Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

More documents

Recommendations

Info

● Af Bjørn Richelsen, formand, professor, overlæge, dr.med. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring Det gode liv – med eller uden udrensning Hvis du vælger et liv som ”afgifter”, påstås det, at du undgår bl.a. træthed, stress, depression, dårlig ånde, vægtsvingninger, allergi og på sigt reduceres risikoen for livsstilssygdomme. Der savnes dokumentation for de påståede effekter. I en tid med stor fokus på sundhed, ernæring og velvære er befolkningen i høj grad modtagelig over for nye kure, som lover dem velvære og et langt og godt liv. Læger fortæller om patienter, som undgår udvalgte fødevarer, fordi det dikteres af diverse kost- og livsstilsterapeuter og som følge deraf udvikler mangelsymptomer. Man taler om, at raske mennesker udvikler livsstilsneuroser (1). ”Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” er et af de sidste skud på stammen i rækken af bøger om sundhed, ernæring og velvære (2). Bogen bygger på andre bøger og internetsider om samme fænomen med navne som ”Detox dit liv”, ”Udrensningskure” etc. Filosofi en bag fænomenet er, at kroppen udsættes for en masse giftstoffer, og at disse skal udrenses fra vores krop, for at vi (igen) kan opnå fysisk og psykisk balance. Fænomenet kaldes som anført også ”Detox”, som betyder udrensning og indebærer en total udrensning af både krop, sind, kost og livsstil (3). Dokumentation bag de påståede effekter Der fi ndes forskellige udrensningskure af forskellig varighed og sværhedsgrad, og det gennemgående er, at det er vigtigt først at nedtrappe og derefter helt undgå stimulanser som bl.a. kaffe, sukker, mælk og glutenholdige kornprodukter. Det påstås at disse stimulanser kan være årsag til træthed, oppustethed, uoplagthed, depression m.v. Der er en stor variation over, hvad der hører med til disse udrensningsskure, men i de fl este indgår også direkte tarmudrensning i form af tarmskyldning. Grøntsager og grøntsagsjuice udgør en stor del af kosten, og omdrejningspunktet i denne form for udrensning er at undgå giftstoffer i både kosten og miljøet. Derfor indeholder bogen ”Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” et kapitel om forgiftningens ABC, et kapitel om sunde afgiftende fødevarer, et kapitel om 4 MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS NYHEDSBREV NR. 4 2006 kost, som man bør undgå og et kapitel om gode urter og kosttilskud. Ved læsning om de mange gode og dårlige stoffer i vores fødevarer savner man generelt dokumentation bag de påståede effekter. Ved enkelte påstande, som eksempelvis en blodtrykssænkende effekt af kanel, refereres der til videnskabelig litteratur, men her er påstanden baseret på et enkelt forsøg med rotter. Denne effekt er ikke påvist i forsøg med mennesker, og det er tvivlsomt, hvorvidt de doser, der kan indtages gennem kosten, kan have en sådan effekt. Samtidig anbefales det at indtage kosttilskud, herunder C-vitamin, da det ifølge bogens forfattere har mange sygdomsforebyggende effekter. Ved disse påstande fi ndes ingen referencer. For få måneder siden udgav Motions- og Ernæringsrådet en rapport om antioxidanter, hvori man har gennemgået den videnskabelige litteratur, og resultaterne af gennemgangen viste, at der ikke er dokumentation for, at normalt spisende, raske mennesker opnår sygdomsforebyggende effekter ved at indtage tilskud af C-vitamin. Bogen indledes også med at påstå, at risikoen for livsstilssygdomme reduceres ved, at man afgifter kroppen. Dette synes ej heller dokumenteret. Det gode liv Dokumentation eller ej, så lægger livsstilen, som ”afgifter”, op til overvejelser om, hvad det gode liv er, for den enkelte. Er det gode liv systematisk at undgå de eventuelle såkaldte dårlige stoffer, som vi måtte udsættes for? Giver en sådan tilværelse mindre belastning af krop og sind, og giver det et godt og langt liv? Eller er det gode liv en tilværelse, hvor man accepterer, at vi omgås kemiske stoffer fra computere mv. og i øvrigt lever et afbalanceret sundt liv ved at følge kostrådene og motionere. Motions- og Ernæringsrådet kender ikke til svaret, men fi nder det beklageligt, at der