Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

More documents

Recommendations

Info

Vejle: Politichef: Unge på stoffer er værst Vejle Amts Folkeblad | 16.02.2008 | 407 ord | artikel-id: e0d2a2a5 Af Birgitta Andersen og Jakob Herskind Sidste fredag gik en 16-årig pige amok og slog en betjent tre gang i hovedet med en mobiltelefon på Børne og Unge Centeret ved Vejle Fjord. Episoden er det seneste lokale eksempel på, hvordan danskere i stigende grad vælger at ty til vold mod ordensmagten. Og ifølge vicepolitiinspektør og leder af Vejle Politi, Peter Thaysen, er det især stofpåvirkede unge, der langer ud efter hans betjente. - Vores oplevelse er, at det især er blandingsmisbruget som gør de unge helt utilregnelige. Når de både drikker og tager forskellige stoffer, så bliver de meget aggressive, og de er meget svære at neutralisere, siger Peter Thaysen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2005 blev anmeldt to episoder om vold mod politifolk fra Vejle. I 2006 var tallet steget til 10 anmeldelser. Kulturchok Peter Thaysen mener, at stigningen skyldes de unges manglende respekt for politiet. - De har den indstilling, at når politiet dukker op, så skal de diskutere og sætte sig imod alting - i stedet for blot at gøre, som der bliver sagt. Alt skal køre i deres retning, og når nogen så udstikker nogle regler, som ikke kører i deres retning, så får de et kulturchok og reagerer aggressivt. Man kan jo sige, at vi tager over, hvor det andet system - lærere og forældre - giver op. Vi overtager deres rolle som opdragere, for mange af de her unge har slet ikke lært, hvordan man skal opføre sig. Effektive peberspray Peter Thaysen understreger derfor, hvor vigtigt det er, at kommende betjente klædes på til at håndtere voldelige arrestanter. - Den uddannelse, de nye aspiranter får på politiskolen i dag, er meget bedre end før i tiden. Den ruster aspiranterne til at klare aggressive og voldelige arrestanter. Psykologer på skolen lærer de nye betjente at tale næsten enhver situation ned. Nu er der jo kommet mange piger og mænd, der ikke er store brød og over to meter høje, i politiet. De har måske ikke den naturlige, afdæmpende, fysiske effekt, som det store, brede brød har. Men det mentale overskud er et lige så godt redskab, mener vicepolitiinspektøren. Han fremhæver desuden pebersprayen, som et effektivt magtmiddel, der kan tage brodden af de værste slagsbrødre. - Den er især rigtig god til at dæmpe de aggressive stofmisbrugere, som går helt amok og slet ikke er til at få talt ned. Når stofferne går ind, så koger de jo hjernen helt ud, og så starter de bare armene som vindmøller, siger Peter Thaysen. Titel Stednavne DANMARK Emneord VOLD POLITI Personer Virksomheder Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.
Analyse: Ungdomskultur. Pigevold udtryk for afmagt Politiken | 15.02.2008 | Kultur | Side 8 | 1045 ord | artikel-id: e0d24398 Før i tiden hørte man aldrig om pigebander og pigevold. I disse tider bliver det mere og mere almindeligt. Hvad sker der? Nina Wittendorff er ph.d.-stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Christina Ruben er SSP-konsulent i Ballerup Kommune. Af Nina Wittendorff og Christina Ruben I de seneste uger har vi flere gange været vidner til, at unge piger begår grove voldelige overfald på andre piger . Det er heldigvis et fåtal af piger , der reagerer på deres problemer med vold. Piger , der begår overfald som dem, vi har set i den sidste tid, har i forvejen en problematisk adfærd. Når vi ser en række voldelige overfald, der ligner hinanden, er det således ikke, fordi piger bliver inspireret til at begå vold. Men mange piger , der allerede har en udadreagerende adfærd, kan blive inspireret til at bruge vold i netop denne form, ligesom vi tidligere har set med fænomenet happy slapping . Pigernes adfærd sættes ofte i sammenhæng med en generel forråelse i ungdomskulturen. De bedømmes ud fra de vilkår, der gælder for mere velfungerende unge. Derved bliver pigerne ved med at være usynlige som individer, og der fokuseres udelukkende på, hvordan deres handlinger bør straffes. I FREMSTILLINGEN af de voldelige episoder fokuseres der ofte på et statistisk materiale, der viser en procentvis stigning i antallet af voldsdomme til unge piger . Men man glemmer at pege på to faktorer. For det første er der tale om en antalsmæssigt lille stigning i primært betingede domme over en periode på 10 år. For