Bind 4: PET's virkemidler - PET-kommissions beretning

Justitsministeriets rolle
PET's kildeføring
Det var formentlig Kasper Neergaard-sagen, der medførte, at PET’s chef begyndte
at orientere Justitsministeriet om planlagte kildeoperationer for derved
at sikre sig den fornødne politiske opbakning. 469 PET’s chef fra 1970 til 1975,
Jørgen Skat-Rørdam, har oplyst over for Kommissionen, at han blev orienteret
af Bro om de operative tiltag: ”Det skete, at vidnet efter et skøn orienterede
Niels Madsen om disse spørgsmål. Og det var et skøn, om vidnet ville orientere
departementschefen.” 470 Skat-Rørdams efterfølger, Ole Stig Andersen, har fortalt,
at han ved sin tiltræden fik indskærpet af Niels Madsen, at det var ”livsvigtigt”, at
der ikke gik noget galt i PET: ”Der måtte ikke være nogen sager, der kunne blive
politisk sprængstof, uden at ministeren vidste det.” 471 Ifølge den tidligere PETchef
var det derfor praksis, at han underrettede ministeriet om indplantning af
kilder i en organisation: ”Vidnet ville være gået til Justitsministeriet med et sådant
spørgsmål. Forelæggelsen kunne ske for departementschefen, og så ville
sidstnævnte alene eller sammen med vidnet forelægge sagen for ministeren.” 472
Også spørgsmålet om hvervning mod betaling af kilder, der allerede befandt sig
i en organisation, ”skulle … naturligvis nævnes for ministeren.” 473 Niels Madsen,
der var departementschef fra 1968 til 1986, har bekræftet, at der ikke fandtes faste
retningslinjer for godkendelse af ”agenter/penetranter”: ”Spørgsmål herom kan
være nævnt for vidnet, der tog stilling til, om ministeren skulle informeres.” 474
Det synes således at have været den generelle praksis i perioden fra 1970 til 1984,
at PET-chefen efter skøn orienterede departementschefen om kildeoperationer,
der blev vurderet til at være politisk kontroversielle, og at departementschefen
efter skøn underrettede ministeren. 475
469 I det følgende besvares folketingsspørgsmål nr. 215 (”Krævede anvendelsen af penetratorer også før
februar 1983 udtrykkelig tilladelse fra justitsministeren i hvert enkelt tilfælde?”).
470 RB: Jørgen Skat-Rørdam, 22. november 2000.
471 Ibid.: Ole Stig Andersen, 7. februar 2001.
472 Ibid.: Ole Stig Andersen, 25. marts 2003. Jf. 9. september 2003: ”Kun hvis skjulte kilder, der skulle
ind i en organisation, skulle anvendes, blev det en ministersag. Departementschefen var altid med
ved nævnelser for ministeren.”
473 Ibid.: Ole Stig Andersen, 30. september 2003.
474 Ibid.: Niels Madsen, 4. december 2001.
475 Om sagen vedrørende Anders Nørgaard (”Zeus”) og justitsministerens/Justitsministeriets godkendelse
af denne, se Kommissionens beretning, bind 12. Det skal bemærkes, at Anders Nørgaards
kildenavn har været offentliggjort.
PET’s virkemidler 125