17.07.2013 Views

Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

● Af Bjørn Richelsen, formand, professor, overlæge, dr.med. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring

Det gode liv – med eller uden udrensning

Hvis du vælger et liv som ”afgifter”, påstås det, at du undgår bl.a. træthed, stress, depression, dårlig ånde, vægtsvingninger,

allergi og på sigt reduceres risikoen for livsstilssygdomme. Der savnes dokumentation for de påståede effekter.

I en tid med stor fokus på sundhed, ernæring

og velvære er befolkningen i høj grad modtagelig

over for nye kure, som lover dem velvære

og et langt og godt liv. Læger fortæller om

patienter, som undgår udvalgte fødevarer,

fordi det dikteres af diverse kost- og livsstilsterapeuter

og som følge deraf udvikler mangelsymptomer.

Man taler om, at raske mennesker

udvikler livsstilsneuroser (1).

”Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” er et af

de sidste skud på stammen i rækken af bøger

om sundhed, ernæring og velvære (2). Bogen

bygger på andre bøger og internetsider om

samme fænomen med navne som ”Detox dit

liv”, ”Udrensningskure” etc. Filosofi en bag

fænomenet er, at kroppen udsættes for en

masse giftstoffer, og at disse skal udrenses

fra vores krop, for at vi (igen) kan opnå fysisk

og psykisk balance. Fænomenet kaldes som

anført også ”Detox”, som betyder udrensning

og indebærer en total udrensning af både

krop, sind, kost og livsstil (3).

Dokumentation bag de påståede effekter

Der fi ndes forskellige udrensningskure af forskellig

varighed og sværhedsgrad, og det

gennemgående er, at det er vigtigt først at

nedtrappe og derefter helt undgå stimulanser

som bl.a. kaffe, sukker, mælk og glutenholdige

kornprodukter. Det påstås at disse stimulanser

kan være årsag til træthed, oppustethed,

uoplagthed, depression m.v. Der er en

stor variation over, hvad der hører med til disse

udrensningsskure, men i de fl este indgår

også direkte tarmudrensning i form af tarmskyldning.

Grøntsager og grøntsagsjuice udgør en stor

del af kosten, og omdrejningspunktet i denne

form for udrensning er at undgå giftstoffer i

både kosten og miljøet. Derfor indeholder bogen

”Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” et

kapitel om forgiftningens ABC, et kapitel om

sunde afgiftende fødevarer, et kapitel om

4

MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS NYHEDSBREV NR. 4 2006

kost, som man bør undgå og et kapitel om gode

urter og kosttilskud.

Ved læsning om de mange gode og dårlige

stoffer i vores fødevarer savner man generelt

dokumentation bag de påståede effekter. Ved

enkelte påstande, som eksempelvis en blodtrykssænkende

effekt af kanel, refereres der

til videnskabelig litteratur, men her er påstanden

baseret på et enkelt forsøg med rotter.

Denne effekt er ikke påvist i forsøg med mennesker,

og det er tvivlsomt, hvorvidt de doser,

der kan indtages gennem kosten, kan have en

sådan effekt.

Samtidig anbefales det at indtage kosttilskud,

herunder C-vitamin, da det ifølge bogens forfattere

har mange sygdomsforebyggende effekter.

Ved disse påstande fi ndes ingen referencer.

For få måneder siden udgav

Motions- og Ernæringsrådet en rapport om

antioxidanter, hvori man har gennemgået den

videnskabelige litteratur, og resultaterne af

gennemgangen viste, at der ikke er dokumentation

for, at normalt spisende, raske mennesker

opnår sygdomsforebyggende effekter

ved at indtage tilskud af C-vitamin. Bogen indledes

også med at påstå, at risikoen for livsstilssygdomme

reduceres ved, at man afgifter

kroppen. Dette synes ej heller dokumenteret.

Det gode liv

Dokumentation eller ej, så lægger livsstilen,

som ”afgifter”, op til overvejelser om, hvad det

gode liv er, for den enkelte. Er det gode liv systematisk

at undgå de eventuelle såkaldte dårlige

stoffer, som vi måtte udsættes for? Giver

en sådan tilværelse mindre belastning af krop

og sind, og giver det et godt og langt liv? Eller

er det gode liv en tilværelse, hvor man accepterer,

at vi omgås kemiske stoffer fra computere

mv. og i øvrigt lever et afbalanceret sundt liv

ved at følge kostrådene og motionere.

Motions- og Ernæringsrådet kender ikke til

svaret, men fi nder det beklageligt, at der fl o-

rerer så mange udokumenterede påstande

om gavnlige og skadelige virkninger af vores

kost. Det er svært for den enkelte borger ikke

at blive forvirret.

Bogen afslutter med at opliste otte gode vaner,

som forfatterne mener, der skal integreres,

således at man kan følge den gode livsstil.

Vanerne inkluderer blandt andet at spise

masser af frugt og grønt, at spise sundt fedt

fra eksempelvis nødder og olier, at spise kostfi

bre, at slukke tørsten i vand og at dyrke motion.

Disse vaner ligger godt i tråd med de otte

offi cielle kostråd, og Motions- og Ernæringsrådet

vil generelt anbefale danskerne at

følge myndighedernes udmeldinger hvad angår

kost og motion, da disse er baseret på solid

videnskabelig dokumentation. Bogen er

således et godt eksempel på, at der sker en

blanding af veldokumenterede livsstilsråd

med ammestue historier, hvilket kun kan give

ophav til en god del forvirring.

Konklusivt er der fagligt set ingen begrundelse

for at gennemgå en afgiftningskur eller leve

som ”afgifter” for at få et godt liv; men

sund livsstil bl.a. ved at følge de 8 kostråd kan

være med til at lægge rammerne for et godt

liv.

Referencer

1. Lunde IM. Farlig kost og kurs? Ugeskr Læger

2001;44: 6174.

2. Færgemann AC, Borg B. Sund nu – afgiftning

af krop og sjæl. København: Forlaget

Olivia. 2006, 1. udgave, 1. oplag.

3. www.detoxditliv.dk. 15.11.06

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!