Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Kronik: Piger - vilde uden på, stille indeni
Jyllands-Posten Vest | 09.02.2008 | 1. sektion | Side 11 | 1280 ord | artikel-id: e0d0f57a
Af Christina C. Ruben, SSP-konsulent i Ballerup Kommune og Nina M. Wittendorff, ph.d. stipendiat ved Center for Ungdomsforskning, Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole
Nu har medierne igen haft fokus på helt unge piger , der begår vold. Denne gang i forbindelse med grove overfald på andre unge piger .
Denne kronik skal ikke ses som et forsøg på at nedtone den vold, der faktisk bliver begået, eller forklejne den smerte, som voldsofre udsættes for.
Vores ærinde er at sige noget om, hvad der får de vilde piger til at reagere som de gør, hvad der kan gøres ved det, og hvorfor denne problematik vedbliver
at forbavse omgivelserne.
I mediernes udlægninger af problemets omfang henvises der ofte til et statistisk materiale, der umiddelbart kan virke voldsomt, idet det viser en procentvis
stor stigning i antallet af domme. Der er dog tale om et forholdsvist lille antal domme, hvoraf de fleste er betingede.
Det øgede antal domme skal desuden ses i lyset af den såkaldte voldspakke, der kom i 2002 - en stramning af lovgivningen, der efter vores mening
reflekterer et samfundsmæssigt syn på straf som den eneste adfærdsregulerende løsning på voldelige overgreb.
Pigernes adfærd aflæses kun i en strafferetslig kontekst, og ses derfor ikke som et udtryk for at de mangler alternative handlemuligheder. Derfor bliver
pigerne først taget alvorligt, når deres adfærd går ud over andre end dem selv.
Det hænger efter vores opfattelse sammen med såvel den lavere tolerance over for vold som de forventninger, der generelt er til unge og ungdomskulturen.
Der skelnes ofte ikke mellem den almene ungdomskultur og de udsatte grupper af unge.
Antallet af piger , hvis adfærd er præget af vold og/eller kriminalitet, sættes i offentligheden ofte ukritisk i forbindelse med den almene ungdomskultur.
I vores samfund er ungdomslivet præget af en mangfoldighed i valgmuligheder, udfordringer og social dynamik. Som ung i dag skal man have det store
forkromede overblik over såvel nutid som fremtid, man skal have styr på sig selv og man skal træffe en mængde valg, der får konsekvenser for en langt ud i
fremtiden.
I uddannelsessystemet forventes det, at de unge tidligere og tidligere vælger retning og derved tager beslutninger, de måske ikke umiddelbart kan se
konsekvenserne af på længere sigt.
De unge skal desuden have styr på sig selv i forhold til deres selvidentitet. De skal kunne forholde sig refleksivt til deres personlige udtryk, til krop, køn,
seksualitet og til, hvilke fællesskaber de indgår i. Alle disse områder er præget af valgmuligheder. Dette anses for at være et positivt grundvilkår i vores
samfund, og det forventes i høj grad, at de unge tager dette vilkår på sig og er succesfulde. De skal være i stand til at håndtere deres liv, tage beslutninger
og agere fornuftigt, såvel som enkeltindivider som i forhold til de fællesskaber, de indgår i. De fleste unge har heldigvis gode forudsætninger for at klare
dette og har det netværk og den voksenkontakt, der skal til for at få støtte i processen.
Men idéen om selvbestemmelse giver samtidig nogle svære grundvilkår for de unge, hvis livssituation er præget af usikkerhed. Ikke alle unge har de
samme forudsætninger for at vælge og tackle konsekvenserne af deres valg, som den almene ungdom der heldigvis udgør størstedelen af ungegruppen.
De vilde pigers adfærd ses ofte ud fra de vilkår, som unge har generelt, og de bedømmes og kategoriseres ud fra nogle generelle forestillinger om, hvordan
unge er, og hvordan de håndterer hverdagslivets vilkår. Pigerne har svært ved at opfylde de forventninger om selvstændigt at tackle tilværelsen, der
lægges på unge af en voksen befolkning, der ofte har særdeles fasttømrede forestillinger om, hvad der er normalt accepteret opførsel for unge.
De forestillinger kan så bruges til at definere og kategorisere de piger , der reagerer på deres problemer med vold og/eller aggression, kun som stående
udenfor og derfor ikke som en gruppe unge, der kan bringes til at bidrage med noget positivt - hverken til den almene ungdomskultur eller til samfundet
generelt.
