Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

PET's uformelle kontakter i skattevæsen, postgirokontor mv.
Oprindeligt skelnede straffelovens tavshedspligtsbestemmelser mellem forskellige
typer af fortrolige oplysninger. Indtil 1985 omfattede § 152 kun ’tjenstlige
forhold’, mens tavshedspligten for offentligt ansatte om private forhold var særskilt
reguleret. Fra 1930 til 1972 var tavshedspligt om private forhold reguleret i
straffelovens § 263, stk. 2. I 1939 blev formuleringen af § 263, stk. 2 strammet med
en fremhævelse af, at den almene interesse, der kunne modificere tavshedspligten,
skulle være åbenbar. 1096 Herefter lød bestemmelsen som følger:
”Stk. 1. Med Bøde eller Hæfte indtil 6 måneder straffes den, som (…)
Stk. 2. Paa samme Maade straffes Personer, som virker eller har virket i offentlig
Tjeneste eller Hverv, eller som i Medfør af offentlig Beskikkelse eller Anerkendelse
udøver eller har udøvet et Erhverv, saavel som saadanne Personers Medhjælpere,
naar de røber Privatlivet tilhørende Hemmeligheder, der er kommet til deres Kundskab
ved Udøvelsen af deres Virksomhed, medmindre de har været forpligtet til at
udtale sig eller har handlet i berettiget varetagelse af åbenbar almen Interesse eller
af eget eller andres tarv.” (fremhævet her)
”Privatlivet tilhørende hemmeligheder” var f.eks. oplysninger om interne familieforhold,
seksuelle forbindelser, private stridigheder, skilsmisse, sygdomme,
selvmordsforsøg og erhvervs- og formueforhold. 1097
I 1972 gennemførte man en mere omfattende revision af tavshedsforskrifterne
i straffeloven i forbindelse med en ændring af reglerne om privatlivets fred,
der forbedrede beskyttelsen af privatlivet. Tavshedsforskrifterne i straffelovens
§§ 152 og 263, stk. 2 blev udbygget ved, at ”røbelse” fremover også omfattede
uberettiget udnyttelse af kundskab om tavshedsbelagte oplysninger. 1098 § 263,
stk. 2 blev udskilt til en selvstændig bestemmelse, § 264 b, om krænkelse af ”privatlivet
tilhørende hemmeligheder” begået af personer, der er ”undergivet en
særlig tavshedspligt”. 1099
Afgrænsningen mellem §§ 152 og 264 b (tidligere § 263, stk. 2) bestod således
i, om den tavshedspligt, der påhvilede tjenestemanden, var i det offentliges eller
1096 Lov nr. 87 af 15. marts 1939. Se RT 1938/39, Tillæg A, sp. 3739 ff. og Tillæg B, sp. 737 ff.
1097 Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov - Speciel del, 2008, s. 138.
1098 Lov nr. 89 af 29. marts 1972. Se også bet. 998/84, s. 37.
1099 Straffelovrådets betænkning nr. 601/1971 om privatlivets fred.
PET’s virkemidler 271