Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

● Af Bjørn Richelsen, formand, professor, overlæge, dr.med. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring
Det gode liv – med eller uden udrensning
Hvis du vælger et liv som ”afgifter”, påstås det, at du undgår bl.a. træthed, stress, depression, dårlig ånde, vægtsvingninger,
allergi og på sigt reduceres risikoen for livsstilssygdomme. Der savnes dokumentation for de påståede effekter.
I en tid med stor fokus på sundhed, ernæring
og velvære er befolkningen i høj grad modtagelig
over for nye kure, som lover dem velvære
og et langt og godt liv. Læger fortæller om
patienter, som undgår udvalgte fødevarer,
fordi det dikteres af diverse kost- og livsstilsterapeuter
og som følge deraf udvikler mangelsymptomer.
Man taler om, at raske mennesker
udvikler livsstilsneuroser (1).
”Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” er et af
de sidste skud på stammen i rækken af bøger
om sundhed, ernæring og velvære (2). Bogen
bygger på andre bøger og internetsider om
samme fænomen med navne som ”Detox dit
liv”, ”Udrensningskure” etc. Filosofi en bag
fænomenet er, at kroppen udsættes for en
masse giftstoffer, og at disse skal udrenses
fra vores krop, for at vi (igen) kan opnå fysisk
og psykisk balance. Fænomenet kaldes som
anført også ”Detox”, som betyder udrensning
og indebærer en total udrensning af både
krop, sind, kost og livsstil (3).
Dokumentation bag de påståede effekter
Der fi ndes forskellige udrensningskure af forskellig
varighed og sværhedsgrad, og det
gennemgående er, at det er vigtigt først at
nedtrappe og derefter helt undgå stimulanser
som bl.a. kaffe, sukker, mælk og glutenholdige
kornprodukter. Det påstås at disse stimulanser
kan være årsag til træthed, oppustethed,
uoplagthed, depression m.v. Der er en
stor variation over, hvad der hører med til disse
udrensningsskure, men i de fl este indgår
også direkte tarmudrensning i form af tarmskyldning.
Grøntsager og grøntsagsjuice udgør en stor
del af kosten, og omdrejningspunktet i denne
form for udrensning er at undgå giftstoffer i
både kosten og miljøet. Derfor indeholder bogen
”Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” et
kapitel om forgiftningens ABC, et kapitel om
sunde afgiftende fødevarer, et kapitel om
4
MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS NYHEDSBREV NR. 4 2006
kost, som man bør undgå og et kapitel om gode
urter og kosttilskud.
Ved læsning om de mange gode og dårlige
stoffer i vores fødevarer savner man generelt
dokumentation bag de påståede effekter. Ved
enkelte påstande, som eksempelvis en blodtrykssænkende
effekt af kanel, refereres der
til videnskabelig litteratur, men her er påstanden
baseret på et enkelt forsøg med rotter.
Denne effekt er ikke påvist i forsøg med mennesker,
og det er tvivlsomt, hvorvidt de doser,
der kan indtages gennem kosten, kan have en
sådan effekt.
Samtidig anbefales det at indtage kosttilskud,
herunder C-vitamin, da det ifølge bogens forfattere
har mange sygdomsforebyggende effekter.
Ved disse påstande fi ndes ingen referencer.
For få måneder siden udgav
Motions- og Ernæringsrådet en rapport om
antioxidanter, hvori man har gennemgået den
videnskabelige litteratur, og resultaterne af
gennemgangen viste, at der ikke er dokumentation
for, at normalt spisende, raske mennesker
opnår sygdomsforebyggende effekter
ved at indtage tilskud af C-vitamin. Bogen indledes
også med at påstå, at risikoen for livsstilssygdomme
reduceres ved, at man afgifter
kroppen. Dette synes ej heller dokumenteret.
Det gode liv
Dokumentation eller ej, så lægger livsstilen,
som ”afgifter”, op til overvejelser om, hvad det
gode liv er, for den enkelte. Er det gode liv systematisk
at undgå de eventuelle såkaldte dårlige
stoffer, som vi måtte udsættes for? Giver
en sådan tilværelse mindre belastning af krop
og sind, og giver det et godt og langt liv? Eller
er det gode liv en tilværelse, hvor man accepterer,
at vi omgås kemiske stoffer fra computere
mv. og i øvrigt lever et afbalanceret sundt liv
ved at følge kostrådene og motionere.
Motions- og Ernæringsrådet kender ikke til
svaret, men fi nder det beklageligt, at der fl o-
rerer så mange udokumenterede påstande
om gavnlige og skadelige virkninger af vores
kost. Det er svært for den enkelte borger ikke
at blive forvirret.
Bogen afslutter med at opliste otte gode vaner,
som forfatterne mener, der skal integreres,
således at man kan følge den gode livsstil.
Vanerne inkluderer blandt andet at spise
masser af frugt og grønt, at spise sundt fedt
fra eksempelvis nødder og olier, at spise kostfi
bre, at slukke tørsten i vand og at dyrke motion.
Disse vaner ligger godt i tråd med de otte
offi cielle kostråd, og Motions- og Ernæringsrådet
vil generelt anbefale danskerne at
følge myndighedernes udmeldinger hvad angår
kost og motion, da disse er baseret på solid
videnskabelig dokumentation. Bogen er
således et godt eksempel på, at der sker en
blanding af veldokumenterede livsstilsråd
med ammestue historier, hvilket kun kan give
ophav til en god del forvirring.
Konklusivt er der fagligt set ingen begrundelse
for at gennemgå en afgiftningskur eller leve
som ”afgifter” for at få et godt liv; men
sund livsstil bl.a. ved at følge de 8 kostråd kan
være med til at lægge rammerne for et godt
liv.
Referencer
1. Lunde IM. Farlig kost og kurs? Ugeskr Læger
2001;44: 6174.
2. Færgemann AC, Borg B. Sund nu – afgiftning
af krop og sjæl. København: Forlaget
Olivia. 2006, 1. udgave, 1. oplag.
3. www.detoxditliv.dk. 15.11.06