det andet skal tallene ses i sammenhæng med den såkaldte ’voldspakke’, der blev vedtaget i 2002 – et tiltag, som medførte en hårdere kurs over for unge, der begår vold. Når flere unge piger dømmes for vold, hænger det altså sammen med en lavere tolerance over for vold generelt. Men hvis vi skal ændre pigernes adfærd, må vi erkende, at straf ikke kan stå alene som løsning på problemerne. Det er vigtigt, at pigerne oplever, at deres handlinger ikke accepteres, og at de har konsekvenser. Men en entydig fokusering på straf og konsekvens nytter ikke på længere sigt, hvis der ikke også sættes fokus på, hvem disse piger er. Det betyder, at det er nødvendigt at undersøge de samfundsmæssige og individuelle livsvilkår, pigerne har. Når de voldelige episoder fremstilles i medierne, bliver der stillet forskellige forklaringsmodeller op, som handler om forandringer i ungdomskulturen. Der peges bl.a. på, at pigerne overtager drengenes handlemønstre, og at seksualiseringen af det offentlige rum skaber en ubalance i pigernes opfattelse af, hvad de skal leve op til i forhold til kvindelighed og sex. MEN KØNSROLLER og seksualisering af det offentlige rum er noget, alle unge må forholde sig til. Problemet for de såkaldte vilde piger er, at de ofte ikke har nogen voksne i deres nærhed, der kan hjælpe dem i deres identitetsdannelse og seksuelle selvforståelse. Derfor bliver det langt sværere for pigerne at forholde sig kritisk til mængden af ofte ekstreme indtryk og opbygge et balanceret selvbillede. Piger , der reagerer på deres problemer med vold, har ofte et særdeles problemfyldt liv bag sig og har derfor ikke de samme forudsætninger for at håndtere de generelle vilkår for ungdomslivet som mere velfungerende unge. Det er piger , der i mange tilfælde selv lever med volden tæt inde på livet, og som har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt, både fra familien og fra samfundets side. De har ofte et meget lavt selvværd og har derfor svært ved at opfylde forventningerne om at mestre de generelle vilkår for og krav til ungdomslivet – herunder fremtidsplanlægning, selvrefleksivitet og fastholdelsen af sociale relationer. Mange såkaldte vilde piger lukker sig i første omgang inde i sig selv og udvikler selvskadende adfærd i form af spiseforstyrrelser, ved at skære i sig selv eller ved at udvikle et massivt forbrug af hash eller andre rusmidler. Det er altså først og fremmest en adfærd, der skader dem selv. Derfor er pigerne i mange tilfælde usynlige for omverdenen. Af frygt for at blive stemplet som svage og unormale gør de desuden alt, hvad de kan, for at skjule deres problemer. De er kort sagt bange for at blive afsløret som piger , der ikke mestrer de krav om succes, der lægges på unge af samfundets voksenverden. Hverken de synlige beviser på succes som uddannelse og karriere eller de indre oplevelser af personlig succes og af at kunne og være noget. NÅR AFMAGTEN bliver for meget, bliver volden en måde at kommunikere og synliggøre sig på. Pigerne tager en identitet på sig, der handler om at kunne slå fra sig og derved sætte grænser for, hvad de kan rumme. Men det er en negativ selvforståelse, der holder den enkelte pige fast i en marginaliseret position. Pigerne indgår desuden i venindefællesskaber med andre piger , der har samme problemer som dem selv. Deres fællesskaber virker stærke udadtil, men er internt præget af skrøbelige relationer, der brydes ved den mindste uoverensstemmelse. Men udadtil holder man sammen over for andre unge, der ikke indgår i venindekredsen. Derfor skal det understreges, at nogle af de overfald, vi for nylig har set, er relationsbetingede. Det vil sige, at pigerne overfalder andre piger , som de kender i forvejen, og hvor der allerede eksisterer en konflikt – ofte en konflikt, der virker banal for voksenomgivelserne. Men for pigerne bliver det afgørende at handle på konflikten, dels for at beholde positionen i et skrøbeligt venindefællesskab og samtidig få en oplevelse af, at de kontrollerer situationen. DET ER PÅ TIDE, at vi som samfund tager erfaringerne fra det socialpædagogiske arbejde til os og forankrer de indsatser, der hjælper i arbejdet med de udsatte piger : kønsspecifikke indsatser, hvor der arbejdes med at opbygge selvværd, sætte grænser og lære af egne erfaringer. Her ses pigerne som ressourcefulde unge, der har noget at bidrage med. Erfaringerne viser, at det er vigtigt med troværdige voksne, der følger