fl o- rerer så mange udokumenterede påstande om gavnlige og skadelige virkninger af vores kost. Det er svært for den enkelte borger ikke at blive forvirret. Bogen afslutter med at opliste otte gode vaner, som forfatterne mener, der skal integreres, således at man kan følge den gode livsstil. Vanerne inkluderer blandt andet at spise masser af frugt og grønt, at spise sundt fedt fra eksempelvis nødder og olier, at spise kostfi bre, at slukke tørsten i vand og at dyrke motion. Disse vaner ligger godt i tråd med de otte offi cielle kostråd, og Motions- og Ernæringsrådet vil generelt anbefale danskerne at følge myndighedernes udmeldinger hvad angår kost og motion, da disse er baseret på solid videnskabelig dokumentation. Bogen er således et godt eksempel på, at der sker en blanding af veldokumenterede livsstilsråd med ammestue historier, hvilket kun kan give ophav til en god del forvirring. Konklusivt er der fagligt set ingen begrundelse for at gennemgå en afgiftningskur eller leve som ”afgifter” for at få et godt liv; men sund livsstil bl.a. ved at følge de 8 kostråd kan være med til at lægge rammerne for et godt liv. Referencer 1. Lunde IM. Farlig kost og kurs? Ugeskr Læger 2001;44: 6174. 2. Færgemann AC, Borg B. Sund nu – afgiftning af krop og sjæl. København: Forlaget Olivia. 2006, 1. udgave, 1. oplag. 3. www.detoxditliv.dk. 15.11.06
● Af Bjørn Richelsen, formand, professor, overlæge, dr.med. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring Giver proteinrige slankekure bedre langtidseffekter med henblik på vægttabet? Der foreligger relativt få studier, som har undersøgt effekten af proteinrige slankekure på vægten efter 1 år eller længere, og resultaterne af disse undersøgelser tyder ikke på en større vedvarende langtidseffekt af proteinrige slankekure i forhold til andre energireducerede kostformer. For mere end 25 år siden var slankekure med de såkaldte proteinpulvere meget populære med navne som NUPO, Cambridge-kuren og BliLet mv. Slankekure med et højt indhold af protein har i de senere år fået en ”revival” delvis på grund af den store medieinteresse omkring Atkins slankebøger, hvor denne kur netop består af en kost med højt proteinindhold (20-30 E%) sammen med et meget lavt kulhydratindhold. Årsagen til populariteten er formentlig et hurtigt vægttab, men dokumentationen for en slankende langtidseffekt i forhold til andre energireducerede kostformer er endnu uafklaret. Et af de studier, der ofte refereres til, når højprotein kost fremhæves som værende effektiv i behandlingen af fedme, er et dansk studie, hvor man har undersøgt effekten af en højprotein (25 E%) kost vs. en medium-protein (12 E%) kost (1). 50 overvægtige personer i alderen 19-55 år med BMI mellem 26-34 kg/m 2 blev ved lodtrækning henvist til i 6 måneder at følge en kontrolleret høj-protein kost eller en mediumprotein kost. Forsøgspersonerne modtog i de efterfølgende 6 måneder kostvejledning hver anden uge med henblik på at følge den respektive kost, og de registrerede deres kost 3 gange i den 6-måneders periode. Resultater- ne af kostregistreringerne viste, at forsøgspersonerne fulgte kosten. Høj-protein kost Medium-protein kost (E %) (E %) Protein 25-30 12-15 Kulhydrat 40-45 55-60 Fedt 30 30 Kilde: (1,2) Figur 1. Ændringerne i kropsvægt i høj- og medium-protein gruppen. Kilde: (1). Resultaterne viste, at der efter 6 måneder var et signifi kant større vægttab i høj-protein gruppen end i medium-protein gruppen. Vægttabets størrelse var gennemsnitligt henholdsvis 9,4 kg og 5,9 kg. Efter 12 måneder var der ikke forskel i vægttab mellem grupperne, og vægten var reduceret gennemsnitligt ca. 5 kg i forhold til vægten før undersøgelsen. Højprotein gruppen havde et større fald i talje, talje/hofte-ratio samt i mængden af fedtvæv Tabel 1. Oversigt over sammensætningen af makronæringsstoffer i kost mellem organerne end medium-protein gruppen. 24 måneder efter starten på undersøgelsen blev forsøgspersonerne kontaktet for at komme til en opfølgende måling, og her var der fortsat ingen forskel i vægttab mellem grupperne. Af de oprindelige forsøgspersoner mødte kun 44 % i høj-protein gruppen og 26 % i medium-protein gruppen op til målingen (se fi gur 1). I et andet studie har man undersøgt effekten af en høj-protein (30 E%) vs. en medium-protein (15 E%) energireduceret kost (2). 