Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Bräuner er overbevist om, at mindst halvdelen af de ca. tre mia. kr., som det
danske samfund hvert år bruger på specialundervisning i folkeskolen, kunne
spares, hvis blot alle børn fik den kost, de havde brug for. Men det gør de ifølge
Bräuner desværre langtfra, og det bliver værre og værre, hvilket også kan
aflæses af udgifterne til specialundervisning, som stiger og stiger. Situationen er
ifølge Bräuner ikke bedre på de 51 århusianske folkeskoler, som er med i den
meget omtalte og roste århusianske madordning, - Et væsentligt problem ved
ordningen er, at den ikke er obligatorisk.
Børnene skal selv have penge med og selv gå ned i kantinen og købe maden. De
børn, som har været fejlernæret hele deres liv, vil blive ved med at købe slik og
sodavand, som de hele tiden har gjort, fordi et stort sukkerforbrug er meget
vanedannende. Derfor har de brug for en meget mere radikal hjælp, hvis det
skal have en effekt, siger Frede Bräuner.
Hvert tredje barn på de 51 Århus-skoler benytter sig hver dag af tilbuddet om at
købe mad på skolen. Ordningen hviler økonomisk i sig selv. Råvarerne bliver
indkøbt i fællesskab, og maden bliver tilberedt på 12 af de 51 skoler, som har
faciliteter til det og derefter bragt ud til de øvrige skoler.
Køkkenkonsulent Annie Christiansen, som er koordinator for hele ordningen,
lægger vægt på, at maden både er ernæringsrigtig og samtidig har karakter af
fastfood, fordi det er det, børnene helst vil have.
- Meget af det, vi laver, ligner en slags grillmad, men samtidig er det
ernæringsmæssigt rigtigt sammensat, siger hun til Ritzau. - Det dyreste, vi har,
er en kæmpeburger til 11 kr. En af de store favoritter er en skål tomatsuppe
med masser af nudler og grøntsager og et stykke flute for otte kroner. Men der
er mange andre populære ting. Fælles for det hele er, at det er sund mad, siger
hun.
Frede Bräuner har været ude og se på sagerne på flere af skolerne, og han er
ikke imponeret.
- Jeg forstår godt, at der ikke er flere børn, der bruger ordningen.
Hvis børnene skal være ordentlig mætte, så skal de bruge 20-30 kr.
eller mere. Der er f.eks. alt for få kalorier i en lille skål tomatsuppe. Den
såkaldte kæmpeburger er en tør klump, som tit ender i skraldespanden. Jeg er
bange for, at den århusianske madordning er værre end ingenting. Mange
fortravlede forældre er fristede til at springe over, hvor gærdet er lavest og giver
derfor deres børn penge med i stedet for en god madpakke. Resultater er børn,
der går rundt og er halvsultne, siger Bräuner.
Annie Christiansen mener, at kritikken er forfejlet.
- Det ville da være ønskeligt, hvis alle skoler kunne have sådan en ordning, som
man har på Midtbyens Ungdomsskole, men det kan jo ikke lade sig gøre. Det
ville kræve store offentlige tilskud og det er jo et politisk spørgsmål. Det er klart,
at store drenge ikke kan klare sig med tomatsuppe for otte kroner. Det er klart,
at det koster mere at blive mæt for de store børn end for de små, siger Annie
Christiansen.
Bräuner kritiserer også den århusianske ordning for at gå på kompromis med
børnenes dårlige vaner.
- Det dur ikke, at børnene har mulighed for at købe deciderede usunde ting som
juice, kakaomælk, franske hotdog og is. Kommunen roser sig af, at en tredjedel
af børnene bruger ordningen, og at den løber rundt økonomisk, men målet med
en sådan ordning må da være, at børnenes ernæringstilstand bliver bedre, og
det er der på ingen måde tale om, siger Frede Bräuner.