disse piger over tid og lærer deres livshistorie at kende, så de har mulighed for at støtte den enkelte pige i hendes virkelighedsfortolkning og dannelse af en positiv identitet. Derved opbygges selvværdet, og pigerne bliver bedre til at passe på sig selv – og på andre. For det er, alt andet lige, nemmere at få øje på det værdifulde i andre mennesker, når man genkender værdien i sig selv. analyse@pol.dk Når afmagten bliver for meget, bliver volden en måde at kommunikere og synliggøre sig på. Pigerne tager en identitet på sig, der handler om at kunne slå fra sig og derved sætte grænser for, hvad de kan rumme Billedtekst: Knytnæveslag. Der har i den seneste tid været flere eksempler på, at bander af unge piger er gået løs på jævnaldrende ofre af samme køn. Men faktisk er de voldelige piger ofte selv tyngede af mange sociale problemer, bl.a. lavt selvværd. Foto: Erik Kragh
Page 1 and 2:
Raske børn bliver syge af farvesto
Page 3 and 4:
I løbet af de seneste 30 år er fo
Page 5 and 6:
I går fortalte B.T., hvordan et st
Page 7 and 8:
vingummi og lakrids vinder markedsa
Page 9 and 10:
»Der er ikke tvivl om, at det ikke
Page 11 and 12:
sende ungerne dopede i skole. Ny s
Page 13 and 14:
mineraler og fedtsyrer, mens den an
Page 15 and 16:
Der er flere grunde til, at fedme o
Page 17 and 18:
Citathistorie fra Politiken: Fedme
Page 19 and 20:
Y2505230 Fejlernæring skaber taber
Page 21 and 22:
for du må da være sulten". Og så
Page 23 and 24:
For at undgå, at børnene og for d
Page 25 and 26:
Rådgivning. De er med andre ord op
Page 27 and 28:
Bräuner er overbevist om, at minds
Page 29 and 30:
Baggrund: Sukker gør børn aggress
Page 31 and 32:
Skolen mener, at der er en klar sam
Page 33 and 34:
- Ofte får de penicillin. Men de m
Page 35 and 36:
signaler, de unge udsender,' siger
Page 37 and 38:
Forbrugerstyrelsens temadag om unge
Page 39 and 40:
Alt materiale i Polinfo er omfattet
Page 41 and 42:
Børn bliver, hvad de spiser Af Rit
Page 43 and 44:
REGERINGENS rådgivende udvalg for
Page 45 and 46:
Dårlig kost giver tabere Frede Br
Page 47 and 48:
og de kan ikke omsætte ordene, de
Page 49:
samfundet. Lars Iversen fra sundhed
Page 52 and 53:
andre mennesker ikke interesserede
Page 54 and 55:
der gået, siden han startede på d
Page 56 and 57: ørnefødselsdagen eller aftenhygge
Page 58 and 59: fungerede godt socialt, siger Ellen
Page 60 and 61: anbefaler, indtog de kun 63 procent
Page 62 and 63: De får simpelthen ikke sol nok til
Page 64 and 65: viser, at kun 125 børn mellem 10-1
Page 66 and 67: Juul. For halvandet år siden flytt
Page 68 and 69: Ninka-Bernadette Mauritson var ved
Page 70 and 71: Kom med din kommentar
Page 72 and 73: LiV i SkoLEn 1 • 2008 64 Dennis´
Page 74 and 75: LiV i SkoLEn 1 • 2008 66 ” Denn
Page 76 and 77: LiV i SkoLEn 1 • 2008 68 ” Bert
Page 78 and 79: Du bliver fed af for lidt søvn Sov
Page 80 and 81: Print Artikel http://politiken.dk/t
Page 82 and 83: »Vi mener ikke, at der på nuvære
Page 84 and 85: Kære forældre Vi har i bestyrelse
Page 86 and 87: Morgenmad Der er morgenmad i børne
Page 88 and 89: 16 stk. GULERODSMUFFINS 510 gr. hve
Page 90 and 91: Alle ingredienser arbejdes godt sam
Page 92 and 93: anbefalingerne. SSRI-piller er trod
Page 94 and 95: 384.000 danskere var i 2006 på lyk
Page 96 and 97: De mange aktivitetsbomber på super
Page 98 and 99: ● Af Bjørn Richelsen, formand, p
Page 100 and 101: ● Af Bjørn Richelsen, formand, p
Page 102 and 103: at følge den makronæringsstofsamm
Page 104 and 105: etesten. Denne gruppe havde desuden
Page 108 and 109: Titel Stednavne DANMARK Emneord VOL
Page 110 and 111: Voldspige voldtaget som syvårig Mi
Page 112 and 113: Pigerne slår til i stigende grad F
Page 114 and 115: Titel Stednavne DANMARK Emneord VOL
Page 116 and 117: Ekspert: Vi får flere pigeoverfald
Page 118 and 119: Pigebander kopierer vold Jyllands-P
Page 120 and 121: Efter skoletid tilbydes eleverne mo
Page 122 and 123: Tidligere kunne de store elever gå
Page 124 and 125: Friske børn er, hvad man gerne vil
Page 126 and 127: Han er god til at fange børnenes o
Page 129 and 130: Rygning gør dig dum Forskere har n
Page 131 and 132: ingen minusforretning I bund og gru
Page 133 and 134: Forskere: Vitaminpiller virker Af K
Page 135 and 136: Per Soelberg Sørensen. Fælles for
Page 137 and 138: Sund livsstil og en god kost med ri
Page 139 and 140: Hun mener ikke, at manglen på D-vi
show all

Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?