførere fandt frem til egnede emner ved at tale med deres kontakter<br />
i miljøerne. En tidligere kildefører har således fremhævet, at det krævede en<br />
vis portion held at finde kilder. Det forudsatte, at man færdedes i ”usædvanlige<br />
sammenhænge”, og at man hele tiden var opmærksom på mulige emner, eller at<br />
man fik henledt opmærksomheden på bestemte personer. 435 En kildefører lærte<br />
således en senere kilde at kende gennem en bekendt, 436 mens kriminalpolitiet<br />
ved en anden lejlighed gjorde <strong>PET</strong> opmærksom på en person, der havde givet<br />
oplysninger til politiet, og som også var i stand til at videregive relevante oplys-<br />
430 I det følgende belyses folketingsspørgsmål nr. 305 (”Er det normalt, at <strong>PET</strong> rekrutterer sine agenter<br />
blandt personer, som i forvejen er kendt af politiet, f.eks. som tidligere kriminelle?”).<br />
431 RB: 1. oktober 2002.<br />
432 Ibid.: 26. februar 2003.<br />
433 Ibid.: 20. maj 2003. Der findes i de bevarede kildesager flere eksempler på kilder, der selv henvendte<br />
sig til <strong>PET</strong>, hvorefter de blev hvervet. <strong>PET</strong>, kilde- og operationssager. Se også Kommissionens <strong>beretning</strong>,<br />
bind 12, om Anders Nørgaard-sagen.<br />
434 F.eks. <strong>PET</strong>, emnesag: Notits, 20. november 1970. <strong>PET</strong>, personsag: Notits, 25. marts 1976.<br />
435 RB: 12. juni 2002.<br />
436 <strong>PET</strong>, operationssag: Notits, 28. november 1977.<br />
<strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong> 119