Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Rådgivning. De er med andre ord opgivet af skolesystemet.
Flere har skiftet skole mere end ti gange. Ofte fordi de er blevet smidt ud.
Siden 1998 har Midtbyens Ungdomsskole haft obligatorisk morgenmad og
frokost for eleverne. Med overbevisende resultater.
Fra den ene dag til den anden oplevede lærerne, at de unge mennesker pludselig
kunne sidde stille og koncentrere sig. Sygefraværet faldt. Og der blev markant
færre konflikter - både indbyrdes mellem eleverne og i forholdet til lærerne.
»Det er rystende, så nemt det er. At lave noget mad og give dem det«, siger en
af hovedkræfterne bag projektet, lærer Frede Bräuner, og forklarer:
»Langt hovedparten af eleverne her er fejlernærede. De har i stor udstrækning
levet af cola, slik og kager. Når børn lever sådan, bliver de rastløse, trætte og
ukoncentrerede. De kommer ind i en osteklokke, hvor de ikke kan kommunikere
med omverdenen. Derfor nytter det ikke at give dem specialundervisning og
sende dem til psykolog, for det kan de ikke tage imod« siger han og
understreger:
»Man løser ikke alle problemer med mad, men man løser ingen uden«.
Det kan 16-årige Anita Lund skrive under på. Hun skiftede skole ti gange, før
hun endte på Midtbyens Ungdomsskole.
»Før jeg startede her, kunne jeg næsten ikke læse. Ingen af de mange
læsekurser, jeg havde været på, kunne hjælpe mig. Nu har jeg gået her i snart
tre år, og jeg har fået lært at læse«, fortæller Anita Lund Hun er ikke tvivl om
hvorfor:
»Før levede jeg meget usundt. Jeg havde vel for 20 kroner slik med i skole hver
dag, og jeg drak 2-3 liter cola om dagen. Jeg havde aldrig madpakke med, så
jeg gik omkring kiosken eller spiste noget junk-food.
Jeg var tit sulten og altid træt. Og dengang var jeg ekstremt hidsig og
hyperaktiv. Nu er det anderledes. Jeg kan koncentrere mig, og jeg er ikke hidsig
mere. Det er helt klart, fordi jeg får noget ordentligt at spise«, siger Anita Lund,
der efter et sabbatår vil tage en HF-eksamen.
MAD ER OMSORG
Frede Bräuner møder som altid på skolen klokken otte. Han bærer på en pose
med madvarer. Han har været på indkøb aftenen før. Tunsalat, økologisk
rugbrød, jægerpølse. Han går ud i køkkenet for at forberede morgenmaden.
»Hvornår har nogen sidst sagt: Sæt dig ned, så finder jeg noget mad til dig, du
må være sulten. Der er masser af omsorg i den sætning. En omsorg, som er ved
at forsvinde. Der er i hvert fald ingen af eleverne her på skolen, der nogensinde
har hørt det hjemme«, siger han, mens han skærer brødet til sit hold på fem
elever.
Dengang var jeg ekstremt hidsig og hyperaktiv. Nu er det anderledes. Jeg kan
koncentrere mig, og jeg er ikke hidsig mere« anita lund, 16 år»Hvad jeg mener
er, at ud over at det rent fysisk og psykisk har en effekt at få noget at spise, så
er det også nemmere at komme i kontakt med ungerne ved at vise dem den
omsorg, det er at lave morgenmad til dem«.
17-årige Jesper Dahl har også fået glæde af madprojektet.
»Jeg lavede mange dumme ting. En masse ballade. Jeg var flabet og ligeglad.
Jeg kedede mig i skolen. Det sagde mig ikke noget. Min mor gav mig madpakke
med hver dag, men den endte i skraldespanden, og jeg spiste ikke morgenmad.
Jeg fik som regel ikke noget at spise, før jeg kom hjem. Jeg var aldrig helt klar i
hovedet. Alting var sådan uforståeligt«, fortæller han.