Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

»Men vi ved faktisk ikke ret meget om, hvorvidt det overhovedet hjælper i øvrigt raske
mennesker, der blot spiser rimeligt fornuftigt. Næsten ingen danskere er i egentlig vitaminmangel.
Men meget tyder på, at vi trods fornuftige spisevaner ligger i underkanten med eksempelvis Bvitaminet
folinsyre og D-vitamin, og at det kan være med til at fremkalde blodpropper og
knogleskørhed. Og selv en let vitaminmangel kan svække immunforsvaret og dermed føre til
infektioner, f.eks. hyppige forkølelser«, påpeger han.
Forskerne, hvis finansielle støtte til projektet i parentes bemærket er kommet fra en uafhængig
velgørende fond, mener deres undersøgelse kan få store konsekvenser. De peger på, at
luftvejsinfektioner og influenzaagtig sygdom er uhyre almindelige og tegner sig for en stor andel
af de tabte arbejdsdage i den industrialiserede verden.
»Hvis vore resultater kan bekræftes af en større undersøgelse, kan en vidtspredt indførelse af
denne form for forebyggelse få en massiv økonomisk effekt og kunne lette byrden af lidelser i vort
samfund«, skriver de.
(5. mar 2003 kl. 22:30)
Skolebørn på dope
PÅ MANDAG begynder de fleste børn i skolen igen efter sommerferien. Med i
skoletasken eller rygsækken vil mange af dem foruden en småmuggen madpakke og
skolebøgerne have en lille æske med et præparat, der på det frie narkomarked
kunne indbringe dem summer, der var nok til at finansiere en uges slikforbrug.
’Ritalin’ hedder det. Det er recept-pligtigt og udskrives med stadig større hast. De
seneste seks år er antallet af danskere på Ritalin tredoblet. Og nu kommer det
skræmmende: Gennemsnitspatienten er 13 år, og den aldersgrænse er på vej ned.
Også unger i børnehaveklassen og i folkeskolens yngste klasser er begyndt at tage
pillen.
VI TALER OM nervemedicin, der gives til de alleryngste i samfundet, for at de kan
opføre sig ordentligt i skolen, i familien, og hvor de ellers færdes. Stoffet gives især
til de såkaldte DAMP-børn, de hyperaktive, der er svære at styre i børnehaven,
skolen og privat. Det er en diagnose, stadig flere børn får stillet. Hvorfor, er der
ingen, der kan forklare, men et bud kunne være, at forholdene på
daginstitutionerne, hvor vi jo parkerer vores børn, er blevet så pressede, at
aggressionerne florerer og flytter med op i folkeskolen. Et andet gæt kunne være, at
netop institutionsmiljøet ikke er egnet til småfolk, der er vildbasser fra naturens
hånd. Hvad var der mon blevet af Pippi Langstrømpe på Blå Stue?
ET ER GÆTTERIER, noget andet facts. Officielle statistikker hævder, at 10 pct. af
samtlige danske skolebørn er så urolige, at de ødelægger undervisningen. Allerede i
børnehaveklassen har syv procent så mange problemer, at en stribe af psykologer
og støttepædagoger må træde til, og to pct. af en årgang skønnes at være DAMPbørn,
der så er modne til Ritalin-pillerne.
DET ER IKKE noget kønt billede af de vilkår, vores samfund tilbyder de opvoksende
generationer. Måske var det på tide at spørge, om vi har indrettet os rigtigt, når det
gælder familielivet og børnenes opvækst. Alle mennesker med psykiske lidelser kan
have god brug for medicin, og det gælder også børn. Men det er ikke rart at skulle