Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

landt de helt unge bekymrer forskere og fagfolk, fordi alle undersøgelser tyder
på, at det er i teenageårene, at ens medicinforbrug gennem resten af livet bliver
grundlagt.
"Der er jo mange muligheder for at løse problemer med søvnbesvær, hovedpine,
mavepine og nervøsitet. Du kan gå en tur eller tage en snak med dine forældre
eller venner, men piller er blevet en mere almindelig løsning, og det er måske
ikke altid den bedste måde at løse problemer på," siger sociolog Bjørn Holstein
fra Folkesundhedsvidenskab på KU, der er en af forskerne bag undersøgelsen af
børns og unges medicinforbrug. Årsagerne til det øgede medicinforbrug blandt de
11 til 15-årige skal ifølge Bjørn Holstein ikke findes i, at de har det mere skidt.
Faktisk er forekomsten af unge med symptomer som hovedpine, mavepine,
søvnbesvær og nervøsitet faldende.
Medicin for normale tilstande
Peter La Cour, der er psykolog og forskningsadjunkt på Sociologisk Institut, KU,
mener, at vi i stigende grad tager medicin for at regulere helt normale tilstande
som eksamensangst, kærestesorg og stress. Og det smitter af på børns og unges
holdning til medicin.
"Langt de fleste problemer hos børn og unge kan faktisk bedre løses gennem
terapi. Det er uhyggeligt, at det er blevet så udbredt at bruge også stærk
medicin, når vi ved meget lidt om langtidsvirkningerne af at tage
personlighedsforandrende stoffer midt i en vækstperiode. Stofferne er simpelthen
alt for nye på markedet," siger Peter La Cour. Hans undersøgelser af, hvad der
udløser en recept på lykkepiller, viser, at der er 80 procent chance for at tage
fejl. Derfor er det fuldstændig diffust, hvad folk får medicin for.
"Usikker diagnostik gør, at for eksempel lykkepiller bliver udskrevet til alt muligt
andet end depression. På individplan hjælper den praktiserende læge selvfølgelig
bare en person med nogle problemer, men det skaber et samfundsproblem, at alt
for mange får medicin for helt naturlige psykiske og sociale problemer," siger
Peter La Cour.
Overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov
forklarer, at øget fokus på f.eks. depression har gjort det til en langt mere
udbredt diagnose.
"Lykkepiller giver samme effekt som kalktabletter hos 30 procent af de unge. Det
siger lidt om, hvor stor psykisk effekt det har bare at få sat ord på problemerne,"
siger Per Hove Thomsen. Han er enig i, at terapi virker langt bedre i længden og
mindsker risikoen for tilbagefald senere i livet.
Medicin på nettet
Det er de praktiserende læger, der udskriver 90 procent af al medicin i Danmark.
Næstformand for Foreningen af Praktiserende Læger, Henrik Dibbern, mener, at
lægerne generelt er tilbageholdende med at udskrive medicin til børn og unge,
men grænsen for, hvornår man skal bruge medicin ved symptomer som
depression eller stress, er ofte et spørgsmål om forhandling mellem læge og
patient.
"Vi vil gerne begrænse brugen af medicin blandt børn og unge, men tærsklen for,
hvad befolkningen som helhed vil finde sig i, før de vil have medicin, er blevet
mindre, og det smitter også af på børn og unge. Men hvis jeg nægter at udskrive
receptpligtig smertestillende medicin til en 18-årig, så er der jo også mange
andre måder at få medicin på end hos lægen," siger Henrik Dibbern med
henvisning til medicinkøb på internettet.
Børn og unge får ikke kun medicin fra lægen, men også fra forældrenes
medicinskab. Og det medicinforbrug kan ikke aflæses i nogen statistikker.
En undersøgelse fra Odense Kommune blandt elever i 7.- 9. klasse fra november
sidste år viste, at ni procent havde taget medicin mod søvnløshed inden for den
sidste måned.
"Det overraskede os, at så mange børn tager medicin mod nervøsitet og
søvnproblemer, for hvor får de den slags medicin fra?" siger sundhedsfaglig
konsulent i Odense Kommune Mette Ladegaard. Tal fra Lægemiddelstyrelsen