Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole
Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole
Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Politiken | 02.03.2008 | PS | Side 4 | 891 ord | artikel-id: e0d59d89<br />
Sagens kerne Virker antidepressive midler?<br />
Budskabet må have virket ekstremt provokerende for folk, der bruger dem: I ugen der gik,<br />
fortalte forskere og danske organisationer, at antidepressive midler ofte ikke virker bedre<br />
på lette eller moderate depressioner end kalktabletter. Politiken spørger og svarer.<br />
Hver uge vil vi i Sagens Kerne tage et af ugens nyhedsemner op for at finde ud af, hvad<br />
sagen egentlig handler om<br />
Af Lars Dahlager<br />
Hvad er historien? Britiske forskere <strong>fra</strong> University of Hull afslørede tirsdag i en stor analyse<br />
af alle tilgængelige undersøgelser, at moderne antidepressive lægemidler godt nok virker –<br />
men ikke bedre, end hvis patienterne fik uvirksomme kalktabletter, det man kalder<br />
placebomedicin.<br />
Kun for folk med tunge depressioner synes pillerne at have en effekt – om end ikke en vildt<br />
imponerende effekt.<br />
»Med disse resultater må det siges, at der er ringe grund til at ordinere antidepressiv<br />
medicin til andre end de allersværeste tilfælde af depression«, sagde professor Irving<br />
Kirsch, der har stået bag den britiske undersøgelse.<br />
Undersøgelsen skabte furore i det meste af verden, især <strong>fra</strong> medicinalindustrien, der kaldte<br />
den for alvorligt begrænset og i modstrid med mange års kliniske erfaringer. Men i<br />
virkeligheden bekræfter undersøgelsen et billede, der siden begyndelsen af årtiet har<br />
dannet sig af den nyeste generation af antidepressive midler: De er ikke det mirakel, de blev<br />
lanceret som i slutningen af 1980’erne, hvor midler som Fontex blev beskrevet som<br />
vidundermidler.<br />
Pillerne fik herhjemme ligefrem øgenavnet ’lykkepille’. Det skyldtes, at pillerne – kaldet SSRI<br />
– øger mængden af stoffet serotonin i hjernen. Et stof, der er associeret med godt humør.<br />
Men det er efterhånden tydeligt, at hjernen ikke fungerer helt så simpelt. Hæmmer man med<br />
medicinske midler mængden af serotonin i hjernen, burde folk blive kede af det, men det<br />
gør de ikke , ligesom ’lykkepiller ’ i bedste fald er mange uger om at virke, selv om de hæver<br />
niveauet af serotonin med det samme.<br />
Mange forskere er i det hele taget gået væk <strong>fra</strong> den alt for simple ide om, at depressioner er<br />
udtryk for en kemisk ubalance i hjernen, der afspejler sig i sindet. Men forklaringer af den<br />
type markedsføres dog stadig i høj grad af medicinalindustrien.<br />
Hvis de ikke virker , hvorfor anbefaler forskerne dem så?<br />
Det gør de heller ikke nødvendigvis, i hvert fald ikke til lettere tilfælde af depression. Siden<br />
2004 har britiske myndigheder aktivt <strong>fra</strong>rådet, at læger ordinerer antidepressive midler til<br />
milde depressioner, fordi »forholdet mellem gavn og risiko er så dårligt«, som det hedder i