Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

anbefaler, indtog de kun 63 procent af den fornødne jern, 42 procent magnesium,
39 procent zink, 39 procent B12-vitamin og 34 procent af den anbefalede
mængde folat.
Forskerne behandlede halvdelen af drengene med kapsler indeholdende de
manglende næringsstoffer, mens den anden halvdel fik placebo. De rådgav
desuden alle forsøgspersonerne om, hvordan de kunne forbedre deres kost.
Antallet af voldelige episoder, der skyldtes personer i kontrolgruppen (de, der fik
placebo), faldt med 56 procent, mens faldet i forsøgsgruppen var på 80 procent.
Blandt de personer i kontrolgruppen, der afviste at forbedre deres kost, var der
intet fald i voldeligheden. Forskerne gennemførte desuden EEG-undersøgelser af
personerne for at måle den elektriske aktivitet i hjernen på dem, og efter 13 uger
med kosttilskud var de unormale mønstre aftaget betydeligt.
En lignende undersøgelse, der blev offentliggjort i British Journal of Psychiatry i
2002, viste, at antallet af disciplinære forseelser blandt yngre indsatte i et
fængsel faldt med 26 procent, når de fik et tilskud af de vitaminer, mineraler og
fedtsyrer, som de manglede. I kontrolgruppen af tilsvarende personer, som ikke
fik noget kosttilskud, kunne man ikke konstatere noget fald.
Et forskerhold i Finland gennemførte en tilsvarende undersøgelse og
konstaterede, at samtlige 68 voldsforbrydere, som de undersøgte, led af reaktiv
hypoglykæmi: en unormal tolerance over for glukose forårsaget af overdreven
indtagelse af sukker, kulhydrater og stimulanser som koffein.
Hovedforfatteren til undersøgelsen fra 2002, Bernard Gesch, sagde i marts i år til
tidsskriftet Ecologist, at »dårlige kostvaner i dag er en sikrere indikator for
kommende voldelig adfærd hos en person end vedkommendes tidligere voldelige
adfærd (...) Ligeledes er en diagnose for psykopati, der tidligere blev betragtet
som en sikrere indikator end en persons kriminelle fortid, stadig langt efter det,
man kan forudsige blot ved at kigge på, hvad personen spiser«.
Hvorfor skulle det komme som en overraskelse, at der er en forbindelse mellem
kost og adfærd? Ud over at det har fysiologiske virkninger at spise for meget
sukker - det må være åbenlyst for enhver, der har deltaget i en børnefødselsdag
- så kan hjernen, der er afhængig af præcise biokemiske processer, ikke fungere
ordentligt uden de rette råstoffer. De vigtigste af disse råstoffer synes at være
umættede fedtsyrer (særlig af typen omega 3), zink, magnesium, jern, folat og
B-vitaminerne. Det er præcis de samme stoffer, som fangerne i undersøgelsen fra
1997 havde størst mangel på.
Jo mere junkfood, man spiser, desto mindre plads har man til fødevarer, der
indeholder de stoffer, som hjernen har brug for. Det betyder ikke, at de
producenter, der reklamerer for fødevarer, bærer hele skylden for forringelsen af
vores kost. Som det fremgår af Graham Harveys nye bog 'We Want Real Food', så
har det industrialiserede landbrug, der er baseret på kunstgødning, i høj grad
været med til at sænke mineralindholdet i grøntsager, og kvaliteten af mælk og
kød også er blevet ringere. Vi kan heller ikke konkludere, at dårlig kost er den
eneste årsag til kriminalitet og antisocial adfærd. Men de undersøgelser, jeg har
læst, tyder på, at enhver regering, der hævder at tage kriminalitet alvorligt, bør
begynde at slå ned på annoncørerne.
På europæisk niveau er sammenhængen endnu tydeligere. EU's mediekommissær
holdt for nylig en tale for en gruppe tv-chefer og fortalte om sine planer om at
tillade product placement i europæiske tv-programmer. 'Product placement'
betyder, at annoncørerne skal have lov til at promovere deres produkter i selve
programmerne og ikke blot i reklameblokkene imellem dem. Hun var utilfreds
med, at EU-parlamentet havde kritiseret hendes forslag. »I bliver nødt til at
kæmpe for det«, sagde hun til tv-cheferne. »Jeg vil gerne understrege, at jeg har
brug for jeres opbakning i denne sag«.
Javist. Og skide være med årsagerne til kriminalitet.
Oversættelse Tonny Pedersen