Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

viser, at kun 125 børn mellem 10-14 år fik udskrevet sovemedicin i 2005. Derfor
må der være en del forældre, der åbner for medicinskabet, mener Mette
Ladegaard og kalder det helt uacceptabelt, at forældrene deler ud af deres egen
medicin.
"Konsekvenserne ved, at børn og unge får en opfattelse af kroppen som en
maskine, der bare skal virke, er, at de glemmer at kigge på deres livsstil og gøre
noget aktivt ved deres sundhed," siger Mette Ladegaard.
Medicinsk markedsføring
Medicin er blevet mere tilgængelig overalt i vores dagligdag. Markedsføringen af
lægemidler er også intensiveret. Det er ikke lovligt at markedsføre receptpligtig
medicin i Danmark. Derfor har det primært været lægerne, der har været udsat
for markedsføring af lægemidler, men i dag er der langt flere kreative metoder,
når det gælder markedsføring af lægemidler. Mange af de videnskabelige
undersøgelser af lægemidler, der står i fagtidsskrifter, er finansieret af
medicinalindustrien, forklarer Henrik Dibbern.
Også det øgede fokus på, at angst, tristhed og rastløshed er sygdomme, der
skyldes, at der mangler et kemisk stof i hjernen, mener Peter La Cour, handler
om vellykket markedsføring.
"Det er jo den ypperste løgn, at angst og depression på linie med sukkersyge er
en fysisk sygdom, som handler om, at patienten mangler et stof i hjernen. De
kemiske forandringer, der måtte være, kommer jo af psykiske og sociale
påvirkninger, men når de bliver gjort til en sygdom i hjernen, så prøver vi at løse
psykiske og sociale problemer medicinsk. Og det kan kun blive til
symptombehandling med ufatteligt store offentlige omkostninger," siger Peter La
Cour med henvisning til, at det offentlige støtter receptpligtig medicin med
mange millioner om året.
Medicinsk trend
Medicinforbruget vil vokse endnu mere i fremtiden, mener lektor i
samfundsfarmaci Claus Møldrup på Københavns Universitet, der har forsket i
vores forhold til medicin.
"Børn og unge er bare et spejl af de voksne. Den omgang, vi har med medicin
som voksne, smitter af på deres opfattelse af risici eller mangel på samme. Vores
mere lemfældige brug af medicin gør også, at de unge er mere risikovillige over
for at bruge medicin," siger Claus Møldrup.
Moderne medicin giver langt færre bivirkninger end tidligere, men Claus Møldrup
mener dog også, at vores billede af risikoen ved medicin er præget af, at vi ikke
har de samme store skandaler på nethinden, som man eksempelvis havde i
60'erne, hvor kvalmemedicin til gravide gav misdannede børn. Derfor er faren
ved medicin i dag blevet mere uhåndgribelig.
"Selv om lægen eller apotekeren siger, at der kan være en risiko forbundet med
medicin, så er det for de fleste ikke særlig overbevisende, fordi det er
andenhånds ikke-erfaringer. Hverken lægen og apotekeren har selv prøvet det,"
siger Claus Møldrup og fortsætter:
"Vi udsætter os selv for store ricisi også ved almindelige lægemidler. På den
måde er menneskeheden hele tiden med i et stort medicinsk forsøg. Godt nok er
lægemidlerne testede, men det er ikke ensbetydende med, at medicinalindustrien
ved alt om effekten af dem. Dels fordi lægemidler ikke altid bliver brugt efter
hensigten, dels fordi nogle af virkningerne først kan ses på længere sigt."
Men vi er også mere villige til at tage chancen end nogensinde før, fordi vi i
forvejen lever et liv fyldt med klimakatastrofer, kemikalier og kunst, mener Claus
Møldrup. Vi tager chancen for at gøre vores liv bedre. Derfor er medicin i dag
langt fra kun forbeholdt de syge eller lavere sociale klasser, hvor
medicinforbruget traditionelt set har været højere. I dag signalerer medicin, at
man har overskud til at forbedre sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen
eller humøret.
"Det er i høj grad blevet accepteret at bruge medicin til at forbedre sit liv. Det er
de højtuddannede, de yngre generationer og folk i byerne, der bruger medicin på