Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

ingen venner. Hans forældre var trætte, pressede, overvægtige og skændtes
ofte. Overskud til lillebror Melvin var der ikke meget af.
For dog at gøre noget begyndte Ninka-Bernadette Mauritson at søge oplysninger
om sygdommen på internettet. Her stødte hun på anbefalinger af, at man lagde
kosten om. Det gik familien så i gang med. På det tidspunkt spiste de som
masser af andre børnefamilier - hvidt brød, pasta, sodavand, pizza, kager og slik i
betragtelige mængder. Forandringen begyndte i det små, siden blev det farvel til
tilsætningsstoffer, gluten (og dermed rug, hvede, havre og byg), sukker og
mælkeprodukter.
I dag trives Bertram, han er roligere og kan begå sig blandt andre.
»Kan man få et barn ud af autismen ved at tage spaghetti, mælk og sukker ud af
hans kost? Ja, har jeg lyst til at råbe til alle forældre med adfærdsvanskelige
børn«, skriver hun.
Det skal siges, at familien også satte ind på andre fronter. De trænede Bertram
efter Doman-metoden, et træningsprogram, som også anvendes til
hjerneskadede børn, og som er forholdsvis tidskrævende. Parret skiftedes til at
træne med drengen og til at arbejde for deres firma. De sørgede også for, at han
fik motion og søvn, og de satte fjernsynet væk, da det gjorde ham urolig.
For nemheds skyld spiste resten af familien den samme mad, som Bertram skulle
have. Så ikke nok med, at Bertram fik det bedre, det gjorde resten af familien
også. Forældrene tabte de overflødige kilo, fik pænere hud og mere energi.
Hardcore eller gylden middelvej
Foruden familien Mauritsons egne erfaringer indeholder bogen flere andre cases,
som lever efter de samme hovedprincipper, men i forskellig dosering. Journalist
Katrine Brygmann Salomon beskriver, hvordan hun måtte have hjælp af en
sukkerafvænner:
»For mig er sukker et drug. Hundrede procent. Jeg ved godt, at det ikke er sådan
for alle. Der er nogle, der ikke er sukkerafhængige. Jeg har veninder, der kan
tage et enkelt stykke chokolade og så holde sig fra sukker en hel måned. Hvis jeg
får en muffin, vil jeg have hele bageren«.
Beretningerne er ganske forskellige, og der er gode råd og tip til både dem, der
ønsker at tage hele turen, og dem, der ønsker en mildere omlægning. Her er
både en 'hardcore' udgave af sukkernedtrapningen og en 'gylden middelvej'.
Bogens bageste del rummer opskrifter, tip til naturmedicin og kosttilskud,
adresser på forhandlere (mange af dem på nettet) og en 'I gang-guide'. Den
ernæringsmæssige side af sagen står ernæringsterapeut Thorbjörg Hafsteinsdottir
for.
Ninka-Bernadette Mauritsons mand, Morten, har skrevet kapitlet om motion. Som
ung var han eliteløber:
»For mig blev sportslejre en passion og sundt sammenhold vigtigere end de øl,
smøger og stoffer, som ellers var en del af folkeskolefællesskabet«.
Men så en dag var han tyk, ugidelig og utilfreds med sig selv. Hans egen far har
altid løbet, og han ville gerne give glæde ved løb videre til sine børn. Så han
begyndte at træne igen og fik efterhånden resten af familien med. Bogen
indeholder et træningsprogram og tip til træning med børn.
Hellere én ting ad gangen
Forfatteren lægger ikke skjul på, at det kræver blandt andet tid, ildhu og
planlægning at ændre vaner, og somme tider er det bare svært. Ikke mindst,
fordi man nemt kommer til at lægge sig ud med omgivelserne, hvis man ikke vil
have kage og ikke vil have børnene til at spise slik. Også på dette område er der
masser af gode råd til, hvad man kan svare/gøre alt efter temperament og
humør.
Hun og manden går stadig til fester - og drikker alkohol:
»Det er vigtigt at give slip på fornuft og kontrol en gang imellem og te sig
tosset«.