Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>PET</strong>'s</strong> kildeføring<br />
ofte langvarige og ressourcekrævende, og tjenesten havde i starten svært ved at<br />
styre kilderne. Der er ikke fundet nogen eksempler på, at <strong>PET</strong> benyttede Agents<br />
Provocateurs, og <strong>PET</strong> synes i et tilfælde (Anders Nørgaard-sagen) at have afvist<br />
overvejelser herom. <strong>PET</strong> accepterede, at kilderne kunne deltage i mindre lovovertrædelser<br />
såsom ulovlig plakatopklæbning, og kilderne kunne rapportere<br />
om, men ikke selv deltage i mere alvorlige ulovligheder.<br />
I vurderingen af <strong>PET</strong>’s kildearbejde i de politiske miljøer under den kolde<br />
krig er der især tre forhold, der falder i øjnene. For det første er det et grundlæggende<br />
princip, at kildeføreren skal styre kilden og stille opgaverne, således at<br />
overvågningen fokuserer på de spørgsmål, der har efterretningstjenestens interesse.<br />
Dette synes da også at have gjort sig gældende i de fleste kildeoperationer,<br />
men der er flere eksempler på, at kilderne overtog styringen og dermed drev<br />
<strong>PET</strong>’s overvågning. Det medførte, at <strong>PET</strong> i en række tilfælde modtog oplysninger,<br />
som ikke var relevante for tjenestens arbejde, men som lagde beslag på dens<br />
ressourcer og tid.<br />
For det andet var der store forskelle på effektiviteten af <strong>PET</strong>’s kildeoperationer.<br />
I en række tilfælde lykkedes det kun tjenesten at hverve eller placere kilder<br />
i de overvågede organisationers yderkredse. Disse kilder var således kun i stand<br />
til at rapportere om organisationernes generelle aktiviteter, åbne diskussioner,<br />
medlemmer og aktivister. Det synes bl.a. at have gjort sig gældende for DKP,<br />
frontorganisationerne, venstrefløjspartierne og en række bevægelser. I andre tilfælde<br />
lykkedes det <strong>PET</strong> at hverve eller plante kilder i eller nær inderkredsen<br />
af politiske organisationer. Disse kilder var derfor i stand til at videregive oplysninger<br />
om inderkredsens sammensætning, interne drøftelser, udenlandske<br />
kontakter og planlagte aktioner. Det drejede sig bl.a. om trotskisterne, venskabsforeninger,<br />
Vietnambevægelsen og nogle faglige organisationer. <strong>PET</strong>’s effektivitet<br />
afhang generelt af de overvågede organisationers sikkerhedsbevidsthed og<br />
åbenhed over for nye medlemmer, muligheden for at bevæge sig fra yderkredsen<br />
til inderkredsen på relativt kort tid og kravene om aktiv deltagelse og politisk<br />
skoling. I flere tilfælde var <strong>PET</strong> i stand til at benytte penetranter fra andre politiske<br />
miljøer, som på eget initiativ infiltrerede deres politiske modstandere. Endelig<br />
kunne kilder, der var placeret i yderkredsen, også være effektive på grund<br />
af deres store viden eller høje produktivitet. Det er det generelle indtryk, at effektiviteten<br />
af kildeoperationerne i høj grad afhang af kildeførerens og kildens<br />
evner, motivation og virkelyst.<br />
For det tredje er det almindeligt kendt, at troværdigheden af de indhentede<br />
oplysninger kan være påvirket af kildernes motiver, såsom økonomisk vinding,<br />
ideologisk overbevisning, jagten på spænding eller afpresning. Det fremgår af<br />
<strong>PET</strong>’s <strong>virkemidler</strong> 161