Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

vingummi og lakrids vinder markedsandele, og for os er det godt, fordi vi står med nogle stærke
varemærker. En af de tendenser, vi ser lige nu, er, at flere og flere går op i, hvad de putter i
munden og derfor køber sukkerfrit«, siger Bo Lundberg fra Toms.
Danmarks Statistik opgør hvert år, hvor meget slik hver enkelt husstand køber i Danmark. Ifølge
specialkonsulent Bo Møller købte gennemsnitshustanden i 2000 chokolade for 1.914 kroner og
anden slik, det er typisk vingummi, bolscher og lakrids for 1.291. Fem år tidligere, i 1995, købte
hver hustand chokolade for 871 kr. og anden slik for 1.078.
(8. mar 2003 kl. 19:45)
Offentliggjort 7. juni 2003 23:12 / Opdateret 8. juni 2003 17:17
Halvdelen af danske unge har dårlig sæd
Op imod halvdelen af de unge danske mænd har så ringe sæd i pungen, at de kan få problemer med at få
børn. Mange må vente længere på den ønskede familieforøgelse, andre vil slet ikke kunne sætte børn i
verden.
Det viser de første tal fra det overvågningsprogram, regeringen satte i værk i 2000 i forsøget på at forstå, hvorfor
det står så dårligt til med danskernes sædkvalitet, skriver Berlingske Tidende.
Men selv om overvågningen cementerer alvoren i problemet og først lige er kommet fra start med de første
afrapporteringer, er programmet allerede blevet kraftigt beskåret. Miljøstyrelsen har skåret en tredjedel af
pengene væk fra programmet.
Det betyder, at forskerne må droppe en sammenligning af sæd fra mænd i henholdsvis København og Aalborg,
som ellers var sat i gang. De første tal fra den del af projektet antød, at de unge i Nordjylland havde endnu
dårligere sæd end københavnerne.
Et resultat, som forskerne på Rigshospitalet nu ikke kan få undersøgt nærmere.
Det ærgrer lederen af overvågningsprogrammet, læge Ph.D. Niels Jørgensen, Rigshospitalet.
»Amerikanske forskere har fundet, at mænd i landbrugsområder har dårligere sæd end mænd i byerne. Derfor
er det relevant at få undersøgt, om der også er regionale forskelle i Danmark.
Sådan en undersøgelse kunne måske have gjort os klogere på, om miljøfaktorer kunne forklare regionale
forskelle. En sammenligning af sæd fra flere egne af landet var netop også en forudsætning for bevillingen til
overvågningsprogrammet,« siger Niels Jørgensen.
Underdirektør i Miljøstyrelsen, Helge Andreasen siger, at overvågningsprogrammet er beskåret som led i en
almindelig omprioritering af midlerne til miljø- og sundhedsområdet.
»Samlet set går der faktisk flere penge til området. Men vi har skåret i bevillingerne til sædovervågning for bl.a at
få penge til etablering af et allergicenter.
Mænds sædkvalitet ligger desuden i periferien af Miljøstyrelsens gebet. Når det gælder hormonforstyrrende
kemikaliers eventuelle medansvar for skader på kønsudvikling, går vores penge primært til undersøgelser af fisk