Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET i det internationale efterretningssamarbejde
I sommeren 1951 vedtog regeringen at fremsætte et forslag i NATO om et tættere
samarbejde på det sikkerhedsmæssige område, 114 og i begyndelsen af januar 1952
konfererede Brix med den belgiske tjeneste om forslaget. I referatet fra det efterfølgende
møde med hollænderne henvises således til ”de dansk-belgiske planer
om et intimere samarbejde inden for NATO” om ”kontraspionagespørgsmål”,
som var blevet drøftet under besøget i Bruxelles. Den nederlandske chef gav sin
tilslutning til ”de belgisk-danske forsøg på over for de store lande at trænge igennem”
med disse planer. 115
Der var således oprindeligt tale om fælles dansk-belgiske idéer om at anvende
NATO aktivt til at få større indflydelse på de store landes efterretningstjenester.
Som det blev understreget i referatet: ” … [E]t nærmere og mere planmæssigt
gennemført samarbejde inden for NATO er i høj grad påkrævet … .” 116 Fordelene
ved et multilateralt forum var således, at de små lande, der ikke havde repræsentanter
i andre lande, kunne komme i kontakt med andre tjenester, at de små
lande kunne stå sammen mod de store, og at de store lande ville blive underlagt
fælles regler om at udveksle oplysninger.
I maj 1952 fremsatte Danmark i Det nordatlantiske Råd forslaget om et samarbejde
blandt NATO-landene på det sikkerhedsmæssige område. Ifølge forslaget
var formålet at koordinere indsatsen i medlemslandene mod kræfter, der
forsøgte at undergrave forsvarsviljen og etableringen af det fælles forsvar. Samarbejdsorganet
skulle således have til opgave at indsamle, analysere og distribuere
generelle oplysninger om kommunistisk virksomhed i medlemslandene, studere
foranstaltninger mod undergravende kræfter og udveksle oplysninger om kontraefterretningsmæssige
metoder. Ifølge det danske forslag skulle der oprettes to
regionale komiteer med repræsentanter for de respektive landes efterretningstjenester.
117 Rationalet bag forslaget om to regionale komiteer var, at forholdene
i Nord- og Sydeuropa var så forskellige, at det ville være mest hensigtsmæssigt
med flere komiteer.
Det danske forslag afveg fra det belgiske forslag på tre punkter. For det første
indeholdt det belgiske forslag en bestemmelse om, at samarbejdet foruden ud-
114 JM, P.O.-sag: Brix, notat, 1. december 1952. Sagen blev også drøftet på et møde mellem statsministeren
og departementschef Eivind Larsen den 12. juli 1951. JM, P.O.-sag: Eivind Larsen, notat, 23. juli
1951.
115 PET, ujournaliseret: Referat [vedrørende møde 7. januar 1952].
116 Ibid.
117 JM, P.O.-sag: Cooperation between the NATO Countries in the Security Field, C-M(52)21, 23 rd May,
1952.
44 PET’s virkemidler