Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

Kommissionens overvejelser om PET's brug af penetranter, meddelere mv.
Generelle overvejelser om at handle under dække
Brugen af meddelere er – som agent provocateurvirksomhed - ikke et straffeprocessuelt
tvangsindgreb, men en ”aktivt” efterforskningsskridt. At det begrebsmæssigt
er kvalificeret således skyldes bl.a., at der ved en sådan foranstaltning
ikke nødvendigvis sker indgreb i en beskyttelsesværdig interesse. 1176
Retsplejeloven indeholder - og indeholdt i den for Kommissionen relevante
periode - ikke bestemmelser, der nærmere regulerer politiets brug af meddelere
(bortset fra reglerne om agents provocateurs). 1177 Der er imidlertid ikke tvivl om,
at brug af meddelere er og har været et almindeligt redskab i politiets efterforskning.
1178 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg udtalte f.eks. i 1984, at
”Politiet kan endvidere anvende meddelere, ofte anonyme, der videregiver oplysninger
om påtænkte forbrydelser, og man har i beskedent omfang mulighed for at
yde sådanne personer dusør for deres indsats”. 1179
Der er fastsat nærmere regler om PET’s meddelere i retningslinjerne fra 1983,
men herudover er der ikke fra den relevante periode fastsat regler om politiets
brug af sådanne aktive efterforskningsskridt. Rigsadvokaten har i marts 2005 udsendt
”Retningslinjer vedrørende meddelere”, men disse har selvsagt ikke været
gældende i den periode, som Kommissionens undersøgelse angår. 1180
1176 Jf. Koktvedgaard og Gammeltoft-Hansen, Lærebog i strafferetspleje, s. 198 og betænkning 1023/1984
s. 151 om agents provocateurs med henvisning til Gammeltoft-Hansen i U 1979 B15-16.
1177 Retsplejelovens § 752, stk. 3, 2. pkt., som også var gældende i den for Kommissionen relevante periode,
bestemmer om afhøringer af sigtede, at ”Løfter, urigtige foregivender eller trusler må ikke
anvendes.” Denne bestemmelse finder udtrykkeligt kun anvendelse på afhøringer af sigtede og kan
ikke antages at være til hinder for brugen af meddelere. Bestemmelsen kan ikke anses for et udtryk
for et overordnet princip om forbud mod brug af urigtige foregivender i politiefterforskning. Som
det nærmere omtales nedenfor har retsordenen i et vist omfang accepteret brug af meddelere og
agents provocateurs, og forbuddet i § 752, stk. 2, 2. pkt. er udtryk for, at sigtede – i modsætning til
f.eks. mistænkte - har krav på, at visse retsgarantier iagttages. Det er således f.eks. også kun sigtede,
der i medfør af retsplejelovens § 752, stk. 1, har krav på af politiet at få oplyst, at de ikke har pligt til
at udtale sig.
1178 Se om begrebet ”meddeler” Eva Smith mfl., Straffeprocessen s. 410-413 og ”infiltration” s. 413. Ib
Henricson, Politiret behandler begrebet ”meddelere” bl.a. s. 274 ff.
1179 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalgs betænkning 1023/1984 s. 127.
1180 Rigsadvokatens meddelelser 2/2005 af 9. marts 2005. Forud herfor fandtes alene Rigsadvokatens
meddelelse 3/96 om udformning af politirapporter i situationer, hvor politiet modtager oplysninger
PET’s virkemidler 299