58 forsøgspersoner i alderen 20-65 år med et gennemsnitligt BMI i begge grupper på 34 kg/m 2 blev ved lodtrækning henvist til at følge en af kosttyperne. De første 12 uger var kosten energireduceret og havde et energiindhold på cirka 6,5 MJ/dag, og de efterfølgende 4 uger var kostens energiindhold cirka 8,3 MJ/ dag. De resterende 12 måneder af studiets varighed blev forsøgspersonerne instrueret i fortsættes næste side MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS NYHEDSBREV NR. 4 2006 5
Page 1 and 2:
Raske børn bliver syge af farvesto
Page 3 and 4:
I løbet af de seneste 30 år er fo
Page 5 and 6:
I går fortalte B.T., hvordan et st
Page 7 and 8:
vingummi og lakrids vinder markedsa
Page 9 and 10:
»Der er ikke tvivl om, at det ikke
Page 11 and 12:
sende ungerne dopede i skole. Ny s
Page 13 and 14:
mineraler og fedtsyrer, mens den an
Page 15 and 16:
Der er flere grunde til, at fedme o
Page 17 and 18:
Citathistorie fra Politiken: Fedme
Page 19 and 20:
Y2505230 Fejlernæring skaber taber
Page 21 and 22:
for du må da være sulten". Og så
Page 23 and 24:
For at undgå, at børnene og for d
Page 25 and 26:
Rådgivning. De er med andre ord op
Page 27 and 28:
Bräuner er overbevist om, at minds
Page 29 and 30:
Baggrund: Sukker gør børn aggress
Page 31 and 32:
Skolen mener, at der er en klar sam
Page 33 and 34:
- Ofte får de penicillin. Men de m
Page 35 and 36:
signaler, de unge udsender,' siger
Page 37 and 38:
Forbrugerstyrelsens temadag om unge
Page 39 and 40:
Alt materiale i Polinfo er omfattet
Page 41 and 42:
Børn bliver, hvad de spiser Af Rit
Page 43 and 44:
REGERINGENS rådgivende udvalg for
Page 45 and 46:
Dårlig kost giver tabere Frede Br
Page 47 and 48:
og de kan ikke omsætte ordene, de
Page 49: samfundet. Lars Iversen fra sundhed
Page 52 and 53: andre mennesker ikke interesserede
Page 54 and 55: der gået, siden han startede på d
Page 56 and 57: ørnefødselsdagen eller aftenhygge
Page 58 and 59: fungerede godt socialt, siger Ellen
Page 60 and 61: anbefaler, indtog de kun 63 procent
Page 62 and 63: De får simpelthen ikke sol nok til
Page 64 and 65: viser, at kun 125 børn mellem 10-1
Page 66 and 67: Juul. For halvandet år siden flytt
Page 68 and 69: Ninka-Bernadette Mauritson var ved
Page 70 and 71: Kom med din kommentar
Page 72 and 73: LiV i SkoLEn 1 • 2008 64 Dennis´
Page 74 and 75: LiV i SkoLEn 1 • 2008 66 ” Denn
Page 76 and 77: LiV i SkoLEn 1 • 2008 68 ” Bert
Page 78 and 79: Du bliver fed af for lidt søvn Sov
Page 80 and 81: Print Artikel http://politiken.dk/t
Page 82 and 83: »Vi mener ikke, at der på nuvære
Page 84 and 85: Kære forældre Vi har i bestyrelse
Page 86 and 87: Morgenmad Der er morgenmad i børne
Page 88 and 89: 16 stk. GULERODSMUFFINS 510 gr. hve
Page 90 and 91: Alle ingredienser arbejdes godt sam
Page 92 and 93: anbefalingerne. SSRI-piller er trod
Page 94 and 95: 384.000 danskere var i 2006 på lyk
Page 96 and 97: De mange aktivitetsbomber på super
Page 98 and 99: ● Af Bjørn Richelsen, formand, p
Page 102 and 103: at følge den makronæringsstofsamm
Page 104 and 105: etesten. Denne gruppe havde desuden
Page 106 and 107: Vejle: Politichef: Unge på stoffer
Page 108 and 109: Titel Stednavne DANMARK Emneord VOL
Page 110 and 111: Voldspige voldtaget som syvårig Mi
Page 112 and 113: Pigerne slår til i stigende grad F
Page 114 and 115: Titel Stednavne DANMARK Emneord VOL
Page 116 and 117: Ekspert: Vi får flere pigeoverfald
Page 118 and 119: Pigebander kopierer vold Jyllands-P
Page 120 and 121: Efter skoletid tilbydes eleverne mo
Page 122 and 123: Tidligere kunne de store elever gå
Page 124 and 125: Friske børn er, hvad man gerne vil
Page 126 and 127: Han er god til at fange børnenes o
Page 129 and 130: Rygning gør dig dum Forskere har n
Page 131 and 132: ingen minusforretning I bund og gru
Page 133 and 134: Forskere: Vitaminpiller virker Af K
Page 135 and 136: Per Soelberg Sørensen. Fælles for
Page 137 and 138: Sund livsstil og en god kost med ri
Page 139 and 140: Hun mener ikke, at manglen på D-vi
show all

Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?