Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET i det internationale efterretningssamarbejde
blevet udført af Allied Permit Office. I 1951 henvendte chefen for visumkontoret
ved det vesttyske generalkonsulat i København sig til PET’s chef Ernst Brix og
anmodede om, at der blev etableret et samarbejde, således at han kunne modtage
oplysninger om visumansøgernes politiske tilhørsforhold. Da den vesttyske
repræsentant tilkendegav, at oplysningerne ville blive videregivet til Combined
Travel Board (der administrerede de allieredes fælles regler for rejser i de vestlige
besættelseszoner frem til 1955) og de vesttyske myndigheder i Bonn, og at visumkontoret
var pålagt at nægte indrejse bl.a. til ”medlemmer af yderliggående
politiske partier”, afviste Brix et sådant samarbejde og henviste den tyske repræsentant
til den tidligere leder af Allied Permit Office i København, således at de
vesttyske myndigheder kunne tage sagen op med de allierede magter. 81
Sagen illustrerede et principielt problem for det lille lands tjeneste i det internationale
efterretningssamarbejde under den kolde krig: Hvis en lille tjeneste
nægtede at udlevere oplysninger til en stor tjeneste om egne statsborgere for at
beskytte deres rettigheder og håndhæve suveræniteten, kunne der være en fare
for, at den store tjeneste selv indsamlede de nødvendige oplysninger. Dette kunne
indebære, at de indsamlede oplysninger var mindre pålidelige, hvilket kunne
medføre fejlagtige beslutninger, såsom afslag på visumansøgninger eller ansættelse
på et forkert grundlag. Det ville senere vise sig i forbindelse med de amerikanske
visumkrav, og det gjorde sig også gældende i begyndelsen af 1950’erne,
hvad angik de vesttyske krav. I forbindelse med den såkaldte kartoteksdebat i
slutningen af 1952, hvor efterretningstjenestens overvågning og registreringer
blev diskuteret i pressen og i Folketinget, kom det frem, at flere danskere angiveligt
skulle have fået afslag på visum til Forbundsrepublikken på et fejlagtigt
grundlag. Da PET havde afvist at udlevere oplysninger til vesttyskerne, antog
Justitsministeriet, at de vesttyske afslag byggede på oplysninger, der var modtaget
fra Allied Permit Office, eller som vesttyskerne selv havde indsamlet gennem
læsning af dagspressen. 82
Paradoksalt nok blev en af følgerne af kartoteksdebatten i 1952, at PET etablerede
de første kontakter til de vesttyske tjenester. Som et resultat af debatten
holdt justitsministeren i begyndelsen af 1953 en række møder med Brix eller
dennes souschef, Mogens Jensen, som orienterede om tjenestens virksomhed.
Under et møde i februar 1953 berettede Brix, at PET flere gange via generalkon-
81 PET, ujournaliseret: Brix til hr. departementschef Eivind Larsen, 19. april 1951.
82 PET, ujournaliseret: Justitsministerens redegørelse for partiformændene, 8. januar 1953. For kartoteksdebatten
i 1952 se Kommissionens beretning, bind 2, om PET’s virksomhed fra 1945 til 1968.
PET’s virkemidler 35