Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

For at undgå, at børnene og for den sags skyld også forældrene udvikler et
sukkermisbrug og i det hele taget får en forkert og mangelfuld kost, har Frede
Bräuner to enkle råd.
- Hvis man vil ændre kostvaner, så skal man ændre indkøbsvaner. Hvis huset er
fuld af usunde ting, så bliver de også spist, og man kan være sikker på, at
børnene finder dem, specielt hvis de er ved at udvikle en sukkerafhængighed.
Man skal derimod sørge for, at der altid er fri adgang til frugt, grøntsager eller
nødder, men ikke franskbrød, kager, saftevand, sodavand og yoghurt. Men det
er ikke nok, at man tilbyder sund mad. Det skal være et krav til børnene,
fuldstændig ligesom vi kræver, at de går i skole og laver deres lektier. Omsorg
og mad hænger sammen, siger Bräuner, som frygter, at den stigende
fejlernæring også hænger sammen med, at den grundlæggende omsorg for
hinanden og derfor også for vores børn er blevet svækket.
- Da jeg var barn, sagde min mor: "Sæt dig nu ned, så skal jeg finde noget mad,
for du må da være sulten". Og så gav hun mig noget ordentlig sund mad, der
samtidig så lækker ud. Der lå følelser og omsorg i det.
Jeg har indtryk af, at tonen har ændret sig. I dag siger man måske:
"Hvis du er sulten, så gå da selv ud og find noget i køleskabet." Men det duer
bare ikke. Kosten er alt for vigtig til, at vi kan lægge ansvaret over på børnene
eller teenagerne. Derfor er det også helt afgørende, at skole og fritidshjem tager
deres ansvar alvorligt, når børnene er i deres varetægt, siger han.
At regeringen har besluttet at afskaffe den pulje til forsøg med madordninger på
skolerne, som den forrige regering havde oprettet, kalder Frede Bräuner en
katastrofe.
- Argumentet om at børnenes kost ikke er det offentliges ansvar er meget
dårligt. For det første er puljen beregnet til forsøg og til at skabe
opmærksomhed om problemerne, den er ikke ment som en permanent ordning.
For det andet gjorde det vel ikke noget, at vi som samfund udviste en fælles
ansvarlighed i forhold til vores børns sundhed. Er det virkelig et politisk mål, at
alle skal sejle deres egen sø, spørger Bräuner, som samtidig peger på, at
Børnekostpuljen på 50 mio. om året er en ualmindelig økonomisk god
investering.
- Jeg tror ikke på, at man kan finde en bedre investering. Jeg er ikke i tvivl om,
at størstedelen af de ca. fire mia. kr., vi i dag bruger på specialundervisning og
skolepsykologer, kunne spares, hvis børnene ikke var fejlernærede. Det er stort
set umuligt at finde et velnæret barn med sunde kostvaner, som samtidig har
omfattende adfærds- og indlæringsproblemer.
Derfor viser det sig også, at hverken specialundervisning eller
psykologbehandling har nogen synderlig effekt, simpelthen fordi det som regel er
noget helt andet, der er problemet, nemlig kosten. Jeg siger ikke, at ernæring
kan løse alle problemer, men uden den rigtige ernæring løser man ingen
problemer, siger Frede Bräuner, som samtidig peger på, at fejlernæring og
misbrugsproblemer er dokumenterede årsager til en lang række fysiske og
psykiske sygdomme.
- Det er lidt paradoksalt, at regeringen vil give sygehusene 1,5 mia.
kr. ekstra og samtidig udviser en total ligegyldighed i forhold til befolkningens
sundhed. Jeg er bange for, at ekstraregningerne bliver meget større i fremtiden,
ikke kun til sygehusene, men f.eks. også til fængslerne. Flere undersøgelser i
både USA og Europa har dokumenteret en markant sammenhæng mellem
fejlernæring og kriminalitet, siger Bräuner og peger på, at den traditionelle