Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

De får simpelthen ikke sol nok til at opretholde kroppens optimale niveau af Dvitamin.
Derved kan de på længere sigt risikere at blive ramt af knogleskørhed,
fordi D-vitamin er nødvendigt for, at kroppen kan optage kalk fra kosten.
En kost- og helbredsundersøgelse blandt 145 8. klasses elever i Vejle har
overraskende afsløret, at 80-90 pct. af eleverne havde et alt for lavt Dvitaminniveau.
Selv om sommeren 2006 hørte til en af de bedre, hvad solskinstimer angår, så
havde de alligevel ikke nok på D-vitaminkontoen, da de i september fik taget en
blodprøve som led i et kostforsøg.
Sund kost virker
Forsøget gik ud på at måle, hvorvidt et enkelt dagligt sundt måltid gør børn
sundere. Til det brug fik halvdelen af eleverne udleveret et dagligt frokostmåltid,
mens resten måtte nøjes med deres madpakke.
Overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, der har ledet undersøgelsen, fortæller,
at resultatet var målbart allerede efter en to måneders periode. Elever, der fik
den sunde kost fik bl.a. en højere blodprocent og et højere indhold af flere
proteiner, der har betydning for bl.a. udvikling af muskulaturen. Desværre viste
det sig også, at ni ud af ti får for lidt D-vitamin. D-vitaminet lå lavest i
kontrolgruppen, der ikke fik det daglige, sunde måltid.
- Selv om der er D-vitamin i f.eks. fede fisk, kan man ikke spise sig til et normalt
D-vitamin niveau. Det kan kun solens stråler fremkalde, siger Henrik Hey.
Han fortæller, at ca. 25 pct. af børnene fra Vejle-forsøget har lige så lavt Dvitaminniveau,
som man normalt finder hos tilslørede indvandrerkvinder.
Sol med måde er sundt
Overlæge Henrik Hey tror, det hænger sådan sammen:
- Det er som om, vi er blevet solforskrækkede her i landet. Børn bliver smurt ind i
solcreme og dækket til med tøj fra de er helt små. Selvfølgelig skal man tage
risikoen for hudkræft alvorligt. Men 15-30 minutter i solen og almindelige
udendørsaktiviteter skader ikke.
Piller: Hovedpine, mavepine, nervøsitet og stress: Det
dopede Danmark
Information 13 juli 2007, 2 . sektion side 34 / 35
Snup da bare en pille. Vi søger i stigende grad at løse problemer med et hurtigt
medicinsk fix. Især forbruget af stærk medicin blandt unge stiger, men ingen
kender konsekvenserne af, at vi i stigende grad bruger medicin til at forbedre
vores liv
Af Lise Richter
Julie Amby er en helt almindelig medicinforbruger. Som astmabarn har hun brugt
en maske med binyrebarkhormon en gang om dagen. I dag 24 år gammel nøjes
hun med at tage de stærke hormoner, når der er optræk til et astmaanfald. Hun
får også små doser antidepressiv medicin. Det virker smertestillende, men gør
hende også sløv og tør i munden. Sat op over for smerte og kronisk hovedpine
efter et biluheld, så foretrækker hun dog medicinen. Når hovedpinen alligevel
indtræffer, så står den på Panodiler et par gange om ugen. En halv sovepille kan
hun godt finde på at tage et par gange om måneden. Piller, som hun har fået af
sin mor. Det giver en tryghed at have pillerne liggende, når søvnen ikke vil
indfinde sig.
Hovedpine, mavepine, nervøsitet, stress og søvnbesvær - en ting er sikkert:
medicin skal der til. Lige fra sovemedicin til lykkepiller og hovedpinepiller. Alt
sammen skylles ned i den skønneste orden, for vi vil ikke længere finde os i så
meget fra kroppens side.
Blandt de 11 til 15-årige er medicinforbruget fordoblet fra 1988 til 2006, viser en
undersøgelse fra Københavns Universitet (KU). Det stigende medicinforbrug