Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Flensborg Avis | 08.03.2008 | Side 1 | 188 ord | artikel-id: e0d9dda4
Grænsehandel stiger trods danske prisfald
KØBENHAVN/FLENSBORG. De senere års danske afgiftsnedsættelser på øl, sodavand , spiritus og cigaretter har kostet den danske statskasse over tre
milliarder kroner.
Nedsættelserne har dog hverken stoppet den tyske grænsehandel, hvilket ellers var målet, eller øget danskernes indlandsforbrug. Grænsehandelen med øl
og sodavand er ganske vist stagnerende, men på et rekordhøj niveau.
En udvidelse af varesortimentet syd for grænsen med blandt andet tøj, radio- og tv-udstyr og hårde hvidevarer har bidraget til, at omsætningen i
grænsehandelen er i fortsat vækst.
Omvendt ser det ud i Danmark: Trods nedsatte priser falder øl- og cigaretsalget i den danske detajlhandel stadigvæk. En ting har nedsættelserne dog
bidraget til: Danskernes sodavandsforbrug er steget voldsomt i en tid, da sundhedsministeriet investerer millionbeløb i at forebygge sukkersyge og fedme.
Tilsvarende kontant lød kritikken fra Statens Institut for Folkesundhed, der i februar udgav Danmarks første Folkesundhedsrapport: "Det væsentligste
element i langsigtet forebyggelse er, at der er konsistens mellem forskellige politiske initiativer, så de alle fører den samme vej.
Det har været kendetegnende for politikken i Danmark, at den i høj grad ikke har tilgodeset dette krav", hedder det i rapporten. Mere side 6-7
Milliarder af kroner bliver hældt
Af fører til samme mål
Økonomi. De senere års afgiftsnedsættelser på øl, vin, spiritus, tobak og sodavand har kostet den danske stat milliarder af kroner. Alligevel er forbruget i
Danmark fortsat faldende, mens grænsehandelen fortsætter næsten upåvirket. KØBENHAVN/FLENSBORG. Regnestykket var lige så enkelt som
indlysende:
Hvis den danske regering nedsatte afgifterne på typiske grænsehandelsvarer, ville flere danskere handle i lokale supermarkeder frem for i tyske
grænsebutikker. I første omgang vil staten miste indtægter fra afgiften. Et øget salg i Danmark vil dog på sigt skylle pengene tilbage i statskassen.
Det er teorien bag en lang række afgiftsnedsættelser, som den danske regering har gennemført sammen med Dansk Folkeparti siden 2002.
Trods massive protester fra opposition og sundhedseksperter blev afgifterne for spiritus, cigaretter, øl, vin og sodavand samt emballage- og pantafgifter
etapevis sat ned.
Staten har mistet
tre milliarder kroner Det primære mål med afgiftsnedsættelserne var at få bugt med grænsehandelen. Og hvis man læser skatteministeriets seneste
grænsehandelsrapport, synes målet da også at være nået:
Spiritussalget i grænsehandelen er vigende, mens det er lettere stigende i Danmark. Det samme gælder salget af cigaretter, der i dag er billigere i Danmark
end i Tyskland.
Også grænsehandelen med øl og sodavand er stagneret.
Faktum er dog: Afgiftsnedsættelserne har kostet den danske stat et kæmpe provenutab på 3,1 milliarder kroner i perioden 2003 til 2007. Udgifter, som ikke
tilnærmelsesvis kunne opfanges af et højere indlandsforbrug.
Samtidig er grænsehandelen i Tyskland - den samlede omsætning taget i betragtning - i fortsat vækst.
Ikke plads til flere øl
Af skatteministeriets seneste statusrapport over grænsehandelen fremgår, at det stagnerende ølsalg i grænsesupermarkederne ikke har ført til et stigende
ølsalg i Danmark. Tværtimod er ølsalget i Danmark vigende - trods lavere afgifter. Det skyldes ifølge grænsehandelsrapporten dels en generel tendens
blandt danskerne til at drikke mindre øl, dels at de danske ølpriser er steget de senere år. Med andre ord: Afgiftsnedsættelserne har ikke som forventet ført
til lavere forbrugerpriser.
Det afvises dog af Bryggeriforeningen i Danmark.
- Det er faktuelt forkert. Ølpriserne har været konstant faldende siden 2000, understreger foreningens kommunikationschef, Kaspar Bach Habersaat.
Hvem der end måtte have ret, så har de danske supermarkeder ikke solgt en eneste øl mere siden afgiftsnedsættelsen. Det er således nærliggende, at det
stagnerende ølsalg i grænsehandelen slet ikke skyldes de danske afgiftsnedsættelser, men en almindelig markedsøkonomisk mekanisme: Ølmarkedet er
mættet. Der er ikke plads til flere øl på de danske trailere.
Også sodavandssalget er til en vis grad bremset, hvilket skatteministeriet noterer sig som en sejr.
Danskerne drikker
mere sodavand Faktum er dog, at salget stagnerer på et rekordhøjt niveau.
Grænsekioskerne sælger i dag dobbelt så mange sodavand som for fem år siden. Ifølge grænsehandelsrapporten koster den billigste sodavand i Tyskland
blot halvdelen af et tilsvarende dansk produkt.
Modsat ølsalget er sodavandssalget i Danmark steget siden afgiftsnedsættelserne. Da grænsehandelen med sodavand fortsætter upåvirket, må
konklusionen være, at danskernes samlede sodavandsforbrug er steget. Med alle de sundhedsomkostninger, det medfører i en tid, da sundhedsministeriet
har erklæret sukkersyge og fedme for folkeepidemier.
Regeringen burde måske have hørt på sine egne eksperter. Allerede i 2000 konkluderedes det i skatteministeriets grænsehandelsrapport, at en
nedsættelse af sodavands- og ølafgifterne kun vil have en meget beskeden eller ingen gevinst for den danske samfundsøkonomi. Helbredsmæssige
skader forårsaget af et øget sukkerforbrug og alkoholskader var end ikke medregnet, advarede eksperterne.
Folkesundheden
sættes på spil Afgiftsnedsættelserne høstede kritik både fra politikere og sundhedseksperter. Kritikernes konklusion: Regeringen sætter folkesundheden på
spil for at inddæmme grænsehandelen i udlandet samtidig med, at man investerer millioner i forebyggelse og behandling af skader forårsaget af sukker,
nikotin og alkohol.
En lignende, omend mere moderat formuleret konklusion nåede eksperterne bag Danmarks første folkesundhedsrapport frem til. Rapporten blev udgivet af
Statens institut for Folkesundhed i begyndelsen af februar.
Citat: "Det væsentligste element i langsigtet forebyggelse er, at der er konsistens mellem forskellige politiske initiativer, så de alle fører den samme vej. Det
har været kendetegnende for politikken i Danmark, at den i høj grad ikke har tilgodeset dette krav. Afgifter, grænsehandel med mere er den ene gang efter
den anden gået én vej, mens andre tiltag, som aldersgrænser og så videre er gået en anden".
Grænsehandel er