Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

den måde, og det gør, at det ikke er så tabuiseret at bruge medicin, men snarere
en trend," mener Claus Møldrup.
Julie Amby har et afslappet forhold til medicin, men har også forbehold, fordi hun
er vokset op med en mor, der tog medicin mod alt.
"I dag stræber jeg efter at gå den naturlige vej først, men hvis det ikke virker, så
tager jeg medicin," fortæller hun.
Grænsen for pillespiseriet, går for hende ved nervemedicin.
"Jeg synes, det er skræmmende, fordi du risikerer at miste kontrollen over dig
selv i forhold til medicinen, men det er da helt legitimt at gøre det, hvis det kan
hjælpe en. Medicin er ikke noget tabu overhovedet i min omgangskreds, men selv
om der er en meget åben holdning, så skal alting selvfølgelig være med måde,"
siger Julie Amby.
Medicindebat
Hvor meget vil vi dope os selv for at præstere bedre? Peter La Cour efterlyser
mere samfundsdebat om vores forhold til medicin.
"Misbrug er det relevante ord, når det gælder medicinforbruget i dag. Ikke for at
træde på folk, der har det svært eller er syge, for vi kan ikke alle sammen være
fuldblods biodynamiske individer, der ikke spiser piller, men vi har glemt den
gyldne middelvej. Hvis vi kommer igennem vores livskriser på piller, så ender vi
med en overfladisk tilstand, hvor vi ikke kan løse helt almindelige problemer uden
en pille. Vi barnagtigøres kan man sige. Og det er en helt anden slags
afhængighed end en kemisk craving, som vi endnu ikke kender omfanget af,"
siger Peter La Cour.
Claus Møldrup er enig i, at vi bør tage stilling til det øgede medicinforbrug, fordi
det påvirker hele samfundsudviklingen. Når vi peger fingre ad Bjarne Riis'
dopingforbrug, så peger vi faktisk på os selv, for i modsætning til cykelsportens
verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå
succes med det, mener Claus Møldrup og fortsætter:
"Fra sundhedsmyndighedernes side er det som om, medicin er op til den enkelte.
Men hvis vi bruger mange ressourcer på de raske, som tendensen går i retning
af, så er der færre ressourcer til de syge. Det er som om, ingen tør tage den
diskussion. Lægemiddelindustrien har jo for længst opdaget, at der et kæmpe
købestærkt marked i det her, så de vil helt sikkert satse mere på livsforbedrende
medicin, så vi måske i fremtiden kan blive mere kreative, mere socialt
omgængelige og yde mere på arbejdet bare ved at tage en pille. Men
spørgsmålet er om det er der, vi vil hen?"
Skolemad giver glade børn
Fyens Stiftstidende 23. maj. 2005
MÆT: Madordning forklarer, at svenske børn klarer sig godt i skolen
Der er intet mærkeligt i, at finske og svenske børn klarer sig langt bedre i skolen
end de danske børn. Hovedforklaringen er de svenske og finske
skolemadordninger.
Det mener lærer og sundhedskonsulent Frede Bräuner, der i mange år har
studeret sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne.
I den nylig offentliggjorte internationale PISA-undersøgelsen af skolebørns faglige
niveau, klarer Sverige og Finland sig langt bedre end Norge og Danmark, og
Frede Bräuner er ikke i tvivl om, at den væsentligste forklaring er kosten.
- I Sverige og Finland har man obligatoriske madordninger i folkeskolerne, mens
man ikke har det i Norge og Danmark, siger han.
Glade hjem fra skole
At skolemaden virkelig gør en forskel, bekræfter ægteparret Cristina og Torben