Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

anbefalingerne. SSRI-piller er trods alt ikke uden bivirkninger, heriblandt kvalme, madlede,
impotens og især ved behandlingens start ironisk nok øget angst og flere selvmordstanker.
Nu har Sundhedsstyrelsen herhjemme lavet nye, lignende retningslinjer, hvor det anbefales
overhovedet ikke at behandle lette depressioner med andet end samtale, motion og støtte
fra venner og familie. Moderate depressioner skal kun behandles med piller, hvis alle andre
metoder som f.eks. såkaldt kognitiv terapi fejler.
Men psykiatere har samtidig løbende forsvaret brugen af piller i behandlingen af depression
og taler ofte om, at vi faktisk underbehandler depressioner herhjemme. Så budskabet til de
praktiserende læger, der står for at ordinere stort set alle antidepressive midler herhjemme,
har formentlig været blandet og forvirrende. I hvert fald udskrives pillerne nu til 273.000
danskere, hvoraf en del givetvis ’kun’ har en depression i den lette ende.
Men jeg kender da mange, som har god gavn af pillerne?
Pillerne virker også for mange. Spørgsmålet er bare, om de virker bedre end placebo og
bedre end f.eks. terapi. Nu er det notorisk svært at bedrive videnskab på depressioner, af
den simple årsag at de fleste depressioner varer mellem tre og tolv måneder og altså går
over af sig selv.
Samtidig er sygdomme i sindet i sagens natur langt mere følsomme over for
placeboeffekten – at ens tro på behandlingen gør, at man gør sig selv rask – end f.eks. brok
eller psoriasis. Samtidig kan der også være stor forskel på folk: Nogle har effekt af pillerne,
andre slet ingen.
Har medicinalindustrien holdt noget skjult for os?
Det nye britiske studie er interessant af en anden årsag: Forskerne måtte søge om
aktindsigt via den amerikanske ’Freedom of Information Act’ for at få indblik i alle
medicinalindustriens undersøgelser om antidepressiv medicin – især de negative.
»At videnskabsmænd bliver nødt til at udnytte den lovgivning for at få adgang til
informationer om piller, der udskrives til millioner af mennesker, er absurd«, skrev lægen
Ben Goldacre, der driver webstedet Bad Science.
Det viser sig nemlig, at stort alle undersøgelser, som viser, at medicinen ikke virker , er
blevet undertrykt af medicinalindustrien, mens alle de undersøgelser, der viser, at
medicinen virker , er blevet publiceret. Et andet hold af amerikanske forskere undersøgte
for nylig alle de kliniske test af SSRI-medicin, som medicinalindustrien havde indsendt til
amerikanske lægemiddelmyndigheder: i alt 70 studier.
37 studier viste, at medicinen virkede, og af dem blev stort set alle – 36 studier – publiceret i
medicinske tidsskrifter.
33 studier viste, at medicinen ikke virkede. Af dem blev 11 studier publiceret på en måde, så
det så ud, som om der var positiv effekt, mens 22 simpelthen ikke blev publiceret.
Nu kan det være, at de negative studier var dårligt udførte. Men meget tyder på, at læger i
nogen grad er blevet vildledt af en medicinalindustri, der med stor konsekvens har begravet
negative forskningsresultater. Det kaldes publikationsbias og er et velbeskrevet fænomen: