Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's kildeføring
ofte langvarige og ressourcekrævende, og tjenesten havde i starten svært ved at
styre kilderne. Der er ikke fundet nogen eksempler på, at PET benyttede Agents
Provocateurs, og PET synes i et tilfælde (Anders Nørgaard-sagen) at have afvist
overvejelser herom. PET accepterede, at kilderne kunne deltage i mindre lovovertrædelser
såsom ulovlig plakatopklæbning, og kilderne kunne rapportere
om, men ikke selv deltage i mere alvorlige ulovligheder.
I vurderingen af PET’s kildearbejde i de politiske miljøer under den kolde
krig er der især tre forhold, der falder i øjnene. For det første er det et grundlæggende
princip, at kildeføreren skal styre kilden og stille opgaverne, således at
overvågningen fokuserer på de spørgsmål, der har efterretningstjenestens interesse.
Dette synes da også at have gjort sig gældende i de fleste kildeoperationer,
men der er flere eksempler på, at kilderne overtog styringen og dermed drev
PET’s overvågning. Det medførte, at PET i en række tilfælde modtog oplysninger,
som ikke var relevante for tjenestens arbejde, men som lagde beslag på dens
ressourcer og tid.
For det andet var der store forskelle på effektiviteten af PET’s kildeoperationer.
I en række tilfælde lykkedes det kun tjenesten at hverve eller placere kilder
i de overvågede organisationers yderkredse. Disse kilder var således kun i stand
til at rapportere om organisationernes generelle aktiviteter, åbne diskussioner,
medlemmer og aktivister. Det synes bl.a. at have gjort sig gældende for DKP,
frontorganisationerne, venstrefløjspartierne og en række bevægelser. I andre tilfælde
lykkedes det PET at hverve eller plante kilder i eller nær inderkredsen
af politiske organisationer. Disse kilder var derfor i stand til at videregive oplysninger
om inderkredsens sammensætning, interne drøftelser, udenlandske
kontakter og planlagte aktioner. Det drejede sig bl.a. om trotskisterne, venskabsforeninger,
Vietnambevægelsen og nogle faglige organisationer. PET’s effektivitet
afhang generelt af de overvågede organisationers sikkerhedsbevidsthed og
åbenhed over for nye medlemmer, muligheden for at bevæge sig fra yderkredsen
til inderkredsen på relativt kort tid og kravene om aktiv deltagelse og politisk
skoling. I flere tilfælde var PET i stand til at benytte penetranter fra andre politiske
miljøer, som på eget initiativ infiltrerede deres politiske modstandere. Endelig
kunne kilder, der var placeret i yderkredsen, også være effektive på grund
af deres store viden eller høje produktivitet. Det er det generelle indtryk, at effektiviteten
af kildeoperationerne i høj grad afhang af kildeførerens og kildens
evner, motivation og virkelyst.
For det tredje er det almindeligt kendt, at troværdigheden af de indhentede
oplysninger kan være påvirket af kildernes motiver, såsom økonomisk vinding,
ideologisk overbevisning, jagten på spænding eller afpresning. Det fremgår af
PET’s virkemidler 161