Hvis man skal nærme sig en løsning på de vilde pigers adfærd, må man forstå, at de har nogle helt andre problemer at slås med end andre unge, som
regel funderet i et grundlæggende omsorgssvigt såvel fra familien som fra samfundet.
Mange af pigerne har så lavt et selvværd, at det er svært for dem at møde samfundets forventninger på lige fod med andre, mere ressourcestærke unge,
og de har overordentligt få succesoplevelser at se tilbage på. De isolerer sig ofte i grupper med andre piger , der har de samme problemer som de selv.
I disse fællesskaber skaber de deres egne normer og regler for samvær. Her oplever pigerne accept, men samtidig marginaliseres de yderligere fra de
arenaer, hvor den almene ungdom bliver bekræftet i deres følelse af selvværd.
På det individuelle plan reagerer pigerne ofte først ved at vende deres følelser indad. De udvikler depressionssymptomer, og mange udøver selvskadende
adfærd i form af spiseforstyrrelser, ved at skære i sig selv eller andre former for selvdestruktive handlemønstre. Mange opbygger et misbrug af primært
hash for at lukke af for smerten.
Når pigerne reagerer med aggression og vold, er det ofte et udtryk for, at de ikke kan rumme mere.
Når de mange svigt fra omgivelserne bliver for omfattende, tager pigerne denne form for kommunikation i brug. Problemet er, at der derefter udelukkende
fokuseres på volden og ikke på den pige, der udøver volden - eller for den sags skyld på offeret.
Spørgsmålet om, hvorfor pigen begår volden, overskygges af, hvordan selve handlingen kan håndteres og ikke mindst straffes.
Der er ingen tvivl om, at pigernes eget selvbillede og dermed deres selvopfattelse går på, at de er vilde med stort V! Og ikke på en positiv måde, hvor der i
begrebet vild ligger værdier som evnen til at være handlekraftig, spontan og udforskende i forhold til omgivelserne.
Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen også arbejdes med pigernes selvopfattelse, så den drejes væk fra bare at være entydigt vild i betydningen at være
udenfor - at være unormal.
De skal lære at nuancere deres selvbillede - og i sidste ende forhåbentligt se, at de indeholder andet og mere end vildskab!
Man kan sammenfatte den socialpædagogiske indsats på følgende vis: Det kræver tid, det er vigtigt at være tydelig over for pigerne og ikke mindst fremstå
som troværdige voksne. Derved etableres det nødvendige tillidsforhold til, at der kan laves en positiv indsats.
Det er således vigtigt at arbejde med pigernes selvopfattelse, men det arbejde vanskeliggøres af mediernes, ofte unuancerede, portræt af pigerne som
voldelige . Dette billede bekræfter pigernes egen selvopfattelse - og på den måde er det med til at fastholde en stigmatisering, de i forvejen oplever.
Konsekvensen kan være, at vejen til et ønskværdigt ungdomsliv bliver længere, end den i forvejen er.
Den opførsel , de vilde piger udviser, bliver af omverdenen ofte oplevet som paradoksal. Det kan være svært at forstå, at helt unge, og ofte meget feminine
piger , tager en så voldelig adfærd i brug, og agerer med så stor ligegyldighed over for både sig selv og andre.
Men vi har alle sammen brug for modbilleder for at kunne forstå os selv som de normale, og vi har brug for det uberegnelige for at se vores egen fornuft.
Den udadreagerende opførsel bliver et spejl, der bekræfter omverdenens normalitet. Billederne af pigerne som voldelige og kriminelle bekræfter forståelsen
af, hvad der er socialt acceptabelt og normalt.
Samtidig bliver pigerne som gruppe slået i hartkorn med almene ungdomskultur, der fremstår som det tydeligste billede på forråelsen af samfundet.
Ungdomskulturen bliver ansvarliggjort for den forråelse og bliver brugt som bevis på, at det farlige og risikofyldte langt overskygger de unges positive
kvaliteter.
Det paradoksale er det, der forbavser og tiltrækker, og derfor vil der formentlig også fremover være fokus på de såkaldte vilde piger i medierne og dermed i
offentligheden.
Vi ønsker blot, at dette fokus i højere grad vil være rettet mod de mange gode og opsigtvækkende historier, der ligger gemt bag den dokumenterede
strafudmåling.