Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole
Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole
Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
at følge den makronæringsstofsammensætning,<br />
som de var blevet opfordret til. Tabel 1<br />
viser en oversigt over sammensætningen af<br />
makronæringsstoffer i høj-protein og medium-protein<br />
kosten.<br />
Efter de 12 måneder var vægttabet i forhold til<br />
før undersøgelsen gennemsnitligt cirka 3-4 kg,<br />
og der var ikke forskel mellem høj-protein<br />
gruppen og medium-protein gruppen. 74 % af<br />
forsøgspersonerne gennemførte studiet, men<br />
allerede efter 6 måneder kunne man ikke observere<br />
forskelle mellem de to gruppers proteinindtag,<br />
hvilket indikerer, at forsøgspersonerne<br />
ikke har fulgt den respektive kost i et år.<br />
I et tredje studie har man sammenlignet effekten<br />
af forskellige kosttyper efter 1 år, herunder<br />
Zone kuren, som er en høj-protein kost<br />
(30 E%) (3). De øvrige kosttyper i studiet var<br />
en fedtholdig kost, en kaloriereduceret kost<br />
og en fedtreduceret kost. 160 forsøgspersoner<br />
i alderen 22-72 år med et BMI på 27-42<br />
kg/m 2 , blev inkluderet i forsøget og 40 forsøgspersoner<br />
fulgte høj-protein kosten.<br />
Resultaterne viste ligeledes, at der ikke var<br />
forskel på vægttabet mellem de forskellige<br />
6<br />
MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS NYHEDSBREV NR. 4 2006<br />
kosttyper. Det gennemsnitlige vægttab i højprotein<br />
gruppen var 3,2 kg, mens det var 2,1<br />
kg for den fedtholdige kost, 3,0 kg for den kaloriereducerede<br />
kost og 3,3 kg for den fedtreducerede<br />
kost. 65 % af forsøgspersonerne,<br />
som fulgte høj-protein kuren, gennemførte<br />
det 1-årige studie.<br />
Til trods for den store udbredelse af høj-protein<br />
kure, foreligger der således kun få studier,<br />
som har undersøgt langtidseffekten, og kun<br />
resultaterne af et studie peger på en gavnlig<br />
effekt på fedtmængden omkring taljen, men<br />
dette studie viste ingen forskelle mellem grupperne<br />
på vægttabets størrelse efter 1 år (1).<br />
Samlet set fi ndes der ved undersøgelser, som<br />
har en varighed på 1 år eller længere, ingen<br />
overbevisende ekstra vægttabseffekt af en<br />
energireduceret kost med høj protein i forhold<br />
til en energireduceret kost med en anden<br />
sammensætning af makronæringsstoffer. Denne<br />
konklusion er også i overensstemmelse<br />
med de mange undersøgelser over vægttabseffekten<br />
af Atkins kuren (høj protein og lavt<br />
kulhydrat), hvor resultaterne viser, at vægttabene<br />
er ens i de forskellige kostgrupper efter<br />
et års behandling (også omtalt i Motions- og<br />
Ernæringsrådets nyhedsbrev nr. 2, 2006).<br />
● Af Bente Klarlund Pedersen, rådsmedlem, professor, overlæge, dr.med. og Peter Gjerndrup Aagaard, cand.scient. i human fysiologi.<br />
”Sikken voldsom trængsel og alarm...”<br />
Der er således ikke klar videnskabelig dokumentation<br />
for, at der efter et år opnås et større<br />
vægttab ved en energireduceret kost med<br />
høj-protein frem for en kost med medium-protein,<br />
og samtidig er det generelt svært at opretholde<br />
at spise energireduceret over en årrække.<br />
I tilfælde af, at man ønsker at følge en<br />
energireduceret kost med henblik på vægttab,<br />
er det vigtigste derfor at vælge en kostform,<br />
som passer den enkeltes præferencer.<br />
Referencer<br />
1. Due A, Toubro S, Skov AR, Astrup A. Effect<br />
of normal-fat diets, either medium or high<br />
in protein, on body weight in overweight<br />
subjects: a randomised 1-year trial. Int J<br />
Obes 2004; 28: 1283-1290.<br />
2. Brinkworth GD, Noakes M, Keogh JB et al.<br />
Long-term effects of a high-protein, low-<br />
carbohydrate diet on weight control and<br />
cardiovascular risk markers in obese hyperinsulinemic<br />
subjects. Int J Obes 2004;<br />
28: 661-670.<br />
3. Dansinger ML, Gleason JA, Griffi th JL et<br />
al. Comparison of the Atkins, Ornish,<br />
Weight Watchers, and Zone Diets for<br />
weight Loss and Heart Disease Risk Reduction.<br />
JAMA 2005; 293: 43-53.<br />
Midt i de travle juleindkøb og for mange den mest stressede tid på året, er der gode nyheder. Hvis du dyrker motion regelmæssigt<br />
og er i god fysisk form, er der stor sandsynlighed for, at du bedre kan håndtere den stressede situation. Så er julen reddet.<br />
For nylig udgav European Heart Network en<br />
rapport (1) hvori det konkluderes, at der er<br />
overbevisende dokumentation for sammenhængen<br />
mellem psykisk arbejdsmiljø, stress<br />
og hjerte-kar-sygdomme. Gennemgangen af<br />
studierne afslørede, at stress er en uafhængig<br />
risikofaktor for udviklingen af hjerte-karsygdomme<br />
og for hjertesyges prognose.<br />
Stress angives i rapporten som værende på<br />
niveau med andre kendte risikofaktorer som<br />
fysisk inaktivitet, tobaksrygning, forhøjet kolesteroltal<br />
og forhøjet blodtryk.<br />
I Danmark er stress et stadig voksende problem.<br />
Arbejdsmiljøinstituttet angiver, at omkring<br />
10 % af danskerne i den arbejdsdygtige<br />
alder er ”meget stressede” (2). Imidlertid er<br />
det reelle tal formentligt langt højere, da de<br />
angivne 10 % er vurderet på et bestemt tidspunkt.<br />
Ser man på udviklingen over tid, vil andelen<br />
af ”meget stressede” mennesker derfor<br />
være meget højere, fordi det ikke er de samme<br />
10 %, der er ”meget stressede” hele tiden. Det<br />
skønnes derfor, at omkring halvdelen af befolkningen<br />
til tider vil være ”meget stressede”.<br />
Arbejdsmiljøinstituttet har følgende defi nition<br />
af stress:<br />
Tilstanden viser sig ved anspændthed og<br />
ulyst. Man er meget anspændt og parat<br />
til handling. Men samtidig føler man ulyst<br />
og har en negativ forventning til at kunne<br />
udføre en opgave eller sit job. Stress er<br />
ikke i sig selv en sygdom, men langvarig<br />
stress kan føre til sygdomme (7).